Jeg skal forsøge
Hovedproblemet er de nye LED pærer, eller rettere samspillet imellem det "gamle" kombi relæ og den/de nye LED pærer.
Kombi relæet er udviklet til de fordele og muligheder de "gamle" glødetrådspærer tilbød, bla. at man uden problemer kunne trække en lille strøm igennem pæren til at forsyne wireless delen af kombi relæet. Den mulighed er kun i begrænset omfang til stede med de nye LED pærer, hvilket ikke kun giver udslag i mærkelige blink og andre mærkelige hændelser, men også at kommunikationen imellem kombi relæet og controlleren bliver forstyrret. Og netop den forstyrrelse bevirker at b.la. tilbagemeldingen næsten altid ender med at være ON, også selv om pæren er slukket. Hvilket selvsagt resulterer i at funktionsblokken tror at pæren er tændt, når du så trykker på kip vil funktionsblokken slukke - og ikke tænde som ønsket. Venter du for længe inden du trykker 2. gang, vil "Tilbagemeldingen" igen gå ON, og funktionsblokke vil igen "slukke". Alt dette resulterer i at du skal trykke 2 gange lige efter hinanden. 1. gang for at "slukke" funktionsblokke og 2. gang for at tænde. Derfor skal "Tilbagemeldingen" fjernes.
Ud over at jeg ikke oplever Scenarie udgangene som lige så følsomme over for de problemer, så er de ikke afhængige af produkt indgangen "Udgang"s status og vil internt sætte udgangen hhv. ON eller OFF og dermed tænde/slukke lampe korrekt. Derfor scenarier.
Håber det gav lidt afklaring.
En del Wireless produkter er derfor også udkommet i en HW 2.0 version, som, ved at tilføje en 0v klemme, løser problemet med signal igennem pæren. Men da der både skal være plads til en ekstra klemme og mere elektronik er det ikke alle produkter der rent fysisk kan opgraderes hvis de også skal kunne være i en gammel indmurings dåse.