Hop til indhold

cgroen

Members
  • Antal indlæg

    30
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    1

Alt der er opslået af cgroen

  1. Den dag jeg eller en anden får held af at dekode IHC protokollen Det er 100% det første produkt jeg skal have i søen til den tid, jeg er uendelig træt af at det ikke virker. I mit tilfælde (med 20+ wireless dæmpere) er det som om at der på visse tidspunkter bare er ekstremt dårlig modtagelse på en enkelt eller 2 dimmere, den ene antenne fra controlleren er kun 3 meter fra et "cluster" af dimmere på loftet. Den dimmer der så er "dum" viser et meget lille signal, drejer jeg antennen 90 grader så er det lige nok til at signalet kommer "op" igen og det virker. Hvis ikke jeg gør noget så går der typisk et par timer, så virker alt som det skal. Så kan der gå 14 dage inden vi ser fænomenet igen, og så kan det være en anden dimmer der driller. Havde jeg blot vidst dette inden jeg smed 35.000,- efter skidtet og det samme beløb efter elektrikkeren der installerede det.....
  2. Det lyder dejligt Jeg har test setup liggende klar, det er blot at proppe et USB3 kabel i analysatoren og teste løs hvis der er andre ting der kunne være interessant at sniffe!
  3. Skidt pyt, jeg håber der er en eller anden kløgtig person som kan kaste lys over selve kommunikationen/kryptering osv, så kan vi forhåbentlig få en ide om der er noget at gøre eller om det er håbløst Nu når jeg alligevel er ved at pille i wireless produkter, så valgte jeg også at skille en af mine to "reserve wireless dimmere". De er opbygget lidt anderledes end jeg umiddelbart ville have troet, de er lavet med ialt 3 print, printet der sidder ved "fronten" med knapperne på har CC1020 kredsen og den samme PIC CPU som 6 knaps panelet har. "power" delen i dæmpereren består af 2 print, det ene er "hjernen" og sin egen CPU (PIC16F916), de 2 print snakker sammen vi 6 forbindelser. Det 3. print indeholder power delen, dette snakker med CPU printet via 7 forbindelser. Det er sjovt (lidt) at man ikke blot har ladet CPU'en på "RF" printet styre lysdæmperen og så spare det ekstra "CPU print" væk som forbinder RF printet med power printet. Men der er nok en god forklaring op dette Et par billeder af en ø80 wireless dæmper
  4. Så er det slut med spam herfra indtil videre, skulle der være en eller anden der har nogle gode ideer til videre "snifning" af data, så sig til! Jeg lader opstillingen stå nogen tid, så er det nemt at prøve andre scenarier!
  5. Samme situation igen, blot er knap 3 nedtrykket i længere tid (ca 3 sekunder) Bound-pressing button 3 - long.logicdata
  6. En anden test, her trykkes på knap "3" efter enheden er bundet. Det er tydeligt at der først sendes en "press" kommando (på forkant af knappen) og at der så sendes en "release" kommando på bagkant af knappen.
  7. En anden test, her trykkes på knap "3" efter enheden er bundet. Det er tydeligt at der først sendes en "press" kommando (på forkant af knappen) og at der så sendes en "release" kommando på bagkant af knappen. Bound-pressing button 3.logicdata
  8. Derefter slettede jeg trykket igen, og lavede en ny bind. En lille detalje er at såsnart jeg trykker på "A" knappen så starter kommunikationen mellem CPU og CC1020. Jeg har sat analysatoren op så den starter med at sample så snart der er en trailing edge på PSEL (CS) til CC1020. Det passer rimeligt med at der går ca 1 sekund (og ca 1 1/2 i første bind test) inden jeg trykker på "1" (hvor der igen sker en ændring i data). Interessant at se at der er en mængde kommunikation, ialt 7 sekunder snakkes der frem og tilbage... (blot for en god ordens skyld, serienummeret (ID?) på 6 knaps enheden er 640217378048) Binding to IHC controller second.logicdata
  9. Dette sæt er fra en binding til min IHC controller. Jeg oprettede 6 knaps wireless enhed i Visual, gik ind i "Link" for enheden. Derefter satte jeg strøm på 6 knaps enheden, trykkede på "A" knappen (LED blinker), og trykkede derefter på "1", LED slukker efter noget tid. Data i dette sæt er fra hele sekvensen Binding to IHC controller.logicdata
  10. For god ordens skyld gjorde jeg det samme for knap 4, 2 separate opsamlinger, begge med strømmen fjernet inden Unbound-Button 4 pressed first.logicdata Unbound-Button 4 pressed second.logicdata
  11. Første sæt data. Trykknap enhed er ikke bundet (frisk fra kassen). Der sættes strøm på, dette giver ingen aktivitet på signalerne til CC1020. Jeg trykker så på tast 3 ("nButton 1" går lav på billedet nedenfor), dette giver aktivitet i ca 3.7 sekunder. Analysator data for dette er i "Unbound-Button 3 pressed" som er vedhæftet. Dette giver også et "blip" på Spektrum analyzer på 868.3 MHz Unbound-Button 3 pressed.logicdata
  12. Nå, så kom der en 6 knaps wireless tryk Jeg har derudover taget en ø80 wireless dæmper (som før var bundet til min IHC controller, men den er slettet fra projektet/unlinket samt jeg har resat den, trykket på B knappen indtil lysdioden blinker rød/grøn). Dvs, både trykknap og dimmer er helt jomfruelige. Jeg har monteret testpunkter på trykknap panelet, og er igang med at koble logik analysator på igen. Jeg har fundet at LOCK signalet fra CC1020 også er interessant (og bragt ud fra kredsen og koblet til CPU). Den vil derfor komme med i mine fremtidige "snif" af data. Inden da, prøvede jeg for spas at tænde min spektrum analyzer og lytte omkring 868 MHz. Jeg kan se at når jeg trykker på knapperne (1/2) på dimmeren, så kommer der traffik fra den, der kommer et signal på 868.3 MHz. Det ser dog også ud til at den kan sende to andre steder, den højeste frekvens omkring 869 MHz og den "mellemste" imellem 869 og 868.3. Disse to fik jeg ikke gemt billeder af, men det ser ud til den kan springe i frekvens også..? Indtil videre et par billeder af testsetup, nu vil jeg rode med opsamling etc...
  13. Det lyder spændende! Jeg kunne såmænd godt klare mig uden at kende til protokollen, men det ville være fedt at hitte ud af den, har et par skumle planer hvis det kan lade sig gøre at hitte ud af protokol osv! Og så skal man aldrig sige nej til en udfordring på forhånd
  14. Kom lige i tanke om at jeg havde skriblet nogle simple ting omkring protokollen etc: https://ing.dk/artikel/kamp-om-standarder-til-automatiske-hjem-76981 "Endelig er der Lauritz Knudsens bud, IHC Wireless, der bygger på Wavenis-teknologi. Wavenis benytter 868 Mhz-båndet i Danmark og har med sine 2,4 kbit/s en lav båndbredde." http://www.ann.ece.ufl.edu/courses/eel6935_11fal/papers/Survey of home automation networks.pdf Tilsyneladende er Wavenis 3DES/128 bit krypteret ?
  15. Hej "Hubba" Tusind tak for tilbagemeldingen! Enheden var parret med en modtager (IHC Controller) på det tidspunkt! Jeg er dog sandt at sige ikke sikker på at Controlleren var tilsluttet på det tidspunkt! Jeg har monteret panelet nu, men jeg vil fluks bestille et nyt panel idag (4 knaps) så der er noget at måle på ! Såsnart jeg får fingre i den, så får jeg proberne monteret så der kan sniffes løs Mange tak! Edit: et 6 knaps panel er bestilt, kommer om 2 dage
  16. Jeg bruger fremkald/gen scenarier (fb 1.1.03.g) i mit system, dette virker ok (ved ikke om det er det du mener?)
  17. OK, hvis det sker med 50 cm til antenne (er) så er der nok noget andet galt...Med mindre at controlleren modtager masser af data fra den trådløse del som får den "i knæ" (behøver ikke være data der følger IHC protokollen, de enkelte bytes vil blive modtaget, forsøgt passet ind i frames, checket etc). Har du forsøgt med en anden controller, blot for at udelukke at den er defekt (sorry hvis du allerede har svaret på dette.....) Kunne være interessant at sætte en spektrum analyzer op og se hvad der er af "baggrundsstøj" på 868 MHz....
  18. Nu har jeg ikke fået læst alle indlæg igennem fra dig, men har du eksperimenteret med at lave "perfekt, overdrevet" signal til dine wireless dimmere for at se om det ændrer noget? Har du prøvet (få nogle til) at måle om du har (meget) støj på 868 MHz båndet ? (jeg har udstyr der kan fange noget af dette, og giver gerne en hånd med hvis du går helt kold, jeg bor også i Østjylland, ca 10 km nord for vejle)
  19. Mit problem som jeg beskrev ovenfor er fikset. Det var IKKE wireless dæmperen der var "delvis" defekt. Jeg oplevede samme fænomen en morgen, der var det pludselig en anden dæmper der opførte sig dumt! Jeg gik med et samme op på loftet og flyttede den ene af mine 2 antenner en anelse (ændret vinkel). Jeg har 10 dæmpere siddende på siden af en (Rital) tavle og det var 2 af disse som drillede. Afstanden mellem dæmperene og den ene antenne er kun ca 6 meter. Dette var alt der skulle til, efterfølgende har jeg ingen problemer oplevet! En anden ting der drillede lidt, men som jeg slog hen med "pyt", var lyset på badeværelset (den dæmper der drillede sidder også på siden af samme tavle!). Der kunne en sjælden gang gå op til 2 sekunder inden det reagerede, dette var dog meget sjældent at det skete (måske 1 til 2 gange om dagen). Dette er også helt forsvundet. Bemærk at alle mine wireless dæmpere havde signalstyrker på mellem 23 og 27, men på trods af det, oplevede jeg problemer med dem!
  20. Jeg er nok nødt til at melde mig i koret her Dog tror/håber/beder jeg til at det blot er en defekt dimmer... Jeg har nu haft mit IHC kørende nogen tid, alt har sådan set været godt... Mandag var elektrikeren så på besøg for at montere de sidste spots i lofterne. De virker sådan set ok, på nær de spots vi har i køkkenet. Vi har ialt 23 spots i huset, de er alle af samme type (også pærerne), men de 6 stks der sidder i køkkenet er begyndt kun at virke en sjælden gang. Vi har en stak ø80 dimmere siddende på siden af den eltavle vi har på loftet, så de sidder alle sammen "cirka" lige langt fra de 2 antenner jeg har på loftet. Men, spotsne i køkkenet virker nærmest ikke. 9 ud af 10 gange reagerer de ikke når de tændes eller slukkes (styres fra en wired 6-knaps panel). Signalstyrken fra dimmeren er på ca 27 (jeg har andre dimmere i vores gildesal med kun 20 i signalstyrke, de fungere upåklageligt). Når jeg trykker på "Test" knappen i Visual timer den ofte ud uden at der er kommet svar fra den. Jeg prøvede at slukke for hele molevitten, det var som om at lige efter jeg tændte for strømmen (HPFI) igen, så virkede den fint i ca 30 sekunder, derefter var alt ved det gamle.... Jeg håber at det er den specifikke dæmper der er "syg", jeg vil prøve at skifte den og se om det bliver bedre.....Jeg vender tilbage når det er sket
  21. Tusind tak for input til alle Det lader til at "initialværdi" er netop til det jeg ønsker. Jeg har også kun set det en gang ved upload at udgangene ikke forblev "ON", alle de (mange) andre gange virkede det fint nok. Jeg strikkede faktisk selv en funktionsblok sammen der efter poweron ville gå "ON" i det tilfælde at det blev nødvendigt. Det er muligt at jeg designer det sådan at den kommer i anvendelse, men indtil videre kan jeg leve med at det kun er sket en enkelt gang.... Og "hvorfor fortråder du dem ikke bare direkte....." spørgsmålet, tjaa, fordi ALT er huset er koblet så det kan styres. Fordi jeg (man?) aldrig kan vide hvad der kommer til at ske i fremtiden, f.eks så har vi lige fået et par bordlamper der står på et lille bord og en skænk, begge med stikkontakter lige bagved hvor de står. Så er det da dejlig nemt at trække et par "virtuelle tråde" i Visual og vupti, så kan lamperne tændes og slukkes "normalt". (og ja, jeg ved godt at så kan man "bare" skifte de to stikkontakter ud til wireless udgaver, men så skal der en elektrikker til og en masse bøvl. Det andet er langt nemmere, og er det først gjort, ja så løber du ikke ind i problemer senere hen. Derfor.
  22. Jeg er så småt, ved at have styr på min IHC installation (samt programmering af denne). Men, der er dog en irriterende ting....Alle mine stikkontakter kan styres separat (trækkes af 24V output moduler/relæer). Der er en del af dem som jeg bare øsnker skal være konstant "on". Jeg har for disse valgt "initial værdi" til "ON" under tildeling af Datalinie/outputs (Gem aktuel værdi er også sat...) Dette hjælper dog lige fedt, første gang programmet blev uploadet var jeg nødt til at gå ind i ServiceView og sætte alle udgangene til "ON". Det har så efterfølgende været ok, alle udgangene blev "hængende" on ved fornyet upload af IHC programmet. Men, sidste gang jeg lavede upload af IHC programmet blev udgangene sat til "off" (jeg satte dem så efterfølgende til "on" via ServiceView igen). Så det er nok ikke den rigtige løsning Er der en "foretrukken" metode til at sætte et antal udgange "on" ved reset/poweron ? Jeg har ledt efter en "power on" trigger FB, men der findes tilsyneladende ikke sådan en i den nyeste version af Visual. Jeg er klar over at man kan lave noget fusk med invertering etc, men ville alligevel høre hvad i andre gør....
  23. Data for link processen kommer så snart jeg er på plads igen, sammen med en masse andre data
  24. Det kan meget vel være at jeg slet ikke kan gennemskue hvordan det er skruet sammen (rent data/protokol mæssigt), men der er en hel masse super skarpe hjerner derude, og hvem ved, måske er dette en tilpas "intellektuel udfordring" til at de napper de data jeg har lavet, og ud fra dem kan komme med nogle vise ord til hvad der foregår. Jeg tænkte at det at samle data op, finde ud af hvilken RF kreds der bruges samt interfacet til CPU kunne være en hjælp til andre hvis nogen skulle føle sig fristet til at kikke på "opgaven"
  25. Jeg ved ikke om det er den rigtige undergruppe, og om dette indlæg overhovedet er interessant for denne side, men jeg tager chancen, skyd mig ikke Indlægget er rigtig "nørdet" vil nogen nok mene, og ligger langt udenfor vanlig IHC problemstillinger, men jeg tænkte at der garanteret er nogle herinde (som alle andre steder) som roder med hvadsomhelst og har hovedet skruet rigtig godt på, som måske kan hjælpe/bidrage med viden om emnet Jeg er igang med at få installeret IHC i mit hus, og dermed udskifte mit 23 år gamle hjemmelavede system (8051, 96 indgange og 128 udgange).... I den forbindelse har jeg luret lidt på IHC wireless system for måske at lure lidt hvordan det virker ("indeni")... Jeg har ikke fundet ud af de vise sten endnu, men måske er der andre herinde der har/vil rode med det. Jeg skilte et af deres 6 tryk paneler og fandt forbindelserne mellem processoren (PIC18LF452) og RF kredsen (CC1020). Der er trukket 4 signaler til en SPI bus samt Clock og Data signal (delt TX og RX) mellem CPU og CC1020. Jeg har optaget en del data vha Saleae logik analysator (som flere af jer måske kender/anvender). Forbindelserne mellem CPU og CC1020 er som følger: CC1020 PSEL <- CPU pin 23 (RA4) CC1020 DCLK <- CPU pin 9 (RB0/INT) CC1020 PDO -> CPU pin 42 (SDI) CC1020 PDI <- CPU pin 43 (SDO) CC1020 PCLK <- CPU pin 37 (SCK) CC1020 DIO <-> CPU pin 22 (RA3) Navne i parentes efter CPU ben numre er typen af I/O for det enkelt ben. Feks er CC1020 DCLK forbundet til ben 9 som er RB0/INT, et godt bud her er nok at det er interrupt funktionen der bruges da CC1020 sender clock ud både når der skal modtages og sendes data. SDI, SDO, SCK er fra CPU'ens SPI port. Alle de data jeg har snuppet, billeder og datablad for CC1020 kan findes i en zip fil: https://www.dropbox.com/s/phgzrxe90bhqoie/Trådløs tryk data collect.zip?dl=0
×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok