Hop til indhold

Henning Pedersen

Members
  • Antal indlæg

    2.287
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    100

Alt der er opslået af Henning Pedersen

  1. Hej nc Velkommen til IHC user Den linkede dims kan kun bruges sammen med en Visual 3 controller. Du kan i stedet bruge et wireless Ø80 lampeudtag. OBS. det SKAL være i hardware version 2.x
  2. Hvilken controller bruger du, så vil jeg se på det i næste uge.
  3. Hej Allan Tester du i den virkelige verden, eller i simulation? Der er generelt nogle problemer med tilbagemelding fra udgange under simulation. P.S. Det er mig der har lavet blokken.
  4. Send mig en SMS, så ringer jeg tilbage i morgen lørdag, så tager vi den derfra.
  5. Hej Louise Jeg hjælper gerne. Venligst Henning
  6. Hej Ilja Velkommen til IHC user. Din "gamle" controller var sandsynligvis en Visual 1, hvor du netop havde en komplet oversigt over dine in- og output moduler i venstre side. Dette er ændret i den nye Visual 3, og har været det siden Visual 2eren. I den "gamle" havde ud direkte oversigt over in- og output adresserne, men du havde ingen anelse om hvor de var placeret i selve installationen. I den nye har du direkte overblik over hvor alle dine komponenter er fysisk placeret, men skal til gengæld lidt længere ind for at se den faktiske adresse. Du vil opleve at den nye er langt lettere at arbejde med. God fornøjelse
  7. Hvis du ikke selv har ændret noget, så prøv at oploade et tomt projekt, genstart controlleren og læg det kørende projekt op igen. Der kan være gået noget galt under en genstart.
  8. Nu har jeg ikke selv oplevet det, men plejer dioden ikke at lyset fast når den er gået i selvsving?
  9. Er det wireless tryk eller er de med ledning, har du udråbstegen ved dem i Visual, og hvilken farve. Vi mangler generelt info om din opsætning, hvad skete der op til fejlen kom osv.
  10. Ups - den er svær. Men jeg kan da starte med at spørge om der er lys i de små dioder på controlleren. Det kunne jo være en simpel sikring der var sprunget.
  11. Hej Tuan Velkommen til IHC-user og en verden af muligheder. Dejlig at læse at I allerede har gjort jer nogle tanker vedr. ønsker og krav til tændinger mm i hvert rum. Jeg vil gerne bidrage med et par bemærkninger. Først må det være på sin plads at få slået fast, at IHC, eller et hvilket som helst andet husstyrings system, primært handler om komfort og fleksibilitet, evt. med indbygget sikkerhed mm. Når fokus skal være på komfort, så vil jeg klart (læs kraftigt) anbefale at sensoren også tænder lyset uden for nat belysnings tiden. Sensoren er nok noget af det mest vanedannende du overhovedet kan få installeret til dit lys, og vil hurtigt blive savnet om dagen. Nat belysningen bør desuden IKKE styres af et simpelt ur, men af en fysisk handling fra jeres side. Med en faktuel fysisk handling begynder lyset ikke at tænde på nat niveauet kl. 23, mens I har hele huset fyldt med glade nytårsgæster. Sensoren i badeværelset giver dog også anledning til en enkelt udfordring, - den kan ikke "se" en person bag et bruseforhæng. Hvis der ikke tages højde for dette ved den fysiske placering, eller i planlægningen af programmet, risikerer I at lyset slukkes inden badet er færdigt. Jeg har ofte lavet det med en separat tidsbegrænset tænding over bruseren og et særskilt tryk til denne, som du også skriver. Når tiden for et normalt bad nærmere sig, blinker lyset lige en enkelt gang. Jeg vil også anbefale at du opdeler loftlyset og spejllyset i 2 tændinger, og lade sensoren tænde loftlyset på 90% om dagen, evt. afhængig af det udvendige lysniveau, og på 25% om natten. Spejllyset kan så tændes manuelt ved behov, eller evt. kun på sensoren om dagen. Nu skriver du ikke hvordan du påtænker nat belysningen, jeg vil anbefale dæmp, og med den nye V3 controller, som du allerede har købt, kan du bruge de nye LED dæmpere til tavle montering. De er rigtig gode. P.S. I bør som de nye bruger af rummene have 100% fokus på hvilke funktionaliteter I ønsker/kræver i hvert rum. Ud fra disse, er det elektrikerens opgave at finde de nødvendige produkter. Men altid en go ide at forsøge at være foran, men det må ikke fjerne fokus fra funktioner.
