openHAB2 - IHC & Google Home integration
Det er nu efterhånden blevet til 14 beskeder siden jeg med stor interesse læst din vejledning – KANDERSEN - fra den 27 november om installation af IHC binding/OpenHab2. Det gav mig input til at starte et projekt med udskiftning af min gamle IHC controller version 1 til den nye controller version3, men jeg ville samtidig gerne have Google Home med i integrationen dvs. openHAB/IHC/Google Home. For at det kunne blive muligt var der en del nye ting at sætte sig ind i. Når man læser indlæg her i dette forum er det indlysende at mange har et indgående kendskab til programmering, hvilket jeg ikke har ….. jeg er en nogenlunde velfungerende pensionist på snart 70 og programmering var ikke på skemaet da jeg gik i skole.
Vejen frem for projektet var Google og dette forum. Målet er nået ==> openHAB/IHC/Google Home snakker nu sammen og under rejsens gang har jeg lavet en del screendumps som jeg har samlet i en manual således at jeg ud fra denne billedbog kan reproducere hvad jeg har lavet … hvis jeg skulle glemme det :-)
Jeg har vedhæft manualen og jeg har testet fremgangsmåden på en RPI3 og en RPI Zero w, sidstnævnte er lidt for sløv til dette projekt og det bliver heller ikke bedre af at den kun kan køre WiFi – RPI3 med LAN køre super.
Næste fase af projektet er programmeringen IHC controlleren, men det er et mindre problem – jeg programmerede selv den gamle controller for 15 år siden da jeg bygge sommerhuset og selv om programmeringen har ændret sig lidt, tror jeg dette projekt bliver lidt lettere for mig end integrationen af openHAB/IHC/Google Home.
God jul til alle
Manual openHAB2 - IHC & Google Home installation .pdf