![](https://www.ihc-user.dk/forum/uploads/set_resources_8/84c1e40ea0e759e3f1505eb1788ddf3c_pattern.png)
Lars1
Members-
Antal indlæg
3.759 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
107
Indholdstype
Profiler
Forummer
Downloads
Galleri
Alt der er opslået af Lars1
-
Som du også kan se af tråden omkring LK IHC's endeligt, så er vi flere som har stor erfaring med LK IHC, og som har meget svært ved at finde et reelt alternativ. Så det giver i den grad mening at bruge tid på at sætte sig ind i sin LK IHC installation.
-
Schneider holder 2 info møder om alternativer til LK IHC. Man kan tilmelde sig på dem herunder. Begge links indeholder også den fulde tekst fra den mail, som jeg har modtaget. https://go.schneider-electric.com/DK_202309-IHC-Controller-infomoede-20230906_Token-LP.html https://go.schneider-electric.com/DK_202309-IHC-Controller-infomoede-20230908_Token-LP.html
-
Vi må håbe at Schneider gør alvor af at komme med en KNX gateway hvor man kan tilslutte IHC I/O moduler, eller noget tilsvarende. Helt præcist skriver de følgende i mail'en "Vi arbejder lige nu på opdaterede løsninger, der kan erstatte IHC-controlleren, blandt andet med eConfigure med KNX og Wiser, med support til konvertering." Hvad det i praktis betyder har jeg INGEN ide om.
-
Såvidt jeg forstår så er smarthousedenmark websitet rette mod privat kunder, men det er stortset også det eneste sted man som privat kunde kan købe produkterne i DK. Det som gør at jeg er lidt lun på Carlo Gavazzi's smart house system er at den seneste version skulle have modbus interface, så man kan forbinde det til f.eks. OpenHab. Derudover kan jeg rigtigt godt lide deres temp. sensor. Dem kunne jeg RIGTIGT godt have brugt i LK IHC. Men ellers giver jeg dig ret. Det har langt hen af vejen de samme udfordringer som stortset alle andre produkter på marked. Producenten har fortaget en LANG række valg for dig, og dem må du leve med.
-
Jeg har i dag modtaget en mail fra Schneider med ovenstående overskrift. Det var jo forventligt, men er nu en realitet at LK IHC er dødt og man ikke længere kan købe nye IHC controller, da de har været i rest order pænt længe. Så nu er spørgsmålet. Hvad er alternativet? Schneider nævner at de arbejder på nogle gateways eller tilsvarende til KNX og Wiser, men er det noget reelt alternativ, og vil det have noget der bare ligne den flexibilitet som LK IHC har. Andre alternativer jeg kan komme på er Smart House fra Carlo Gavazzi (smartbuilding.dk). Det er et velrenomeret firma, men man kan ikke handle privat der. Kom venligst med jeres bud på et alternativ til LK IHC Edit: Tidligere havde jeg linket til smarthousedenmark.com. Det er imidlertid IKKE ejet af Carlo Gavazzi, men et enkelt mands firma. Jeg har oprettet denne FAQ https://www.ihc-user.dk/forum/forums/topic/10812-ihc-eol-hvad-er-alternativerne/ hvor jeg vil samle en oversigt over alternativer til LK IHC. Fortsæt endeligt med at diskuter alternativer i denne tråd.
-
Hvis det er wireless lampeudtag HW ver. 1, har den nye pære sandsynligvis for lav belastning. HW ver. 1 wireless enheder kræver en minimums belastning på 5-20W alt efter model. HW ver.2 har ikke noget minimums belastnings krav. Hvis belastningen ligger lige omkring minimums belastningen, kan du opleve at sommetider virker det, sommetider virker det ikke. Løsningen er enten at sætte en kraftigere pære i, så du kommer over minimums kravet eller få lampeudtaget skiftet ud til et HW ver. 2.
-
Normalt vil man forventer at når man drejer afbryderen i tændt position så tænder lyset, og når man drejer afbryderen i slukket position, så slukker lyset. Hvis du forsøger at genskabe det med kip ved puls når afbryderen skifter position, så skal der bare 1 genstart af controlleren eller anden drift forstyrelse til før afbryderen og lyset vil være ude af sync og lyset tænder når afbryderen stilles i slukket position og omvendt. Jeg har ikke lige adgang til Visual, men det lyder til at være den rigtige FB du har fat i.
-
Med denne løsning risiker du at lyset kommer ud af sync med din dreje afbryder. Brug i steddet en FB hvor udgangen følger indgangen. Jeg mener der er en standard FB som hedder noget i retning af følg indgang
-
Guiden/vejledningen burde også komme frem hvis du trykker F1 eller vælger hjælp i Visual.
-
Hvis du gerne vil have en mere moderne installation, så kan du erstatte controlleren med en nyer controller. Alle I/O moduler m.m. kan genbruges. Det er kun controlleren som skal udskiftes. Der er flere tråde om dette emne. Visual 3 controlleren har desværre været i restorder i et stykke tid, så det kan godt være en udfordring at skaffe en ny controller.
-
Check dine port forwarding regler i din router. Nogle ISP'er nulstiller port forwarding m.m. når du får ny WAN IP.
-
Den guide som følger med din wireless enhed er til IHC standalone, uden controller. Alt hvad der har med IHC controlleren at gøre findes i den guide du får frem når du åbner Visual og vælger hjælp, eller trykker på F1. Denne guide indeholder alt hvad du har behov for at vide omkring hvordan man programmer IHC controlleren, linker wireless enheder m.m.
-
Som @Henning Pedersenskrev skal du tilslutte 0V på fælles klemmen i svagstrøms trykket. Ikke +24V. Fælles klemmen er markeret med et stel symbol og er sandsynligvis den hvor du har tilsluttet +24V. LK IHC virker ved at man laver en forbindelse mellem 0V og en indgang på et indgangs modul. Jeg vil igen opfordre dig til at tage et grundigt kig på de princip diagrammer som jeg linkede til. Her er lednings forbindelserne tegnet op med forskellige farver. På varmestyrings princip diagrammet er der et svagstrøms tryk med 6 slute kontakter og 3 dioder. Prøv at følge ledningerne på det diagram. Så vil du se at der ikke er nogen +24V ledning tilsluttet svagstrøms trykket på det diagram. Om dit tryk har 6 eller 4 slutte kontakter gør ikke nogen forskel.
-
Tag også et kig på princip diagrammerne som fulgte med din IHC controller. Hvis du ikke har dem ved hånden, kan du downloade dem her. https://www.lk.dk/produkter?iid=11337 De fortæller ret deltajeret hvordan alle komponenter skal tilsluttes. Den røde firkant ved funktions blokkene fortæller at det er en standard LK funktions blok som ikke er ændret. Hvis du marker en FB med en rød firkant og trykker F1 eller højre klikker og vælger hjælp, får du hjælpe teksten for den pågældende FB frem.
-
Pære vil ikke slukke helt - forslag til anden dæmpbar LED ca. "60watt"?
question svarede på Lars1's AndyMark i LK Produkter
I.flg. dit billed er det en HW ver. 2 wireless dimmer du har. Det er IKKE 15-20 år gammelt, da det kom på marked for mindre end 10 år siden. Det problem du beskriver er velkendt med HW ver. 1 wireless dimmer, men jeg har ikke hørt om det med HW ver. 2 wireless dimmer. Udover din wireless dimmer og wireless tryk er der ikke noget IHC på dine billeder. Prøv evt. at unlinke dimmeren og linke den igen. Det løser sommetider en række af de problemer der er med LK wireless enheder. At finde en LED pære som virker med en dimmer er ofte et lotteri. Dette gælder ikke kun LK's dimmer. Selv bruger jeg Arcchio pære fra lampegiganten.dk. De virker fint i min installation, men det er ingen garanti for at de virker i din. PS. ledningerne i lampeudtaget skal under aflastningen. -
Først og fremmest gør den manglende afdækningerne af tavlerne din el-installation ulovlig. Det er en mangel, som du kan forlange udbedret på sælgers regning. Det samme gælder de løst hængende kabler. Vedr. den PC i har fået udleveret. Prøv at kigge en ekstra gang, om ikke der ligger nogle program backup'er på den. Det er meget længe siden jeg sidst har haft fat i Visual 1 softwaren, men såvidt jeg husker hedder IHC program filerne også .vis der. De burde være tilgængelige via Visual programmet i file menuen øverst til venstre i Visual programmet. Sammen med PC'en skulle du også MEGET gerne have fået udleveret det kabel som skal bruges mellem Visual 1 controlleren og PC'en. Uden det kabel er PC'en ikke meget værd. Men hvis du har kablet er det relativt nemt at tilslutte PC'en og downloade programmet fra controlleren, såfremt at du ikke har en af de Visual 1 controller hvor com porten stod af efter nogle år. Skulle du ende i den situation at du slet ikke kan finde nogle program backupper, og ikke kan trække programmet ud af controlleren så har @Henning Pedersen et værktøj, som gør det nemt at finde alle ind og udgange samt hvad der er tilsluttet dem. Desværre virker det kun med en Visual 2 eller 3 controller. Som Mikkel skriver, kan du opgrader din installation ved alene at udskifte controlleren til en nyer model. Den nyeste hedder Visual 3, men den har desværre været i restordre i et godt stykke tid nu. Visual 1 og Visual 2/3 er ikke program kompatible. Programmet til Visual 2/3 skal laves fra grunden. Programering kan gøres offline (kræver dog at du ved hvad der er monteret hvor), således at tiden uden lys m.m. under udskiftning er mindre end 1 time. En ny controller koster op til 10.000 kr. alt efter hvordan du køber den. En brugt Visual 2 controller kan typisk fåes for 2-4.000. En ny Visual 3 controller kan i en webshop fåes til om.kring 6-7.000 kr. Programmering kan nemt komme til at koste 10.000 kr. incl. fejl finding når controlleren er skiftet. Selve udskiftningen af controlleren tager som tidligere skrevet en times tid. Hvis du ved lidt om IT er det ikke så svært at lave programmeringen selv. Man skal dog lige sætte sig 20 år tilbage i tiden da LK IHC stort set ikke er ændret siden Visual 2 kom på marked i 2005. Softwaren kan downloades gratis fra https://www.lk.dk/professionel/support/varktojer/download-software/ Det kræver et login, men alle kan oprette sig som bruger, ganske gratis. Jeg kan desværre ikke anbefale nogen elektriker med IHC erfaring. Men eftersom du har PC'en med softwaren til Visual 1, og forhåbentlig også har kablet mellem controlleren og PC'en så vil jeg tro at alle elektriker som reklamer med LK IHC vil være istand til at hjælpe dig. De plejre at stejle overfor Visual 1 controller grundet den bruger RS232 til kommunikation med PC'en mens Visual 2 og 3 har USB og Ethernet netværks interface i steddet. Men når du har PC'en og kablet, bør dette ikke være noget problem, da Visual 1 et stykke hen af vejen ligner Visual 2/3.
-
Reset bruger firmwaren eksister fordi det kan ske at en bruger bliver corrupt. Specielt i ældre firmware versioner. Det er dog relativt nemt at afgøre om det er et Java problem eller corrupt bruger problem. Man behøver bare forsøge at logge på AdminView via USB. Får man login fejlen ved brug af USB, er det et Java problem da login via USB ikke kræver bruger ID og password. Fejl beskeden er temmelig misvisende når der er tale om et Java problem, men det skyldes at "Login mislykkes" er en standard fejl besked som dækker alle kommunikations fejl i authentication sekvensen, hvad enten de skyldes forkert bruger ID/password eller at authentikering ikke kan gennemføres grundet manglende understøttelse af de forældede krypterings protokoller som LK IHC anvender. Kan man logge ind, men ikke ændre brugerne, er det et corrupt bruger problem, som reset bruger firmwaren kan løse.
-
Om det er en badeværelses ventilator eller et hus ventilations anlæg gør ikke den store forskel. Man vil normalt ikke ændre på ydelsen medmindre der er fest, bad, madlavning eller tilsvarende. Jeg har også et ventilations anlæg. Det er med indbygget fugt og CO2 sensor, men selv her sker ændringer som følge af øget fugt eller CO2 niveau i step. De på trods af at selve ventilatorne styres af 0-10V signal. I opsætningen vælger man så hvor mange % step 1, 2, 3 og 4 skal være. Når den indbyggede fugt sensor registrer højt fugt niveau som følge af bad, bliver hastigheden reguleret op til step 3. Når fugt niveauet er faldet, normalt max 30 min. senere, reguleres hastigheden tilbage til step 2. Det samme gælder hvis der er højt CO2 niveau. Selv den nyeste generation af hus ventilations anlæg funger normalt på denne måde. Udover det synes jeg at 60-80% lyder af meget som normal drift tilstand. Anbefalingen fra Nilan er at normal drift er step 2 og det er sat til 40-45%, mens step 3 er sat til 65-70%. I begge tilfælde er udsugning sat 5% højre end indblæsning. Bemærk at grundet forskellen i grund fugt niveauet mellem sommer og vinter, sker detektionen af bad når fugt niveauet inden for 5 min. stiger mindst 10% point. I de mere end 2 år jeg har haft mit ventilations anlæg kan antallet af gange hvor det har misset et bad tælles på 1 hånd. Når det er sket er det altid om sommeren på tidspunkter hvor grund fugt niveauet har været over 50%.
-
Jeg undre mig lidt over grunden til at du vil gå tilbage til en tidligere tilstand. Normalt vil man styre en badeværelses ventilator med enten en fugt sensor eller et fast niveau for når der ikke er nogen i bad og et andet når der er nogen i bad. Hvis man bruger den første model, vil du sålænge at der er nogen i bad eller efterløbs tiden ikke er udløbet tvinge ventialtoren til at køre 100% og ligeså snart efterløbs tiden er udløbet overgå til at lade ventilatoren være styret af fugt sensoren. Hvis man bruger den anden model skal man have 2 scenarier. Et hvor ventilatoren køre med lav hastighed og et hvor den køre med høj hastighed. Hvad hastigheden skal være i de 2 scenarier bestemmer man når man linker FB scenariet til en wireless eller LED dimmer. Nu er det eneste man skal gøre at skifte mellem de 2 scenarier.
-
Jeg tvivler stærkt på at det løser dit problem. Jeg er 99% sikker på at det er et Java problem. Prøv i steddet at kontakte @Mikkel SkovgaardSåvidt jeg husker har han tidligere hjulpet andre via remote session, når de ikke kunne får hans software til at virke, herunder også hans IHC starter.
-
Udover at lave hele programmet offline, har du også mulighed for at lægge programmet op i controlleren, uden at der er nogen I/O moduler tilsluttet. Herefter kan du teste programmet via ServiceView, hvor du manuelt kan ændre tilstand på tryk m.m. som hvis de var fysisk monterede, hvilket er bedre end offline simulering. Det eneste som ikke virker i ServiceView uden fysiske enheder tilsluttet er wireless relæer, stikkontakter og dimmer, LED dimmer og modem's
-
Hvis dimmerne ikke kan ses via AdminView, så kan de ikke kommuniker med controlleren. Årsagen til dette kan være mange, men typisk at RS232 forbindelsen ikke er iorden (knækket ledning m.m.), at de mangler 24V eller 230V eller at de er defekte. Bemærk at dimmerne skal forsynes med BÅDE 230V OG 24V for at kunne kommuniker med controlleren. Det er ikke nok at de kun har 24V eller 230V. De SKAL have begge dele samtidig.
-
Som jeg skrev, er problemet sjældent den lampe hvor lyset er lang tid om at reager. Det er somregl en anden wireless enhed som bloker for kommunikationen. En lille spændings ændring kan være nok til at udløse problemet hvis det skyldes lav effekt forbrug. Men der kan også være andre årsager. For at finde dem skal du imidlertid identificer de wireless enheder som er skyld i problemerne. Du kan prøve om du kan finde den/de problematiske wireless enheder ved at lave en FB, som sætter alle wireless enheder samtidig. Kommunikatione vil ske i den rækkefølge de er linket til FB'en. Når du har prøvet at ændre status et par gange, kan du prøve at ændre rækkefølgende så de wireless enheder så de alle bliver linket i den modsatte rækkefølge. Gentag nu dine status ændringer. Nu skulle du gerne have en idee om hvilken wireless enhed som giver dig problemer. Den wireless enhed som er før den som er ramt af forsinkelse, er typisk den wireless enhed som er skyld i problemerne. Værd dog opmærksom på at du nemt kan have flere enheder som giver problemer, også bliver det straks mere kompliseret af finde de skyldige. Kommunikationen med wireless lampeudtag, dimmer, stikkontakter og tilsvarende sker i grove træk således. Controlleren sender besked til enheden om at ændre tilstand eller lys styrke. Enheden svare tilbage at ændringen er gennemført. Hvis controlleren ikke modtager step 2 inden udløb af timeout gentages step 1 og 2 nogle gange indtil controlleren modtager det ønskede svar eller giver op og går videre til næste wireless enhed. Sålænge at controlleren ikke har modtaget tilfredsstillende svar i step 2 eller den har givet op, vil den ikke kommuniker med andre wireless enheder. Kommunikationen med wireless tryk og wireless input moduler sker i grove træk således. Et wireless tryk sender en besked til controlleren. Controlleren sender beskeden retur for at bekræftige modtagelsen. Forstår controlleren ikke beskeden, vil den lave et ikke forstået broadcast og vente på at beskeden bliver genfremsendt eller timeout indtræder. I denne periode vil controlleren ikke kommuniker med andre wireless enheder. Hvis et wireless tryk ikke modtager bekræftigelsen på modtagelsen inden for timeout eller modtager et ikke forstået broadcast, vil det forsøge at genfremsende beskeden indtil det modtager den forventede bekræftigelse eller den giver op.
-
Der er forskellige forsinkelses problematikker med LK IHC wireless, og de har forskellige løsninger, så du må være mere specifik om hvad dit problem er. Flere af problemerne opstår imidlertid hvis man har for lav belastning på HW ver. 1 wireless enheder. De kræver alle mellem 5-20W som minimums belastning. Kommer man under dette begynder der at opstå problemer med kommunikationen mellem wireless enheder og controlleren, hvilket bl.a. medføre at der forsøges flere gange før der gives op. Eftersom kommunikationen er seriel, kan 1 wireless enhed bloker for kommunikationen med de andre og da det ofte er det afsluttende ok fra en wireless enhed som fejler, kommer man nemt til at fejlsøge på andre wireless enheder end der hvor problemet rent faktisk eksister.