Hej
Jeg flyttede for et halvt års tid siden ind i et hus med fuld IHC installation, herunder tyveri- og brandalarm. I går aftes, da kalenderlyset er slukket og vi er gået i seng, går alarmen i gang. Jeg slukker på afbryderen. Efter 30 min går den i gang igen (denne gang har vi luftet rigeligt ud i køkkenet), jeg slukker alarmen igen på knappen. Den går efter 30 min igen i gang, og igen 1 time herefter. Så mistede jeg tålmodigheden, og slukkede for gruppen. Tidligere ejer har berettet, at alarmen enkelte gange er også for dem er gået i gang helt umotiveret. I morges tændte jeg for anlægget igen, og kørte afsted på arbejde inden den eventuelle alarm. Jeg har ikke haft en computer sat til Visual endnu.
Nu kommer spørgsmålene: Hvordan får jeg alarmen ud af sit loop, så den ikke starter igen, og hvad i alverden kan jeg gøre for, at det ikke sker i fremtiden? Det kan virke en anelse voldsomt første gang alarmen går, da alt lys i huset tænder med alarmgivningen.
På forhånd MANGE tak!
Vh.
Christian