nkhv
Members-
Antal indlæg
29 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
1
Indholdstype
Profiler
Forummer
Downloads
Galleri
Alt der er opslået af nkhv
-
Så fik jeg omsider sendt familien i sommerhuset, så jeg i daglys kan prøve at få liv i mit IHC. Men ak ak - jeg kan ikke tilslutte firmware loaderen til controlleren (via USB). Har både prøvet med og uden wi-fi tlsluttet -har prøvet at tænde og slukke for controlleren - lige lidt hjælper det. Jeg sidder ligesom fast og har efterhånden brugt så meget tid på det, så min tålmodighed er ved at være godt slidt. Har i øvrigt også forsøgt at ringe til LKs support - som heller ikke var til nogen hjælp overhovedet.
-
Schneider og LK er typiske eksempler på gamle hæderkronede virksomheder med hele deres arv og udvikling fokuseret på produkter, og disse virksomheder har oftest sværest ved at agere med digitale services - og det bliver bestemt ikke bedre af at man kommer fra Frankrig, hvor digitaliseringen vel er ca 10 år efter Norden, US og visse lande i Asien. IHC er et klassisk eksempel på hvor galt det kan gå, når en virksomhed forsøger sig med "servicetization" uden at have det fornødne setup og kommer med en gennemsyret inside-out tilgang. De mangler forståelse, kompetencer og fokus, og ender altid med at blive disrupted af nye spillere som har det som Jeff Bezos kalder "customer obsession"
-
Ja, det er så her min forstand møder sin utilstrækkelighed Jeg har jo forbindelse - altså er vi "forbi JAVA" så hvorfor får jeg så ikke lov til at logge på - hverken over Wi-Fi eller USB?
-
Så er den hentet. Skal jeg bruge firmwareloaderen til at installere denne som firmware og reinstallere hele Visual 2_7_349 igen?
-
Nej, jeg kan se dit svar, men det er helt tomt. Kan det være browseren?
-
Tallet kommer her: Ny controller: DKK 8K 2-4 dages installation og tilpasning til nye features: DKK 10-20K Har lige tjekket. Den sidste opgradering jeg kan finde i et byggeregnskab (fra 2017) beløber sig til 22.886 inkl moms. Ja, installationsmateriellet -dvs in og out modulerne kan bruges, - ikke programmeringen -den er forfra. Du siger det jo selv. Kunderne bruger kun 10% af de features, der er til rådighed. Altså har LK skabt et produkt, som kunderne tilsyneladende ikke har fundet værdien i. Med selvforskyldt mener jeg, at LK mere eller mindre ignorerer de problemer der er, og der har været siden releasen i 92. Forummet her er den fineste eksempelsamling. Når jeg møder installatører i den virkelige verden, er der kun ganske få, som taler varmt for IHC, og sidste gang jeg skulle finde en installatør, som ville rode med IHC, måtte jeg ringe til 8 forskellige. Og modstanden er mangfoldig. Lige fra den manglende dokumentation, til Kina-kvaliteten på installationsmateriellet (jeg sidder netop nu selv og kigger på en afbryder hvor ramme, tangent og dækplade har 3 forskellige gule nuancer) , den absurd høje pris på noget så simpelt som en app (som tilsyneladende slet ikke virker) til den mangelfulde support fra LK.
-
Har lige brugt 30 min på at trawle forummet om, hvordan man nulstiller controlleren. Kan ikke finde noget om, hvordan man nulstiller controlleren, udover at slukke for den i nogle minutter. Kan du komme tættere på, hvor man finder en af de tråde du omtaler?
-
Jeg kan som rådgiver i gemmen mange år for enfamiliehuse tilføje, at hvis jeg oplyste mine kunder, at de skulle påregne at skulle investere et beløb svarende til DKK 20-30K med samme frekvens, som de skifter TV eller smartphone, så ville IHC være lagt i graven pr omgående. Almindelige husejere har som Astronaut ganske rigtigt siger en forventning om, at deres installationer holder i en årrække, - måske ikke ligefrem i 100 år -men ihvertfald ikke i en begrænset periode som et TV. I forvejen kæmper IHC og Schneider med et (selvforskyldt) dårligt brand hvad angår IHC - så det behøver vi ikke at skubbe mere til end nødvendigt. I øvrigt kan jeg oplyse at den sidste opgave, jeg har haft omkring IHC, var ikke en installation, men tværtimod en af-installation. Kunden kom fra en IHC installation og forlangte i købet, at alle IHC installationer, blev skovet for sælgers regning.
-
Har lige prøvet at logge på via USB. Det kan heller ikke lade sig gøre. I højre nederste hjørne af Sevice View vinduet oplyses det inden logon, at der er forbindelse til controlleren, men lige så snart jeg har forsøgt at logge på, skifter meddelelsen til at logon mislykkedes. Jeg søger lige på forummet hvordan jeg nulstiller controlleren og vender tilbage med resultat.
-
Jeg tjekker med USB senere. Hvordan nulstiller jeg controlleren?
-
Har så brugt et par uger på at fedte lidt yderligere rundt i login med serviceview. Har fået disablet MD5 algortirmen i java og er nu kommet igennem og får startet op i browseren. Og nu er jeg så tilbage til: Login af bruger xxxxx til xxx.xxx.x.x. mislykkedes. Altså er jeg forbi javaen men nu virker det mest som om, det er selve login der er problemet. Nogen ideer - bortset fra den mest oplagte, at tage den endelige beslutning om at flå IHC ud af huset og aldrig se sig tilbage til et LK produkt?
-
Så er den så gal igen igen. Ved opstart af IHC serviceview får jeg meddelelsen "login af bruger admin xxxxxxx mislykkedes" Der er kontakt til kontrolleren i LK IHC VISUAL. Har været igennem de mange og lange tråde om JAVA og kan ikke finde noget, jeg synes jeg kan genkende. Firmware 2.7.199 Hardware 6.1 Windows 10 Pro , ver 1903. Er der nogen, der har en god ide? Jeg bruger kun denne laptop til at kommunikere med min IHC installation. På forhånd tak
-
Takker, men Det er jo netop for at sikre, at man ikke blander begreber sammen, at man bruger dokumentation...... Men når ikke engang dokumentationen kender forskel på et scenarie og en scene, er man ikke så godt hjulpet. Havde der været et sted, hvor scenarier blev forklaret - ligesom du gør det herover- havde det været et godt skridt på vejen. Nå men, du skriver, at jeg skal genfremkalde scenariet, når jeg skal slukke. Hvad mener du med det? Hvordan gøres det? Jeg er kommet dertil i mit forsøg - (ja, jeg har sådan set brugt 2 dage på at gennemskue det, mens familien nød vejret i haven) hvor jeg har indsat scenarie FB' en og tilkoblet nogle lampeudtag, og tilkoblet et input fra et indgangstryk. Når jeg aktiverer indgangstrykket går udgangene godt nok på ON, men det fungerer kun første gang. Skal jeg lave et tilsvarende scenarie, hvor jeg slukker de samme udgange igen for at få det til at fungere? Hvis jeg forstår dig ret er scenarie funktionen ret begrænset i sin funktion, idet det kun er de samme udgange som kan aktiveres/deaktiveres i et scenarie. Det, jeg ville lave var følgende: Til min kælder vil jeg have 3 scenarier: Vaskerum, Fyrrum og Værksted. I alle tre scenarier indgår trappelyset og lyset i kældergangen. Hvis jeg forstår det ret, kan jeg ikke slukke værkstedet for sig selv, hvis det er fremkaldt via scenariet så kun lyset i gang og trappe er tændt? Hvis jeg vil have dem tændt alene, så skal jeg først slukke scenariet og bagefter tænde trappe og gang alene? Jeg forstår det ikke.....
-
Tak Ja manualen er det første sted man kigger, men med så meget andet med Schneider er det mere -som du selv siger- vildledning end vejledning. Der er kun et eksempel i hjælpemenuen og det vedrører wireless i et eksempel med dæmpning. Det gør det heller ikke bedre af, at det lader til at Schneider har sat den medarbejder i firmaet, som er dårligst til at formulere sig på skrift, til at varetage funktionen med at skrive dokumentationen. SUK. Som sagt skal jeg bare have heeeeeelt simple scenarier til at fungere, og det som du beskriver -brandalarmer og dimmere- er ikke relevant for min installation. Jeg skal bare lave nogle rutelys med lampeudtag, som skal kunne blive slukket individuelt eller med en eller anden form for "sluk-alt" funktion (scenarie?). Der er nogle tråde herinde, som nævner noget om "tilbagemelding". Hvad er det? Som sagt kunne det være rigtigt rigtigt fint at få en helt overordnet beskrivelse af hvordan scenarier virker.
-
Hej derinde Jeg skal til at lave nogle helt simple scenarier. Ingen wireless, ingen fjernbetjening, ingen dæmpning kort sagt helt simple scenarier. Jeg har ledt alle vegne og må (igen) konstatere, at IHC er forbeholdt mennesker med det vi inden for læregerningen kalder "født viden" Kan man et eller andet sted finde noget dokumentation over hvordan scenarier virker? Jeg kan se, at Lars J har lagt en video ud, som fint fint viser hvordan man gør, men findes der også en dokumentaiton over hvad det så er der rent faktisk sker?
-
Super tak for forklaringen. Det er jo nok dér jeg så er gået forkert i byen. Jeg troede, at der var en forskel på, om jeg tilsluttede en NO eller NC ventil, og nu har jeg så en god forklaring på, hvorfor det ikke virkede. Jeg skal så til at programmere en funktionsblok alene til brug for radiatorer. Jeg starter i en anden tråd. VH Nicolaj
-
Jo jo jo - jeg kender godt forskellen på en telestat og en magnetventil. Det som jeg spørger om er derfor ikke relateret til hvordan en ventil henholdsvis en telestat virker, men hvordan IHC'en håndterer forskellen. Så mit spørgsmål kan vel egentlig koges ned til: Hvad er forskellen på de to udgangsprodukter Magnetventil NO og Magnetventil NC? Er de to produkter helt ens -bortset fra navnet? Egentlig bunder mit spørgsmål jo nok i min manglende viden om hvordan ind- og udgangsprodukterne i IHC bliver til. Jeg er med på hvordan funktionsblokkene programmeres, men hvordan er det med ind- og udgangsprodukterne? Bliver de født på det allerhelligste sted (Ballerup?) hvor ikonerne også bliver tildelt og indeholder de andet end det man selv kan definere under "brugerdefinerede ind- og udgangsprodukter"?
-
Tak for svaret Mit spørgsmål gik mere på, hvad der er forskellen mellem IHC output produkterne magnetventil og telestat i IHC-sammenhæng. Jeg kan se, at de ikke giver samme reaktion i FB'en, selvom output produkterne Telestat og Magnetventil NC i princippet skulle være fuldstændig ens. I min logik skulle Magnetventil NO princippet kunne gøre det, men det lader til at FB 5.1.01.b Simpel varmestyring bliver forvirret af, at når der gives signal "on" betyder det faktisk, at varmeproduktionen skal stoppe. Når temperaturen fra sensoren går mod setpunkt + hysterese skifter FB'en ikke fra on til off, eller fra off til on henholdsvis ved stigende/faldende måling. Derimod virker det fint -og har gjort det i mange år- hvis jeg monterer en traditionel telestat NC på samme FB. Det jeg tænkte på var netop derfor, om jeg bliver nødt til at lægge en inverterings FB ind efter varmestyrings FB'en, eller om den overhovedet set ud fra et programmerings logisk synspunkt overhovedet vil kunne ligge i selve varmestyrings FBén. Hvis det er det der skal til, må jeg jo i gang med FB programmering.... Så hvis nogen har en ide om, hvordan et sådan kunne se ud, modtager jeg gerne (IHC) input
-
Jeg har flyttet min varmecentral, og som følge deraf også min varmestyring. Huset er opvarmet med alm radiatorer på et gasfyr, og det har egentligt virket fint i 10 år ved hjælp af IHC tilsluttet Danforss ABNR telestater på radiatorventilerne. Nu har jeg af en eller anden glemt årsag monteret nye TW A-a telestater som Normal Open istedet for de gamle Normal Closed, og nu har jeg så lige spørgsmålet om hvordan jeg inverterer spændingen? Jeg kan se, at der findes en FB som styrer magnetventiler både NO og NC, men de ser ikke ud til at virke. Hvad er egentlig forskellen på en telestat og en magnetventil i IHC sammenhæng?'
-
Jeg har installeret software til min IHC Visual 2 på min WIN 10 computer. Der står i manualen, at USB ikke længere understøttes på win 10 så derfor prøver jeg over LAN. Jeg kan do ikke tilslutte min controller til netværket i kommunikations indstillingerne. Den oplyser, at controlleren ikke er fundet, men den svarer på ping. Er der nogen der kan give en god forklaring? Jeg har forsøgt, at søge her i forummet, uden at kunne finde svar. Håber på svar, så jeg kan få gang i min varme inden jul......
-
Halløj Jeg har en trillion pir Fuga 24 V (1024000700) og har en eksisterende installation med "alm" 24V input moduler. Skal jeg forvente, at det virker? Eller skal jeg skifte til 24/3 input moduler? Gælder det samme i øvrigt for temperaturfølere? Kræver de også 24/3 moduler? Findes der i øvrigt et pir produkt som er billigere end LKs og som virker med IHC uden anvendelse af loddekolbe? NH
-
Hvordan Fakturerer Vi Vores Spildtid Med Ihc
topic svarede på nkhv's nkhv i IHC - Generelle spørgsmål
Men det kræver vel, at vores kunder har en fast ip på deres controller, eller? Jeg har et par håndfulde, hvor jeg kommer forbi i ny og næ, og ingen af dem har fast ip. -
Hej Claus Tak for svaret. Det har jeg prøvet, men det spillede stadig ikke. Jeg skal derud i morgen igen, og så tager jeg en ældre computer med, som jeg ved har haft kontakt med controlleren tidligere via usb. I'll be back!
-
Hvordan Fakturerer Vi Vores Spildtid Med Ihc
topic svarede på nkhv's nkhv i IHC - Generelle spørgsmål
Hej Claus Desværre havde jeg ikke tid til at deltage - selvom det jo altid er et spørgsmål om prioritering. Problematikken omkring Java er jo meget symptomatisk for problemerne omkring IHC, og min tese er, at hvis ikke man har økonomiske muskler til at gennemføre en simpel tílretning af sit software så den sikkerhedsmæssigt er nogenlunde tidssvarende, så ser det virkeligt sløjt ud. På den måde er LK jo ansvarlig for, at vore alles datasikkerhed risikerer at blive kompromitteret, fordi LK vælger at nedprioritere IHC. Det er jo ikke fordi Schneider mangler muskler, man vil bare ikke bruge dem på IHC. Derfor mener jeg at denne nedprioritering bare er første skridt inden det bliver termineret helt -uanset hvad LKs medarbejdere siger (de bliver jo nok også de sidste som får det at vide.) Og jow, supporten er blevet forsøgt kontaktet, dog uden anden forklaring end at "Det kan jeg ikke forstå, det plejer at virke" Det var jo heller ikke et spørgsmål om IHCs fremtid -eller mangel på samme. Min tråd går på, hvordan vi forholder os til den tid som vi spilder på at fedte med et produkt, som bliver sværere og sværere at håndtere. Er det lærepenge eller fakturerbar tid? og skal vi snart se os om efter et alternativ, så vi ikke bliver taget på sengen den dag kunden læser i Bo Bedre at LK dropper IHC. -
Jeg (og mine kunder) bliver mere og mere frustrerede over LKs tilsyneladende manglende interesse i IHC. Jeg oplever en fuldstændig manglende support og nogle produkter, som bliver sværere og sværere at stå inde for. I dag har jeg brugt 3 timer hos en kunde uden at kunne komme i kontakt med controlleren. Noget som jeg har gjort hundrede gange før, men som med så meget andet vedr. IHC er det som om, at tiden er løbet fra LK. Samtidig har jeg en kunde som ikke kan aktivere serviceviewet på grund af outdated java (tråd andet sted på forummet) Spørgsmålet er så, om hvordan jeg fakturerer min tid hos kunden. Skal jeg tage det på min kappe og kalde det lærepenge, skal jeg skylde skylden på LK og holde fast i, at det er dem som har truffet IHC valget og derfor må betale alt inklusive fjumretid, eller skal jeg bare kaste det fra mig og sige, at jeg ikke gider røre ved IHC længere? Det sidste er nok det mest nærliggende for, hvis sol måne og stjerne taler sandt, er IHC historie om ganske kort tid, og så er det ikke mig, der skal hænge på at have solgt et produkt, som ikke længere kan serviceres. Hvad gør vi? Skal vi samle tropperne -eksempelvis her på forummet- og se efter alternativer, der kan fortsætte hvor LK slap, eller......