Søg på hele sitet
Viser resultater for tags 'z-wave'.
Fandt 10 resultater
-
Disclaimer: jeg er på ingen må associeret til Logic Group eller deres partnere. Jeg har ene og alene valgt at lave min udskiftning af IHC med produkter primært fra Logic Group, da de til fulde opfyldte mine behov. Jeg har selv indkøbt komponenterne ved grossister og andre online shops. Tråden er ikke til diskussion om jeg har valgt rigtig eller forkert, om nogen ville have valgt noget andet, om trådløs er noget skrammel, om IHC kan køre 20-30 år mere, osv. Det er en beskrivelse om hvordan jeg har lykkedes med at skifte min installation ud, og de udfordringer der har været. ---------------- Min IHC installation Jeg valgte i September 2023 at min IHC installation skulle udskiftes hurtigst muligt og ikke vente indtil den en dag, måske, selv valgte at lægge sig ned. Jeg har en gang oplevet en uges nedetid grundet den første V3 controller gik i det velkendre bootloop og, i sær grundet meget rejseaktivitet, ville jeg ikke risikere at stå i den situation igen. I tillæg oplevede jeg efterhånden en ret ustabil controller der ofte genstartede og smed sine netværks indstillinger, og dermed besværliggjorde remote adgang til den når jeg var væk. Min installation er af "renoverings"-typen, hvor der er blevet tilføjet IHC komponenter gennem årene, i takt med at vi har renoveret rum for rum i huset. Det har primært været wireless komponenter, med fortrådede pir og skumrings sensor. Enkelte relæ udgange blev tilføjet til LED indikation i tryk og styring af stikkontakter, hvor muligt. Ingen alarm del. Varmestyring heller ikke, dog har en fortrådet LK temp og fugtigheds sensor overvåget badeværelset og tændt et puck relæ til spejlvarmen når spejlet duggede. Af funktioner i huset har der været de klassiske sluk alt og tænd alt. Derudover scenarie styring af lysdæmpere i stue, dæmpet lys på bad og i gang om natten, og den udvidede udendørs lysstyring, med flere niveauer. Jeg kodede selv en Hustilstands blok, med 4 tilstande (Hjemme lyst, hjemme mørkt, Nat og Ude) for at kunne arbejde med forskellige scenarier og niveauer, afhængig af om huset var beboet eller ikke. App adgang via både iPhone og ipad, når ellers controlleren ikke havde smidt sine indstillinger. IHC Captain var en fed tilføjelse og der blev sat IHC batteri tryk op forskellige steder, til styring af vores Sonos. -------------------- Den nye installation Valget faldt på Logic Group Fuga Matrix lysdæmpere, batteritryk, Dimmy (puck-style lysdæmpere til PL dåser), I/O modul til tavle samt Nexa puck-style relæ modul og en Sonoff temperatur og fugtigheds sensor. Dertil en Fibaro HomeCenter 3. Protokollen mellem komponenterne (bortset fra Fugtigheds sensoren) er Z-Wave. For at lære at sætte komponenterne op og programmere startede jeg med et begrænset udvalg i en test opstilling. Homecenter, 1 Matrix lysdæmper, 1 batteritryk, 1 dimmy, og 1 IO tavlemodul. Homecenter opsætning med oprettelse af Admin bruger gik let. Den er blevet kablet til mit netværk og firmware opdateret ved første opstart. Tilføjelse af komponenter til Fibaro er lige så nemt og hurtigt, som tilføjelse af Wireless komponenter til en IHC controller. I Fibaro: tryk på tilføj Z-Wave komponent. På komponent: tryk på parrings knappen. Færdig. Man navgiver komponenter, vælger et ikon og det sværeste er nok at sætte et system op, så der er en rød tråd i navngivningerne. Det er dog nemt at ændre igen senere. Matrix lysdæmpere har samme mål som IHC kombi lysdæmpere og jeg var derfor ikke bekymret for om der var plads i dåserne. Matrix lysdæmperen kræver dog en nul monteret, men det gav ikke problemer for mig med mit svendebrev. IO tavlemodul blev installeret og jeg tilsluttede med det samme mine pir og skumrings sensor, da min plan med test opstillingen var at få programmeret udendørslysstyringen, så den var klar til den store udskiftning. Så input fra sensorer, og output ført over til IHC systemet. Simpelt program blev lavet i Fibaro, til at "luse" signalerne videre, og derved bevare 100% funktionalitet i IHC, mens jeg legede. Remote adgang til Fibaro blev konfiguret og derved kan jeg sidde remotely (på mit arbejde) og programmere, når der er tid til det. App (gratis) installeret på telefon og ipad, og fungerede uden at skulle rode med port numre osv i min router. En måneds tid offshore, en hel del søgning på google og youtube videoer senere havde jeg fået lavet de, i mine øjne, vigtigste funktioner, så jeg følte mig klar til at købe de resterende komponenter og lave den egentlige udskiftning. For en elektriker tager udskiftning af en lysdæmper ikke mange minutter og det var, som indikeret ovenfor, en smal sag. Simple funktioner laves i såkaldte blok scener, hvor en eller flere "Hændelser" defineres (f.eks. 1 tryk på en tast) og handlinger defineres (f.eks. sæt niveau på dæmper til xx%). Denne form for programmering er drag-n-drop og dropdown. Har man navngivet komponenterne godt, så tager det få minutter. Så snart man trykker Gem på en scene, er funktionaliteten aktiv. Her er der ikke noget der skal uploades. Her er min Sluk alt funktion. Men så begynder udfordringerne. Og jeg kan forestille mig at især ikke teknisk anlagte personer, som ikke har erfaring med programmering i forskellige sprog kommer på glatis. De enkelte komponenter har hver en række parametre man kan sætte som konfiguration. Rækken af parametre og de valg der kan stilles er fint beskrevet i manualen, men forståelsen (eller mere manglen på samme) af hvornår man vælger den ene virkemåde fremfor den anden, gør at der bliver en del trial-&-error. Jeg lavede et dokument hvor jeg skrev parameter ændringer ned, for ellers ville jeg aldrig kunne huske hvad jeg havde ændret. En af de forcer der nævnes omkring brugen af Z-Wave er at man kan associere 2 eller flere komponeter til hinanden, således at kommandoer og feedback bliver sendt direkte mellem dem, og ikke kræver at Fibaro kører, for at afvikle logikken. Det kan man sikkert også med andre systemer. Det svarer til en IHC Wireless Standalone setup, men hvor selve opsætningen/associeringen laves i Fibaro samt Fibaro kan monitorere status på komponenterne. Et eksempel er en korrespondance forbindelse, hvor flere tryk associeres med lysdæmperen. Lysdæmperen kan nu styres med de associerede tryk, også selvom Fibaro en dag skulle stoppe med at virke. I og med Fibaro holder øje med status på lysdæmperen kan man lave noget logik baseret på lysdæmperens status. Associeringer er den foretrukne metode, da det nedsætter tiden mellem tryk og handling. Der er omtrent samme forsinkelse som ved brug af IHC Wireless komponenter. Her er et eksempel med en dimmy (puck-style lysdæmper monteret i PL dåse) som styres fra 3 forskellige tryk. Trykkene skal vide status på lysdæmperen for at kunne sende korrekt on/off/dæmp kommando, og det skal man bede lysdæmperen om at melde ud til de "involverede parter". Lidt som når man skal bruge lysindikering fra en Wireless lysdæmper, for at undgå dobbelt tryk. I dette tilfælde melder dimmy'en ud til komponent ID 122, 108 og 170 samt Fibaro, om dens status. Herunder vises et af de 3 tryk associeret op til dimmy'en. Her markeret med rød. Et snapshot giver nok ikke meget mening, men illustrerer nok også godt at overskueligheden ikke er nem. For det der er markeret med rød, er rent faktisk korrespondancen. Den avancerede programmering i systemet, f.eks. førnævnte udendørslysstyring og hustilstand, foretages også i Scener i Fibaro, men programmeres i sproget LUA. LUA er også brugt i andre henseender end Z-wave/Fibaro og jeg synes ikke jeg havde større issues med at finde hjælp til forskellige kommandoer, ved søgning på google. Men som med de førnævnte parametre på komponenter, så kævede disse LUA scener også temmelig meget trial-&-error. Her et lille eksempel: Når komponent ID 83 har value = true, afvikles scenen som er at sætte en lokal variabel kaldet timetest = med tidspunkt nu i formatet H:M. Dernæst sættes en global variabel = med den lokale variabel. På dansk: gemme et klokkeslæt for hvornår skumring går ON. Her er et udsnit af min udendørslysstyring. Scenen bliver afviklet hvert minut, men også når der sker hændelser på PIR og skumrings indgangene. I højre side sætter jeg en lokal variabel, Lightstate, i forskellige værdier (Off, Dimmed eller Motion), afhængig af tidspunkter og/eller bevægelse. De 3 værdier resulterer i kommandoer til lysdæmperen som har ID 149 og får lys niveauer på forskellige værdier, afhængig af om det skal være slukket, dæmpet eller tændt på fuldt blus. Integration med Sonos og Philips Hue fungerer via Quickapps, som er LUA kode andre har lavet og delt, lidt som funktionsblokke. Nogen til fri afbenyttelse, andre skal købes. Ved Sonos indtastes IP adressen på hver afspiller og de popper op i Fibaro. Ved Philips Hue associerer man Fibaro med Hue hub'en, som hvis det var Hue app'en på sin telefon, og de Hue pærer man har dukker op i Fibaro. Spejlvarme styring blev løst med en Sonoff Zigbee sensor. Tilføjelse til Fibaro er lige så nemt som med Z-wave. En LUA scene kigger efter om lys på bad er tændt og derefter om fugtigheden overstiger en fast %. Når lyset slukker eller der er gået 15 minutter slukkes spejlvarmen igen. ------------ Summary Har jeg haft nedetid i forbindelse med udskiftning? Nej. Men visse funktioner var ikke klar fra start, f.eks. nedprioriterede jeg bla simulering ved Hustilstand = Ude. Jeg prioriterede at alt lys kunne styres samt slukalt og udendørslys fungerede med det samme at komponenterne blev installeret og konfigureret. Har jeg samme funktionalitet som før? Ja. Og lidt til. Matrix lysdæmperne har indbygget LED i hver af de 4 taster og de kan programmeres individuelt i regnbuens farver. Så vi har endelig en LED uden for badeværelset der indikerer at lyset er tændt, det var jo ikke en mulighed med Wireless kombi dæmper. Og hvad man ellers kan finde på af logik til at sætte en LED til en bestemt farve. Som standard er der svagt lys i alle LED'erne, meget rart i gangarealer om natten, da man så kan bruge det til at "navigere". Det er naturligvis slukket i soverværelserne. Geolocation er indbygget i Fibaro og bruges nu til at sætte Hustilstand = Hjemme, når vi har været ude. Brug af LED pærer. Da glødepæren blev erklæret ulovlig/farlig købte jeg en kasse med forskellige størrelse glødepærer til at dække mit behov i lang tid fremover. Dem har jeg stadig mange af og de kommer nok også til salg en dag. Men nu kan jeg bruge LED pærer alle steder, og det kan jeg iøvrigt tydeligt se på vores elforbrug. Er det svært? Ja! Programmeringen og parametreringen er ret langhåret. Som elektriker der gennem årene har haft mulighed for at arbejde med forskellige PLC og robot programmerings sprog, kan jeg genkende sammenlignelige elementer i LUA koden. Men synes man programmering af egne blokke i IHC er svært, så er LUA nok markant sværere. Er det stabilt? Fibaro og de første komponenter blev installeret i midt marts. Jeg har ikke oplevet udfald på noget af det. Der har været 3 firmware opdateringer af Fibaro og de er blevet installeret uden issues. Så jeg vil sige ja. Og jeg stoler langt mere på dette end hvad jeg gjorde på mit IHC, grundet de issues jeg havde med genstarter og tab af indstillinger. Er det dyrt? Jeg har solgt hovedparten af mine brugte IHC komponenter og, uden at sætte ublu priser på noget af det, har jeg fået dækket omkring 80% af udgifterne til indkøb af de nye komponenter. Så i mit tilfælde er svaret nej. Det er ærgeligt at skulle bruge penge på at skifte noget ud man har investeret i, og for mange vil det være en enorm post at tage stilling til. Skulle jeg give 50.000 eller mere, så havde jeg måske overvejet lidt længere. Nu endte det med 17-18.000kr, som så overvejende er dækket ind igen ved salg af det brugte. Det var i øvrigt også et parameter til min beslutning, at jeg havde en fornemmelse af at jeg let kunne komme af med IHC delene. Det viste sig at holde stik. Vil jeg anbefale det? Ja og nej. Som gør det selv projekt skal man tænke sig godt om, hvad enten det er ny installation eller, som i mit tilfælde, udskiftning af IHC. Jeg fortryder det bestemt ikke og har bare set udfordringerne som leg med noget nyt legetøj. Men den avancerede programmering vil være en udfordring for mange. Dertil er alle forums jeg har fundet omkring Z-wave, Fibaro og LUA engelske, der er meget lidt hjælp at hente herhjemme, det kan være en negativ faktor for nogen. Andre systemer og protokoller kan være noget nemmere at sætte op og finde support til. Jeg synes det vægter højt at de komponenter jeg har installeret har været 1-1 udskiftning. Når jeg læser om andre systemer, der skal bygges ind bag ved afbrydere i fuga dåser eller gemmes i baldakiner osv., så er jeg glad for mit. Designet på Matrix kontakterne vil dele vandene, men vi har allerede vænnet os til den del herhjemme. Et langt skriv. Håber nogen kan få lidt ud af det. Spørg endelig ind hvis der er brug for uddybning af ovenstående. Beklager de mørke snapshots.
-
Hej funkar det som nedan att låta ihc utgången 230v agera snabbklick resp långt tryck mot en dimmer eller blir det nåt problem? Tänker komma igång med min installation igen. Vill använda z-wave dimmer och ihc, kunna styra via (och senare openhOpenhab) Tittade på Qubino dimmer och den ska ju ha 230V input från en brytare. Jag tänkte koppla en output 230V IHC utgång istället för brytaren och låta IHC skicka en outputsignal till ingången på dimmer (brytaringången) när jag trycker på min brytare som är kopplad till IHC 24V input. någon som har provat? finns det något som gör att det inte kommer fungera? t ex latency som gör det svårt att dimma. Men om dimringen inte funkar via IHC kanske det räcker att ha på/av via IHC strömbrytaren och använda appen för att dimra (och av/på som option) kopplingen blir alltså: 24 brytare på vägg >> IHC input 24V >> IHC controller >> IHC output 230V >> i1 /brytare) på qubino zwave dimmer >> utgång från qubino zwave dimmer till lampa kommentarer?
-
Hej, Jeg har komplet IHC wireless setup i mit hus, med dæmpere i alle lampeudtage og wireless tryk. Jeg ønsker at få det til at spille sammen med mit google Home og har leget lidt med openHAB, dog uden det store held. Er det muligt at koble fibaro enheden på lampeudtagene, som impulsgivere, så jeg kan beholde mit setup med de eksisterende wireless tryk, fremfor at skifte dem til fibaro tryk? Eller er der andre alternativer? Mvh Nikolaj
-
Nu har mit domoticz kørt super fint et stykke tid, så det er bare dejligt. Jeg roder lidt med at få "bundet" to switche/dimmer sammen. Jeg har en z-wave led dæmper i mit badeværelse, hvor jeg har oprettet en ihc wireless dimmer (dummy) i mit ihc, her har jeg så programmeret den til at starte i forskellige niveauer alt efter tid på dagen osv. via en pir. Jeg vil så gerne ha min z-wave dimmer til at følge min ihc dimmer. I openhab fungerede det ret nemt da man bare skrev det ind i den samme switch. Jeg tænker man godt kan lave noget via blocky eller lign. Men havde håbet på man kunne bruge de "slaves" eller noget grupper eller lign ? Jeg forstår heller ikke helt meningen med det scenarier der er via domoticz, det ligner at det kun er specielle enheder der kan starte dem ? Håber der er nogen der er lidt længere med det end jeg er
-
Jeg har en Zipato controller (z-wave og meget mere). Hvor man bla. kan få til at gøre forskellige ting via deres API. Formatet ser sådan ud: https://my.zipato.com/zipato-web/remoting/attribute/set?serial=1234567890111213&apiKey=1234567890111213&ep=1234567890111213&value1= Jeg kunne godt tænke mig at jeg fx kunne sende sådan et request afsted når jeg "slukker alt". EDIT: (Har fundet en løsning) Opret en regle til et "gem URL" I url sæt streng fra Zipato controllerens viruelle device inkl. value : https://my.zipato.com/zipato-web/remoting/attribute/set?serial=1234567890111213&apiKey=1234567890111213&ep=1234567890111213&value1=1 Under "Parametere" sætter man bare en "fake" value fx 1. Opret en regl i zipato der trikker på value=1 og så den til at gøre det du vil fx sætte skald sikring til.
-
http://www.isimplex.com/index.php/our-company/news/186-multi-technology.html
-
Har du en Z-Wave controller?
-
Jeg har længe været på udkig efter den rigtig løsning til og gøre mit hus smarter.. Mit indkøb af ihc standt alone, som jeg købte for 1,5 år siden kan jeg ikke få til at snakke sammen med nogle andre produkter. Så nu vil jeg prøve og høre her inde om der er nogle muligheder for at gøre projektet helt færdig med IHC eller jeg skal søge andre veje..?Mit behov er at den skal snakke sammen med Hue, Sonos, Danfoss og et alarmsystem og det må ikke være for nørdet, da jeg ikke selv kan kode.. Jeg har set Z-wave systemer, som kan en masse fede ting og kan snakke sammen med andre produkter, super smart. Det eneste minus der er ved z-wave at man ikke kan få nogen indbygnings kontakter. Så går lidt af det hele, hvis man skal have forskellige slags kontakter rundt omkring i ens hus.. Hvis man gerne vil bygge et pænt og smart hus.:)Jeg håber at der er nogle kloge mennesker, der kan hjælpe mig i mit never ending projekt
-
Hei til Dere alle. Jeg trenger hjelp. Nå har jeg kjøpt ett hus i Norge som har instalert IHC i 2001. Skjønner at dette må oppgraderes og kanskje helst utvides trådløs for og dekke våre behov nå i 2015. Jeg har ingen peiling på IHC annet enn det jeg har googlet og lest meg frem til på forum som dette. Men en ting er sikkert og det er at det ser ut til at Danmark er stedet jeg må handle osv, da IHC virker relativt nedlagt i Norge. Jeg har troen på at IHC kan være ett godt system som kan utvides for fremtiden og våre nye behov. Så nå trenger jeg deres hjelp; Hva skal jeg gjøre og hvor skal jeg begynne? (Se også Bilder av skapet med unitene.) Nå er det mest lys som er styrt i huset, med dimmere på kjøkken og stue. Det er alarm system oppsatt Det er Brannvarsling oppsatt Noen utelys starter seint på kvelden etter klokke tror vi... Jeg har sett litt på Z-Wave produkter som Zipato Duo osv og lurer på om det er veien og gå? I tillegg til og få oppgradert med ny controller, vil vi gjerne ha Wifi styrt system på Ipad og Iphone. Vil gjerne styre en Fujitsu varmepume på samme anlegg. ( Z-wave?)Vil også styre sentral vifte fra 2 bad, vaskerom og ett gjeste toalett.Håpet og få ett dørlås system som kan fjernstyres ( Z-wave?) Kanskje garasjeporten også?Flere dimmer soner i stue og kanskje andre rom, men regner med at de kan bygges på med trådløs styringer. ( IHC?) Jeg har ikke programmet til controller, bare en ledning. Skal nå prøve og få tak i den eletrikker som installerte anlegget i håp om hjelp. Så Har dere forslag til hva jeg må gjøre ? HVor bør jeg begynne og hva må jeg regne med og måtte kjøpe av nye uniter ? All hjelp mottas med stor takk.
-
Jeg har i mit sommerhus instaleret IHC, og bruger dette til bla. alarm og styring af varme. Styring af varme giver mig mulighed for at skrue op for varmen hvis jeg planlægger et besøg i den kolde tid, således der er varmt når jeg ankommer. Jeg har i mit sommerhus også en varmengenvindings- / ventilationanlæg fra Danfoss (type A2) installeret. Dette ventilationsanlæg styres via en fjernbetjeningsenhed som kommunikere via Z-wave protokollen til selv anlægget. Jeg ville gerne kunne betjene dette ventilationsanlæg via mit IHC således IHC feks. kunne sætte anlægget i "bortrejst" mode når jeg forlader sommerhuset automatisk (Idag gør jeg dette ved at bruge fjernbetjeningen til anlægget, men jeg skal selv huske at gøre det) og vil derfor gerne automatisere dette via IHC. Danfoss har desværre ikke selv nogen løsning, som kan bruges til at fjernebetjene deres anlæg via internettet. Jeg har derfor overvejet om jeg skulle investere i en Z-wave controller/gateway fra feks. www.ihome.eu som skulle kunne kommenukere via Z-wave med Danfoss, og på denne måde via internette få adgang til at fjernbetjene Danfoss anlægget og jeg kunne tilslutte et relæ til mit IHC system som kunne give en puls til Z-wave system, og programmere dette, så denne puls sætter system i "bortrejst" mode. Dette vil dog ikke give mig informationer IHC fra Z-wave systemet men kunne være en løs, da jeg nu kunne tilgå mit ventilationsanlæg internettet via Z-wave gatewayen, det ville dog være rart kun at have en "indgang" til huset. Mit er spørgsmål er nu om der er nogle her i dette forum, der har erfaringer/ideer med at forbinde et IHC med et "Z-wave" system eller IHC direkte til at Danfoss ventilationsanlæg, eller har helt andre ideer til hvordan det kan lade sig gøre at styre mit Danfoss anlæg uden at skulle bygge det totalt om.