  12. Lyder spændende, du må meget gerne komme med opdateringer på de fordele du opnår, når modulet virker.
  13. I al beskeden - ja. :-), mine kunder er også ret godt tilfredse.
  14. Det er også sådan jeg har forstået det, men når dine gode råd ikke har givet det ønskede resultat, så er man nødt til at søge længer ud.
  15. Hvis der er udråbstegn på dine wireless enheder i visual, så skal de linkes igen. Unlink komponenten i programmet og slet programmeringen i komponenten - genlink komponenten og læg programmet op igen, evt. med et tomt projekt først.
  16. Min komfortskabende multifleks tændingen er en avanceret måde at programmere lys og stikkontakter i hvert rum. Kunden kan her have uendelig mange lampesteder eller stikkontakter (multi) på kun 2 tændinger, og dermed også kun 2 tryk ved døren, og ikke som ellers, ét tryk til hver lampested og stikkontakt. Det er der i sig selv ikke noget revolutionerende i, men her bliver alle lampesteder og stikkontakterne 100% fleksible (fleks). Dermed kan kunden, direkte fra sofaen, selv indstille om hver enkelt lampested og stikkontakt skal have fast strøm, kun have strøm må de er hjemme og ikke sover eller om den skal være på tænding 1 eller tænding 2 og om den skal være med eller uden dæmp. Kunden kan desuden frit indstille om hver af de 2 tændinger skal tændes manuelt eller automatisk ud fra aktivitet (PIR sensor), eller når det bliver mørkt, evt først efter et klokkeslæt. Dermed opnår kunden flere væsentlige fordele. Hvis lyset indstilles til automatisk tænd og sluk, skal de aldring udføre en manuel betjening. Privat tænder vi aldrig loftlys og stikkontakter med hyggelamper i stue og spisestue. Vi ved at mindst én af os altid opholder sig der, når det bliver mørkt, og da systemet kender det aktuelle lysniveau er der ingen grund til at vi manuelt skal rejse os, manuelt række ud efter telefonen eller bruge stemmen for at bede om at få lyset tændt. Det tændes automatisk når vi har behov, og det slukkes ligeledes automatisk når sidste m/k går i seng og aktiverer "nat" mode. Hvor svært kan det være. Kunden får langt færre tryk ved døren, og dermed færre kabler og mindre behov for indput adresser som evt. kan spare et inputmodul. Med færre tryk får kunden også et mere stilrent udtryk. Kunden skal ikke på forhånd tage stilling til hvilke lamper og stikkontakter der skal bruges til loftlys og hyggelamper. Kunden får 100% frihed, og kan ommøblere lige så tit de (hun) har lyst. Kunden slipper for ekstraregninger hver gang du skal ud for at flytte ledninger bag div. stikkontakter eller monterer om i tavlen.
  17. Ændring af output og tryk, hvor tit ændre du funktion af dine tryk. Jeg har svært ved at retfærdiggøre én til én princippet til trykkene. Der er i mit hoved intet i vejen for at tryk til faste lysinstallationer som loftlyset samles på samme adresse. Det giver ikke mening at betjeningen af f.eks. spisebordslampen optager 4 indput adresser. Det er i hvert fald væsentligt bedre end wireless. Som jeg husker det, så kan du heller ikke lave lange tryk på det print, dermed kan det ikke bruges til lysdæmpning - som der alt andet lige bliver mere af.
  18. På ingen måde, men så er vi også derover hvor den får mere gas end en "normal" rækkehus installation. Det dur selvfølgelig ikke, kan godt se at jeg skal have lavet den video om min komfortskabende multifleks tænding. Jeg ville bruge min multifleks tænding, her kan kunden, direkte fra sin telefon eller iPad, selv indstille om hver enkelt lampeudtag eller stikkontakt i rummet, skal være på tænding 1 eller 2 og om den evt. skal være dæmpet, tænde selv når det bliver mørkt osv.
