Folkens,
Jeg har købt mig en Raspberry PI og har fået "kontakt" til min IHC. Jeg har oprettet en items fil, og linket et fysisk output og oprettet et test panel og HabPanel og minsanten det hele virker. Så langt så godt.
Men, nu er mit spørgsmål: Hvorledes er anbefalingen til opsætning...
Det virker som en utrolig dårlig idé direkte at manipulere med de fysiske outputs, og jeg ville i virkeligheden meget hellere betragte OpenHAB som en alternativ måde at "trykke på knapperne" på, og så lade IHC logikken styre tingene efter der er "trykket på knappen".
Så helt konkret:
Jeg har en kontakt (Input) som via en funktionsblok tænder et lampested med en timer-sluk og blinker med en diode når den er tændt. Jeg ønsker ikke fra OpenHab at tænde for lampestedet direkte da det vil bypasse al logik.
Jeg vil helst fra OpenHab kunne "Trykke på knappen" og så måske aflæse status enten fra diode-output eller fra lampestedet direkte. Altså en ID til at trykke på knappen, og et andet ID til at aflæse status.
Skal jeg virkelig selv kode "Sæt ON", vent 150ms, "Sæt OFF" logik i OpenHab eller er der en smartere måde.
Hvad gør I andre?
Thomas