-
Antal indlæg
5 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
kjl's Achievements
-
Nu har jeg prøvet VirtualBox med Windows XP. Det virker så langt, at jeg kan få forbindelse fra IHC controlleren til TermIHC. Men ikke den anden vej. Dvs., at jeg kan bruge menuen i TermIHC til at vælge COM port osv.. Men jeg kan hamre løs på ESC tasten uden virkning, og jeg kan starte en backup, som bare timer ud. Og så var det, at jeg fandt ud af, at man også kan installere MS-DOS (6.2) i VirtualBox. Og der virker TermIHC perfekt. Med kundenavn, navne på ind- og udgange og det hele. Det eneste, jeg mangler, er en parallelport i min PC, så Kvik udskriften ville kunne fungere. Men det fungerer til gengæld under DosBox-X, hvor man som nævnt kan omdirrigere LPT1 til en fil. Nu fungerer det i øvrigt også at lave backup i DosBox-X. For nu har jeg (takket være VirtualBox+MS-DOS) en ægte TermIHC fil. Jeg har tænkt mig at skrive lidt flere detaljer på min hjemmeside https://lisby.dk/wordpress/?p=3259 Tænk i øvrigt 20 år frem i tiden. Hvad vil da være mest tilgængelig - en Windows version, hvor man kan køre den software, der hører til Visual 2 og 3 eller en terminalemulator med XMODEM? Så hvilken controller skal man i virkeligheden satse på? Jeg smider ikke en første generation controller ud. I øvrigt er jeg ved at studere det filformat, jeg får via en XMODEM overførsel. Det vil være rimelig enkelt at lave en editor, så man kan lave en backup, ændre i filen og sluttelig proppe den tilbage i controlleren. Og den editor kan man lave så grafisk sofistikeret eller så tekstuel og simpel, som det skal være. Og i et sprog, hvor man ikke gør sig afhængig af Windows. Hermed en opfordring/udfordring til dem, der måtte have mod på at gå sammen om et open source projekt.
-
Hmmmm. Jeg nærlæste den gamle manual igen. De nævner ikke en hvilken som helst terminal emulator. De specificerer Procomm. Og det med PageDown osv. er for at vælge XMODEM protokollen. Altså søgte jeg efter gratis terminal emulator programmer, der understøtter XMODEM. Og det gør Tera Term 5, som jeg straks har prøvet af mod min “nye” opgraderede reserve IHC controller. Og hvis jeg i Tera Term først vælger menupunktet (i IHC controlleren service menu) “Upload (gem) data” og dernæst går ind i File menuen i Tera Term og vælger Transfer->XMODEM->Receive… og angiver et filnavn, så får jeg sørme en backup. Dernæst lavede jeg en ændring i controlleren, hvorefter jeg restorede vha. “Download (hent) data” og tilsvarende at sende filen fra Tera Term, hvilket fjernede min ændring. Så det virker rent faktisk. MEN: IHCTerm er ikke tilfreds med filen. Den påstår stadigvæk, at filen er forkert. Den nægter derfor stadigvæk at lave en ny backup. Den vil dog godt restore - efter at have advaret mig om, at filen er uægte. Jeg vil prøve at tage en backup af min kørende controller i morgen, og se om den kan restores på reserve controlleren. Det er sådan set det hele min øvelse går ud på. Derudover har jeg også tænkt mig at installere Windows XP i VirtualBox på Windows 11. Hvis TermIHC virker der, så pyt med DosBox. Og ydermere kan det i så fald måske også hjælpe dem med Visual 1 controllere, hvor softwaren mig bekendt ikke kører på noget nyere end XP.
-
Min DosBox er installeret i C:\DosBox Og TermIHC ligger samme sted. Så min [autoexec] sektion ser således ud: MOUNT C C:\DosBox C: TermIHC Jeg har i øvrigt fundet ud af, at der findes en videreudvikling af DosBox (på GitHub). Den hedder DosBox-X. Med den kan man redirecte udprintninger til parallelporten til en fil. Derved har jeg fået Udskriv->Kvik til at virke. Dvs. IHCTerm kan sagtens læse hele konfigurationen og DosBox-X kan sagtens skrive filer. Men IHCTerm vil stadigvæk ikke lave en backup. Putty virker i øvrigt udmærket til programmering, tvangsstyring osv. Ligesom jeg i årevis har brugt minicom på en Raspberry Pi til at lave små ændringer på min IHC controller. Og når man bruger Putty eller anden terminalemulering, dukker der en Hent funktion op i service menuen, som burde kunne det samme som den i IHCTerm. Jeg har oven i købet en beskrivelse i en IHC manual anno 1997, hvor der står en anvisning i at trykke PgDown, 1, Enter osv. osv. Der sker bare ikke noget. Og jeg forstår heller ikke, hvordan IHC Controlleren skal kunne gøre en dum terminal emulator begribelig, at den skal modtage en fil. Så summa summarum, så har jeg nu en frisk beskrivelse af indholdet i min controller. Bare ikke i et format, hvor det kan restores. Og jeg mangler stadigvæk en backup fil i det rigtige format eller en beskrivelse af selvsamme format for at kunne tage en backup.
-
Jeg bruger filnavnet abcd. Uden efternavn. Jeg har prøvet min reservecontroller version 6.03. Dvs. en del nyere. Samme resultat. Jeg har også prøvet at køre DosBox som administrator. Samme resultat. Jeg tror, at problemet er, at jeg ikke har en backup fil i forvejen. Jeg har mest forsøgt mig med tomme filer. Og så er det, at TermIHC brokker sig over, at den ikke kan læse fra filen, selvom jeg prøver at hente data fra controlleren og gemme dem på PCen. Så hvorfor skal den læse filen på PCen? Jeg har også prøvet med et Word dokument, som jeg omdøbte til abcd. Og så brokker den sig i stedet over, at filen er ugyldig. Begge fejlmeddelelser er vel for så vidt forståelige nok: Man kan ikke læse fra en tom fil. Og et Word dokument er næppe en gyldig backup fil. Er der nogen, der ved, hvordan man kommer i gang uden at have en rigtig backup fil i forvejen? Eller kender formatet af filen? Eller kan fortælle mig, hvor jeg kan downloade en? Jeg har en diskette (formentlig fra 1997), hvorpå der står “backup”. Men dels har jeg ingen diskettedrev og dels er sandsynligheden for at en 25+ år gammel diskette kan læses vel ikke overvældende stor.
-
Jeg forsøger at gøre jer kunsten efter på Windows 11. Selve terminal emuleringen virker fint. Men det kunne jeg i forvejen fra minicom på en Raspberry Pi. Det jeg var ude efter er Overfør og Udskriv funktionaliteten. TermIHC sletter den fil, jeg har anbragt (efter anvisningen ovenfor) og viser derefter denne dialogboks uden at skrive en ny fil. Jeg kan godt oprette en tekstfil fra DOS prompten med “copy con a.txt”. Kan det tænkes, at TermIHC 1.3C er for ny? Det var 1.2D, der blev brugt i 1997 til at programmere systemet op. Men hvordan skaffer man den version for at prøve efter?