  19. Du kan godt lægge ud med den skitserede løsning, jeg vil dog anbefale at du placerer lampeudtaget ved tavlen, så er det kun én ledningen der skal flyttes, når du opgraderer.
  20. Det første råd må være at udsætte maleren til I er 100% afklaret på ALLE jeres ønsker og krav til komfort- og sikkerhedsniveauet i den færdige bolig. Vedr. kabler til tryk: Hvis kablerne IKKE er sløjfet videre til andre tryk eller sensorer, så ville jeg lade dem være som de er. MEN - hvis der er sløjfet videre, så bør dette ændres så alle kabler til tryk KUN går fra tavle til dette ene tryk. Kabler til sensorer bør holdes inden for samme rum, men kan fint sløjfes videre imellem PIR, temperatur, magnetkontakter i vinduer og yderdøre mm. Alarm sensorer bør have deres egne kabler. vedr. varmestyring, så vil I opnå et langt højrer komfortniveau med langt flere muligheder for at indstille, og dermed udnytte alle fordelene ved det hurtige varmeanlæg, hvis det fortsat bliver en del af systemet, bl.a. lukke for varmen hvis et vindue eller yderdøren har været åbent i 5 minutter. Jeg skriver fortsat, fordi du har et betjeningspanel til varmen siddende til venstre for tavlen. 1. Det er normalt 6 til 10 gange dyre at køle en m3 luft 1 grad end at opvarme den samme m3 1 grad. I bør derfor seriøst overveje at få de indvendige gardiner koblet på anlægget, så vil de fuldautomatisk lukke solen ude når der bliver for varmt i rummet og solen skinner fra en skyfri himmel. Samtidigt kan systemet indstilles til selv at indstille gardinerne til husets aktuelle status og jeres aktivitet, herunder om I er hjemme eller ej, og dermed bliver de en aktiv del af hjemmesimuleringen. 2. PIR: Jeg ville ikke have bekymringer ved at have dem i 2.5 meter, bruger ofte PIR i loft. men god ide at skifte til 1 modul og nye PIR. Og så selvfølgelig én i hvert rum. 3 Alarm, om der skal/bør være indbrudsalarm i huset kan kun I afgøre, men når du påtænker at installere overvågning af vinduer og døre, så ligger det lige til højrebenet.
  21. Det burde ikke være et problem at finde plads til controller, PSU og de forholdsvis få ind- og output moduler der skal bruges i et rækkehus. Med mindre den får fuld gas med lys, varme, gardiner osv, så burde du kunne have det hele i en UG24
  22. Beklager, et af kravene for at blive tester af de nye DIN skinne dimmer, var at man havde en V3 controller. Jeg tvivler meget på at det vil kunne lade sig gøre på en V2. Uden at vide det, tænker jeg at den nye dimmer har krævet en opgradering af hardwaren i controlleren.
  23. Jeg blev også selv usikker, så var lige inde på lk.dk og slå det op. :-)
  24. Varme skal altid reguleres ud fra den oplevede temperatur. Om temperaturen i gulvet er høj eller lav, er ret ligegyldig hvis du oplever rummet som koldt.
  25. Hvis du ikke har nogen gulvføler, så kan du heller ikke få en brugbar værdi for gulvet, om der står "Ikke tilsluttet", NA, 0,0 eller noget helt andet er i princippet ligegyldigt, du skal bare lære at se bort fra den info. LKs varmeblok er lavet så du (kunden) fejlagtigt kan indstille anlægget til helt eller delvist at indstille varme ud fra gulvtemperaturen, også selv om der ikke er installeret en gulvsensor, hvilket jeg personligt syntes er helt gak gak. "Normalt" vil gulvtemperaturen i programmet være 26.5, men da din elektriker har ført gulvsignalet over i funktionsblokken vil den arbejde med de 0,0 garder. Du skal derfor undlade at bruge "Gulv" og "Rum og Gulv" indstillingerne i de rum hvor der ikke er installeret en gulv sensor. I programmet kan du roligt fjerne alle forbindelser fra "Gulvtemperatur" på de sensorer der ikke har en gulvsensor. P.S. Appen henter værdien af rum og gulv direkte fra sensoren, ikke fra funktionsblokken.
×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok