Søg på hele sitet
Viser resultater for tags '5.2.05.d'.
Fandt 1 resultat
-
Kære forum Jeg flyttede februar 2019 ind i min nybyggede ejendom med fuldt integreret IHC - herunder varmestyring via IHC med både rum- og gulvfølere. Min controller kører med seneste firmware 3.3.23 og hardwaren skulle efter sigende være seneste revision (LK IHC controller Visual 3). Der er 13 varmezoner i ejendommen og varmeinstallationen er fjernvarme og derfor (selvfølgelig) vandbåren. Det hele er gulvvarme - ingen radiatorer. Se vedhæftede billeder af information fra IHC Administrator samt tavle- og fysisk setup i teknikrum . De første par måneder efter overtagelse kørte vi i huset med den konfiguration af controlleren som elektrikeren havde kodet. I foråret fik jeg reduceret temperatur/setpunktet for alle rum- og gulvfølere da der hurtig blev afsindigt varmt i huset. Det har været fint indtil nu hvor behovet for opvarmning igen er aktuelt og jeg kan konstatere, at ved registrering af samme setpunkt i alle 13 zoner er en forholdsvis stor og mærkbar temperaturforskel rummene imellem. Jeg vurderede derfor, at der var behov for kalibrering af følerne hvilket jeg nu er gået i gang med (jeg kunne selvfølgelig også bare indstille temperaturen efter gefühl men synes det er lidt en høker-model). Jeg har valgt følgende fremgangsmåde: 1) Jeg måler med 3 termometre ved hver føler ("almindeligt" husholdningstermometer fra Biltema, kalibreret SwemaAir 300 semi-prof termometer samt Biltema infrarød-termometer). Som udgangspunkt tænker jeg at bruge gennemsnittet af de 3 målinger - dog kan jeg allerede efter 2 målinger konstatere, at husholdningstermometeret sandsynligvis er det mest upræcise af de 3 hvorfor målingen herfra nok ikke tages med i den endelige kalibrering (se vedhæftede billeder). 2) Resultatet af målingerne bruges til registrering af kalibrering/offset via IHC ServiceView (se vedhæftede billede). Jf. ad 2 konstaterer jeg hurtigt, at min registrering af kalibrering/offset i IHC ServiceView ikke ændrer den viste temperatur for de kalibrerede følere (se billede 6). Jeg kender ikke systemet så godt men havde en forventning om, at den viste temperatur ville ændres umiddelbart efter kalibrering og det således var det nye udgangspunkt for tænd/sluk af telestaten. Problemet er imidlertid at intet sker. Temperaturen forbliver præcis den samme og min kalibrering synes umiddelbart nytteløs. Jeg registrerer den kalibrerede værdi som "aktuel værdi" - og er faktisk lidt i tvivl om hvad forskellen er på "Sæt aktuel værdi" og "Sæt initial værdi" ? Er der andre der har oplevet noget tilsvarende - eller griber jeg opgaven forkert an? Er det normalt, at der er en temperaturforskel på de faktiske målinger og rum- og gulvføleren på 1,5-4 grader C? Jeg har i øvrigt lidt svært ved at gennemskue ændringer foretaget i hhv. "Installation" og "Funktioner" (altså hhv. venstre og højre side i IHC ServiceView) - jeg synes ikke der er en klart skillelinje mellem de ændringer der kan foretages det ene og andet sted. Er der nogen der kan forklare metodikken de i mellem på en let forståelig måde? På forhånd tak for svar- og sig endeligt til såfremt noget er uklart eller kræver uddybende forklaring/dokumentation. Vh Christian