Hop til indhold

JohnDK

Members
  • Antal indlæg

    28
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af JohnDK

  1. Umiddelbart er det vel ikke muligt at erstatte IHC med noget trådløst ? Jeg tænker her ligeledes Alarm med PIR og Magnetkontakter. Jeg har svært ved, at se, hvorledes Wizer elelr andet trådl'st udstyr skal kunne løse den opgave. Derudover er der jo alle svagstrømstryk. Jeg sidder dog og tænker om det overhovedet er lovligt for Schneider / LK at lade 3.amdn eller den almene befolkning i stikken ? Vi taler jo altså her om, at folk med IHC risikere at stå uden lys i deres bolig ! Det er jo en grundlæggende fundamental ting. Gad vide om der ikke er et krav om minimum 10 - 20 års levering på reservedele eller erstatninger. Jvf. ovenstående tror jeg ikke på at Wizer eller lignende kan erstatte en IHC løsning. Kunne godt tænke mig at vide hvad forbrugerombudsmanden tænker om dette ? Umiddelbart kunne jeg egentlig godt tænke mig, at lave en ny styring baseret på en Siemens LOGO i stedet. Ideen skulle være, at erstatte IHC controlleren med en Siemens LOGO, og bibeholde IHC In/Output moduler. Det vil dog kræve en del arbejde. Vil dette mon være det rette sted at samle et community omkring en sådan løsning ?
  2. Hej Lars Hvor kan man se at salget officielt er stoppet efor IHC udstyr ? Er der et link til et nyhedsbrev fra Schneider eller lignende ? Mvh John
  3. Hvordan er det gået med denne sag. Var det strømforsyningen ? Håber du har fået det op at køre igen :-)
  4. Jeg tænker også det er strømforsyningen, ud fra beskrivelsen omkring automatsikringen. Dog tænker jeg måske at batteriet stadig virker, idet der var en periode på ~et par timer hvor IHC'en virkede. Nu virker det så ikke længere, da batteriet er fladt. Umiddelbart vil det også være muligt at skifte både strømforsyning og batteri selv. For batteriet er det jo blot (+/-) der skal monteres. For strømforsyningen er det blot vigtigt at udkoble automatsikringen for ikke at få stød ;-)
  5. Hej Slår automatsikringen selv fra, eller har du udkoblet den manuelt ? Er det kun strømforsyningen der bliver forsynet fra den pågældende automatsikring ? Jeg går ud fra du har et backup modul, som så kører installationen videre på batteriet, når automatsikringen er udkoblet. Dog synes jeg måske et par timer virker som lang tid for batteridrift, men jeg har jo aldrig prøvet det, og det afhænger jo også af installations størrelse ;-)
  6. Hej Henning Jeg sidder faktisk selv og roder med Alarm blokken i Visual. For at få en indikation af hvilken magnetkontakt der er åben, kræves vel at der er flere indgange til Magnetkontakter, end blot én. I blokken "Alarm" er der kun en indgang til magnetkontaktsæt, hvorved LK må regne med at alle magnetontaktsæt er serieforbundet. Jeg har selv et ønske om at kunne se hvilket Vindue der er åben. Jeg vil lige spørge om det ikke er muligt at kopiere en sektion af blokken og indsætte den i samme blok med et andet navn. I blokken er der en sektion med navn Magnetkontaktkreds. hvordan kopieres denne sektion og indsættes på ny? Er det kun muligt i .XML filen ? Mvh John
  7. Jeg ringede til Schneider og fik fat i deres hotline. De må jo ikke snakke med private, men til trods for dette tog de sig tid til at få en snak med mig og høre om problemmatiikken. Hertil tager jeg virkelig hatten. Vi fik os også en snak omkring muligheden for ombytning, men til supportens velvidende var den periode overstået for rigtig mange år siden. Det er åbenbart sjældent de får henvendelser omkring SMS modem, der er blevet defekt pga. Buffer Overun. Jeg fik dog en yderst kompetent og god support, hvilket de jo i princippet ikke behøver. Desværre har de jo ikke muligheden for en ombytning, som jeg nok havde regnet med. Derved skulle jeg kontakte distributøren, men produktet er jo lige præcis gået ud over de to ør desværre. Schneider har heller ikke selv muligheden for at SW flashe SMS modemmet igen, så der er desværre kun en vej, i skraldespanden.
  8. JohnDK

    IHC Modem - Ombytning

    Hej alle Der er faktisk en gammel tråd om dette emne, men det kunne jeg ikke besvare, derfor denne nye streng. Jeg har problemer med mit IHC Modem, og til min overraskelse er der en SW Bug i SMS modemmet, som gør at det går i en end-less loop. Mit spørgsmål går på, om ombytningen måske ligeledes gælder for ubrugte produkter, som er over 2 år, da fejlen jo er anerkendt som et SW issue hos LK ? Mit håb er, at det kan ombyttes, eller måske lige få en SW clean up hos LK i Ballerup. Hvad tænker I. Er det blot too bad, eller måske håb forude ? Hvorfor er sådan noget ikke rettet, og ligeledes er det besynderligt, at det ikke kan fikses med en Factory reset.
  9. Hej derude Umiddelbart tror jeg min computer har fået et føl. Installerede igår IHC Control på en anden computer, og der kunne jeg fint få forbindelse til scene design, så det må jo umiddelbart være noget med denne skod computer.. ØvØv
  10. Hej Torben Jeg kan ikke huske versionen, men det er den nyeste officielle fra LK. Jeg fandt også filen på download sektionen igår. Men jeg kan heller ikke komme i kontakt med min controller via firmwareloaderen, men tror også at firmwareloaderen bruger Java. Men i Visual kan jeg fint komme i kontakt med controlleren. Jeg prøvede at installere IHC control på en anden computer og der virkede det hele fint, så det må jo nærmest være noget med denne skod computer, selvom det virkede fint for en 1 måneds tid siden.. ØvØv.. Tak for det hurtige svar
  11. Hejsa Jeg tror jeg har fået et problem med min controller, da jeg ikke længere kan få forbindelse med hensyn til scene design. Der er fin USB forbindelse, men når den skal loade scene design får jeg en fejl. Umiddelbart tænkte jeg først Java, men nu er den opdateret og det virker stadig ikke. Så jge vil nu prøve at lave en fabriksindstilling på controlleren, men hvordan gør man det? Troede umiddelbart man i IHC Visual kunne lave en factory reset eller lignende, men der er jo ingenting. Håber der er nogen der ved hvordan jeg kan lave en fabriksindstilling :-)
  12. Hej alle Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig. Jeg har tidligere brugt Scene design til at opbygge min installation, men pludselig kan den ikke længere starte. Der er en log vedhæftet fra Java. Jeg har umiddelbart prøvet at opdatere Java, men det virkede desværre ikke :-( Jeg bruger USB som forbindelse Jeg har sat TLS 1.0 Er der nogen der kunne have en ide, hvad der mon lige sker her? På forhånd tak Mvh John
  13. JohnDK

    Enum Forviring

    Hej Torben Det vil jeg prøve, for det lyder som en noget mere overskuelig løsning. Så skal der jo blot være en kopi af hver af de fb som bruges, som så kan kopieres. Så er der måske alligevel lys for enden af tunnelen :-)
  14. JohnDK

    Enum Forviring

    Hej Henning Ja nu er det jo prøvet, men jeg viste jo nok svaret på forhånd. Man ikke blot tilføje de samme konstanter mellem forskellige enum'er. DEnu'en skal være af samme type, og i og med Visual ikke kan ved hvad de forskellige Enum'er indeholder og kun kan læse typen er det ikke muligt at tilføjde variable. MAGE til ELENDIGT programmeringsværktøj skal man sg lede længe efter. Tænk hvis C, C++, C#, CodeSys, TIA portal... Ja "you name it" var bygget således at du IKKE kunne tilføje flere værdier til en struct. Det er jo fuldstændigt nyttelyst. ALLE FB der bruger den pågældende Enum skal være tilstede i projektet før man kan tilføje variable/kontanter i Enum. Det er sg da bondegårds programmering af største skuffe. Hvis man f.eks har brugt f.eks 4 stk "6.2.02.#1b. Pir og Magnetkreds - Zone x", tilføjet disse til projektet og ændret Enum, så virker det.. Men lad os så sige at projektet bliver udvidet et par år senere med endnu en "6.2.02.#1b. Pir og Magnetkreds - Zone x", så vil der blive oprettet endnu en Enum med samme navn (se vedhæftet screenshot), men med færre værdier... Og de to kan IKKE snakke sammen. Med andre ord projektet er låst og kan ikke udvides. Hvis der er nogen fra Schneider der følger dette forum, så må I sg gerne bringe videre at jeres Ecosystem til bygningsbranchen / automation er det absolut ringeste på markedet :-( Den eneste grund til at jeg bruger IHC er IHC wireless. Ellers hed det KNX hos mig. I nybyggeri vil jeg til enhver foretrække KNX. Min løsning ud af dette mareridt er at slette ALLE alarm FB, og derefter tilføje alle Alarm FB igen + 9-10 ekstra FB som Dummy FB af forskellig art til videre udvidelse, derefter ændre Enum og tilføje 100 dummy variable/konstanter. Det er efter min opfattelse den eneste måde at løse problemet på. videre udvidelse, derefter ændre Enum og tilføje 100 dummy variable/konstanter. Det er efter min opfattelse den eneste måde at løse problemet på.
  15. JohnDK

    Enum Forviring

    Hej Henning Ja, men hvordan gør man det ? Jeg kan se at "6.2.02.#3b. Log af Tyverialarm og røgalarm" peger på en anden Enum, men hvordan skifter man mellem Enum?
  16. JohnDK

    Enum Forviring

    Hej alle Dette er nok et "dummy" spørgsmål. Jeg er løbet ind i nogle problemer med hensyn til sammenkobling af FB til Alarm styring. PT benyttes følgende alarm blokke: 6.2.02.#1b. Pir og Magnetkreds - Zone x (Modificeret til 4 magnetkredse + 2 pir kredse) 6.2.02.#2b. Alarm Hovedblok (Modificeret med hensyn til Enum struktur) 6.2.02.#3b. Log af Tyverialarm og røgalarm Alarm hovedblokken er blevet modificeret således at Zone 2 er blevet modificeret således at log skrivninger passer til 4 magnet kredse og 2 pir kredse. I Enum 6.2.02 alarm er der blevet tilføjet nye konstanter. Nu er mit problem at IHC visual ikke vil sammenkoble Enum fra "6.2.02.#3b. Log af Tyverialarm og røgalarm" sammen med Enum fra "6.2.02.#2b. Alarm Hovedblok", da disse er længere er af samme type. Hvordan får jeg FB "6.2.02.#3b. Log af Tyverialarm og røgalarm" til at "pege" på den Enum som jeg har opdateret med flere værdier? Mvh John
  17. Hej Torben Tak for svaret. Undskyld den lange svartid fra min side. Jeg var netop ved at teste opstillingen igen, og har netop afprøvet din ide. Det virker jo lige efter hensigten, det sparede lige mig for en del afprøvning og test :-) Super, tak for hjælpen Med hensyn til den "manglende" oprydning takker jeg også for forklaringen. Blev fuldstændig rund forvirret af et manglende udtryk i "OR" Mvh John
  18. Hej alle Jeg er ved at færdiggøre min Alarm installation til røgalarm. I den forbindelse vil jeg gerne bruge loggen til at se hvad og hvornår alarmen er blevet trigget. Dog er jeg blevet snydt, da alarm loggen kun logger når der en ændring. Dvs hvis man aktivere Røgsensor_1, resetter alarmen og derefter aktivere Røgsensor_1 igen bliver dette ikke til-skrevet i loggen. Der er altså kun en post i loggen med Røgsensor_1, selvom denne er aktiveret to gange. Derfor kiggede jeg i fb6.3.04#2c for at "hacke" den, således at loggen altid vil blive til-skrevet. I den ombæring faldt jeg over nedenstående syntax, som jeg håber der er nogen der kan forklaremig hvad betyder: Linje 7 - Indgang "Reset" checkes hvorvidt denne er ON -> Fint nok Lad os nu antager at Reset er ON, altså eksekveres "under program" i linje 9 Linje 10 - Nyt betingelses check Nu knækker filmen. Hvordan kan man i linje 10 have et udtryk for et "OR" alene. Som jeg læser det, står der: OR "Indikering af Alarm - Røg" = ON, men OR hvad ?? Det udtryk vil jo altid være sandt ?? Er det meningen at det skulle være hænge sammen med det "AND" der er i linje 7, så det overordnet bliver "Indgang for Reset" = ON OR "Indikering af Alarm - Røg" = ON ?? Hvis det er tilfældet vil jeg jo mene at det skulle være ligesom vedhæftet billede "IHC_And_OR_Spørgsmål.jpg" Håber I kan forstå spørgsmålet og forklare mig denne syntaks. På forhånd tak Mvh John
  19. Ja det er jo altid noget rod, når "gør det selv Helge" ikke lige sætter sig ind i tingene. Fed kommentar :-) Tak for den gode diskussion af emnet. Håber der er nogen der kan bruger tankerne bag :-)
  20. Med hensyn til installationen, så er jeg helt enig i at at man kun skal parallelkoble strømforsyninger hvis man desuden dimensionere tværsnit mm, og derudover sikrer hver strømforsyningen med dioder i udgangen, så i tilfælde af en kortslutning i udgangen på en strømforsyning ikke belaster den anden strømforsyning. Installationen vil blive lavet ved at sammenkoble alle stelforbindelser til en stel. Imellem hver tavle vil følgende konfiguration blive anvendt: Nopovic10 kabel med 4*2 ledere til modul kommunikation og 2 ledere til stel forbindelsen. Dermed vil der ialt blive 6 ledere med stel + 4 ledere til data. Der vil ikke være 24VDC mellem tavlerne. Og ja LK læner sig blot op ad stærkstrømsbekendtgørelsen med hensyn til strømføring i 0,6mm2 kabel. Det er jo netop derfor 72W er valgt ved 24VDC, da maks. kortslutningsstrømmen ikke overstige strømgrænsen for et 0,6mm2 kabel. Men der er jo mange der anvender f.eks patch kabel uden for-sikring, hvilket jo potentielt kan gå galt ;-) Med hensyn til kortslutning på 24VDC er det rigtigt at effekten forsvinder, men varmeafsætningen i kablet vil stadig være til stede, da varmeafledningen jo kommer fra strømmen, hvilken stadig vil løbe i kablet. Med hensyn til LOGO strømforsyningen, så ja den er noget billigere, derudover er effektiviteten bedre, som jo også kan være en fordel ved varmetabsberegning på tavlen :-) Mit valg på LOGO 4A var at den var istand til at udkoble en 2A automatsikring. Resten var bare med ti lat gøre valget lettere: højere effektivitet, mindre byggestørrelse, lavere pris.
  21. Med hensyn til stel er det også meningen blot at holde potentialet mellem tavlerne. Der vil jo dog minimum blive 5 ledere med stel, da Nopovic 10 jo er parsnoet til hver enkelt modul :-) Nu er der ikke så meget at diskuttere md hensyn til hvordan strømforsyningen virker ved en kortslutning, nemlig at 24V dioden ikke længere lyser, men der bliver fødet med korslutningsstrømmen, hvilket er i omegnen af 3A. Dette er en ganske naturlig adfærd for en strømforsyning i denne prisklasse. Denne tråd skulle nu heller ikke omhandle dett emne, men det er tydeligt at der er nogen som tror at strømforsyningen opfører sig anderledes i tilfælde af en kortslutning. Man skal bare ikke lade sig snyde. Jeg er også 100% overbevist om, at Schneider selvfølgelig har testet Nopovic med en strøm på ~3A, hvilket jo pr. design derfor sikre at kablet er godkendt til kortslutningssikret hvis LK's strømforsyninger anvendes, dog ikke hvis strømforsyningerne parallelkobles. Det er dog ikke god skik at have et system der står med en konstant kortslutning, derfor er an beskyttelse altid en god ting. Men her opstår jo detførste problem med LK's strømforsyninger.
  22. Du har ikke lavet forsøget på den rigtige måde. Det er jo klart at 24V dioden ikke lyser ved en kortslutning, men det betyder absolut ikke at strømforsyningen er lukket ned. Det betyder derimod at spændingen er forsvundet. Du havde vel heller ikke regnet med at den fortsat kunne levere 24V ud i en kortslutning? Ohm's lov: I = U/R. Hvis du havde regnet med en spænding på U=24 ved en kortslutning, R=0 vil strømmen blive uendelig stor. Strømforsyningen "klapper" sammen og bliver til en ren strømgenerator, i modsætning til normal drift hvor den vil fungere som spændingsgenerator. Hvis du gerne vil lave forsøget på den rigtige måde sætter du et amperemeter i serie på udgangen og et voltmeter parallelt over udgangen. Nu vil du se at voltmeteret ganske rigtigt falder til ~0V og 24V dioden ikke længere lyser, men dit amperemeter vil vise ~3.1A hvilket er kortslutningsstrømmen. Med andre er strømforsyningen blevet til en strømgenerator, da den nu føder alt hvad den kan ind i kortslutningen, med andre ord dit system vil stå med en konstant kortslutningen indtil du som bruger gør noget. Nopovic er jo godkendt til at holde til kortslutningsstrømmen på 3A. Jeg synes bare ikke det er en god ide. Den bedste løsning er at udkoble, hvilket kun kan gøres med en ekstern smeltesikring eller automatsikring. Automatsikringen er lidt problematisk da ik_min simpelthen er for lille på LK's strømforsyning. Derfor er mit valg en Siemens LOGO 4A, der kan udkoble automatsikringen, samtidig har den bedre effektivitet, mindre plads (1MW mindre). Den bedre effektivitet gør ligeledes at varmeafledningen bliver bedre. Ja det er rigtigt at controlleren sidder sammen med et backupmodul, men i den distribueret tavle er der et andet backup modul. Grunden til at jeg har flere backup moduler er for at sikre en lang backp tid i tilfælde af strømsvigt. Men hvilket potentiale er nu det rigtige? For det backup modul der sidder i den distribueret tavle er jo ikke på backupsiden koblet sammen med det backup modul der sidder i hovedtavlen. Strømforsyningerne er koblet sammen på samme potentiale, men ikke udgangen af backup modulerne. Hver tavle har sin egen 4A strømforsyning med tilhørende Overlast/kortslutningsbeskyttelse. Men idet alle stel terminaler på backup modulet er koblet sammen, kan jeg ikke se at det skulle gøre den store forskel hvilket stelpotentiale controlleren forbindes til. I sidste ende er der intet i et IHC anlæg der er galvanisk adskilt på 24V moduler. Det eneste der selvfølgeligt er galvaniske adskilt er moduler til 230VAC/400AC drift. Derfor vil jeg blot gerne fra Schneider's side se en dokumentation for hvorfor det er skrevet med fed tekst at det skal være klemme 3 der skal forbindes til controlleren og ikke klemme 1 eller klemme 8? Derfor kan det godt argumenteres at for såvidt er ligegyldigt. Jeg vil bare gerne vide om der er nogen der ved hvorfor. Ved henvendelse til Schneider's hotline er der godt nok langt hjem til mål, desværre. Jeg har ikke forespurgt på specifik denne sag, men et par andre svar hvor jeg efter lidt tests hist og her fandt ud af, at det var noget vrøvl der blev sagt ;-) Bemærk at jeg ikke vil have strømforsyningen til et backup modul siddende i en anden tavle, men i samme tavle for at undgå lange kabeltræk ;-) Hvor mange ledere, eller tværsnit skal der være i 24V stelforbindelsen mellem flere distribueret tavler? Er det nok med de her 4*2*0,6mm2 som jo typisk anvendes hvis der anvendes Nopovic 10 leder kabel; 4*2 med data + stel mellem moduler og controller + 2*24VDC. Jeg havde tænkt at anvende de ekstra 2*0,6mm2 til en decideret stelforbindelsen mellem tavlerne til stelforbindelsen, da hver tavle jo har sin egen 24VDC forsyning.
  23. Det ser rigtig godt ud. Frostår virkelig godt at du bruger kabinet stål fra en ordentlig producent som Cubic, som jo ligeledes levere til industrien. Godt med noget kvalitet :-)
  24. @Torben Problemet er at i manualen for Backup modulet står der at controlleren skal forbindes til klemme3 på alarm modulet. Nu er problemet jo at controlleren ikke nødvendigvis sidder i samme tavle som backup modulet. Hvordan vil du så forbinde controlleren's stelforbindelse til backup modulets stel? Med en 30m lang 0,6mm2 Nopovic forbindelse. I det tilfælde er vi vel enige om at det bliver en "stel" forbindelse, fordi du uden tvivl vil få et spændingsfald i tilfælde af enddog meget lidt strømforbrug ved et kabltræk på 3m med 0,6mm2. Hvordan har Schneider udtænkt den ide? Eller som så meget med andet med Schneider er der ikke tænkt over det... Desværre Min plan er at kalde alt for stel og kortslutte stelforbindelserne, hvilket alligevel ikke kan undgåes i det tilfælde at der bruges både moduler der forsynes via backup modulet såsom input24/3 og f.eks 230VAC output moduler som forsynes direkte fra 24VDC. I den opstilling vil den serielle forbindelse gøre at stelpotentialet vil være ens. Med hensyn til LK's strømforsyninger vil jeg gerne vide om det er noget du har prøvet? Jeg har prøvet og 72W lukker ikke ned. Bemærk også at der i databladet er angivet en kortslutningsstrøm. Denne er ikke opgivet hvis strømforsyningen lukker ned. Derudover kræver det en "intelligent" strømforsyning at kunne lukke ned, idet strømforsyningen ikke ved hvornår kortslutningen er fjernet. Strømforsyninger der lukker ned, vil automatisk genstarter efter f.eks 10 minutter for at se om kortslutningen eller belastningen er indenfor den operative grænse for strømforsyningen. Denne feature er jeg 100% sikker på at LK's strømforsyninger ikke har. Mvh John
  25. Da Link kabel er godkendt til 3A ved mindre gode varmeafledningsforhold (Såsom isoleret forhold) har jeg også indlagt en 2A A-kurve automatsikring på 24V siden. Denne type automatsikring vil koble en kortslutning ud mellem 6-10A, og en overlast på omkring 2,6A Problemet med LK's 72W strømforsyning er at den er konstrueret så maks strøm på 3A nærmest er kortslutningsstrømmen. Derfor kan denne PSU ikke udkoble en automatsikring. Med hensyn til at LK 72W lukker ned i tilfælde af en kortslutning er jeg nærmest 99% sikker på at det ikke er tilfældet. Jeg havde på et tidspunkt en LK 72W som jeg lavede nogle test med. Som jeg husker går den i "constant current" mode, hvilket vil sige at den virker som en strømgenerator der levere det strøm den kan, hvilket for 72W er i omegnen af 3,2 - 3,6A eller noget i den retning. Strømforsyningen vil altså med andre stå og levere en konstant strøm, indtil man som bruger fjerner kortslutningen. Ikke smart i mine øjne og derfor bruger jeg ikke LK's 72W strømforsyning. Med kortslutningssikker er ment, at PSU'en kan håndtere og er bygget til at kunne levere en konstant kortslutningsstrøm uden at brænde af. Det er nok af samme grund at LK har testet Link kablet til de her omkring 3.5A
×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok