Hop til indhold

Nilan Co2 Sensor

Jacob JS
 Share

Recommended Posts

Hejsa.

Er der nogle herinde der har erfaring med Co2 sensor på Nilan Varmegenvindnings anlæg? Vi har et Comfort 300 system, som er blevet pimpet på det sidste, så det kan styre via Home Assistant takket være en grundkode lavet af Dan Gunvald https://github.com/DanGunvald/NilanModbus som så senere har medført lidt modifikationer som ligger på mit eget GitHub repo her : https://github.com/jascdk/Nilan_Homeassistant

Det virker helt fantastisk:D Jeg har luret lidt på co2 sensoren som kan sættes i systemet. Nilan har en løsning, men den må være lavet af guld - over 4k vil de have for et sådan modul, det er aaaaalt for meget sys jeg. Den de benytter hedder KCD-AN300 https://www.yumpu.com/en/document/view/3339136/kcd-an300-co2-sensor-module den fås dog meget billigere på aliexpress.

Jeg har set lidt på en Co2 sensor MH-Z19 til menneskepenge. Burde man kunne montere sådan en istedet? Som jeg ser det skal Nilans monteres på CN11 stikkets pin 5 og 6. Modulet ser ud til at føde Nilan anlægget via en pin - tror det er et analogt signal. 

MH-Z19 har også en analog udgang - den må vel også kunne monteres på denne måde så?

Hvad tænker i?

MVH

Jacob

Link til kommentar
Del på andre sites

Hej Jacob,

jeg bruger disse: https://www.elsag.dk/co2-foeler-til-kanalmontering-0-10v som så er monteret direkte i kanalen (jeg aflæser den så med en arduino) og styrer på det. De ar ikke helt gratis men fungerer perfekt. Hvis jeg læser på KDC-AN300 så ser det ud til at den køre 4..20mA currentloop (har ikke checket hvad Nilan skriver dog). Ovennævnte kan også fås i 0..20 mA udgave, så den virker måske.

Men hvorfor ikke finde en modbus variant? de findes også hos aliexpress til rimelig penge og så sende det til HomeAssistant og lave reguleringen der?  Jeg bruger dette interface til modbus https://www.aliexpress.com/item/32918557291.html?spm=a2g0s.9042311.0.0.a1864c4dZra0Rp som jeg så henter data på direkte i HomeAssistant for temperatur og luftfugtighed. ( https://www.aliexpress.com/item/32966097805.html?spm=a2g0s.9042311.0.0.4d4f4c4d1PHRBH

Jeg skal til foråret have udskiftet min gamle Nilan VPL15 til en nyere model som jeg kan få på modbus og ind i HomeAssistant, så jeg vil bestemt lade mig inspirere af dit fine arbejde. Det kan være at jeg vender tilbage med et par spørgsmål.

Venlig hilsen

Per

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg har et Nilan Comfort 300LR som jeg kører via modbus til en Rpi med openHAB2. Funger perfekt.. 

Mht Nilans Co2 løsning, så har jeg direkte fravalgt dette af flere årsager. 
Den oplagte årsag, prisen.. Det er himmelråbende idioti at betale 4K for det her. Nok er Co2 følere rimelig dyre, men den pris er bare vanvittig. 

En anden årsag er - Hvad når man nu har Co2 føler.. Hvad så?
Her mener jeg man lige skal gøre sig nogle tanker om, hvad det er man vil. Nilans løsning med en Co2 føler i aggregatet, det er efter min mening ikke helt gennemtænkt. Når Co2 indholdet stiger, så sættes hastigheden op.. Fair nok, men spørgsmålet er, hvorfor Co2 indholdet stiger, og om det er hele boligen eller kun dele af boligen. Og her kommer et ventilationsanlæg som Nilan (og andre lign løsninger) faktisk til kort. Det giver ingen mening at sætte hastigheden op på anlægget, og dermed få ventileret (samt nedkølet) hele boligen, hvis det kun er et enkelt rum som har et højt Co2 niveau. Men det er den eneste måde disse anlæg kan fungere på, desværre. 

Derfor har jeg bevidst fravalgt den løsning. Den vil efter min bedste overbevisning bare give anledning til en del frustrationer men også rent økonomisk forværre alt. 

I stedet vælger jeg at fokusere på decentrale løsninger med Co2 følere i så mange rum som mulig, (foreløbig 1 rum). Når Co2 niveauet er for højt, så kunne en alarm, lampe eller lign. tænde i det pågældende rum, for at gøre opmærksom på, at der bør ske noget. 
Vi har fx en Netamo vejrstation, hvor indedelen har Co2 føler. Den er placeret i vores stuen. Når Co2 niveauet er for højt, så får jeg en melding (på mobilen). Hvis jeg ikke havde Netamo forbundet til openHAB2, så kunne jeg istedet vælge at gøre noget manuelt. Men nu er vi heldigvis så priviligeret, at vi har 4 stk elektriske Velux ovenlys vinduer i stuen, som også er styret af openhab2. Og det er derfor oplagt at simpelthen åbne disse automatisk, for på den måde at få luftet ud i stuen, mens resten af huset ikke behøver at "lide" af dette. 
Men hvis jeg ikke havde disse vinduer og dermed denne smarte/automatiske løsning, så kunne en anden løsning være, at man lige manuelt åbner en terrassedør/vindue eller lign og igen får luftet ud. 
Min erfaring med at skrue ventilationsanlægget op på fuld skrue viser, at det tager simpelthen enormt lang tid at få luftet ud på den måde. (mindst ½-1 time). Hvorimod det at åbne et par vinduer i 5-10 minutter bringer Co2 niveauet lyn hurtigt ned. Og det sker dermed kun i det rum, hvor Co2 niveauet er for højt. 

Derfor mener jeg, at man skal lige tænke over, hvad det er man vil med de målinger man får og hvor man får dem fra. 

En Netamo vejrstation kan erhverves for relativ få penge, ca 1200,-. Og ekstra indedele kan tilføjes for ca. 500,- stk. 
Alternativ er det som Claus (Zigza) laver med Fuga co2 sensorer, hvis man har pladsen/muligheden for det. Jeg ville ønske jeg havde den mulighed, for så skulle det da helt klart laves i alle rum. Men jeg har ikke et ekstra 1-modul i hvert rum til dette. Men det ville være vanvittigt optimalt og langt mere meningsfyldt i forhold til Nilans (og andre ventilationsanlæg) centrale løsning. 

Det er ihvertfald min mening. Jeg hører gerne hvis nogen har en anden mening.

Link til kommentar
Del på andre sites

1 time siden, Henning Pedersen skrev:

Kim - hvor ofte, og i hvilke situationer, har du oplevet at co2 niveauet er blevet højt.

Primært når vi har gæster.
Men også tit i vinter månederne, hvor døre/vinduer ikke er åbne så tit. Der kan Co2 indholdet meget hurtigt stige i vores stue om aftenen, selvom vi kun er 2 personer. 
Når det er tilpas varmt uden for, så står ovenlys vinduerne nærmest altid på "ventilation", og derfor holder det Co2 niveauet nede. 

Link til kommentar
Del på andre sites

13 minutter siden, Kandersen skrev:

Primært når vi har gæster.

Det tænkte jeg nok, men det burde vel kunne forebygges ved at øge ventilationshastigheden når du sætter huset i gæste mode - eller det sker måske allerede.

16 minutter siden, Kandersen skrev:

Men også tit i vinter månederne, hvor døre/vinduer ikke er åbne så tit. Der kan Co2 indholdet meget hurtigt stige i vores stue om aftenen, selvom vi kun er 2 personer. 

Ok - selv om det umiddelbart lyder forkert - anlægget brude sagtens kunne følge med til at udlufte jeres udåndingsluft.

Link til kommentar
Del på andre sites

10 minutter siden, Henning Pedersen skrev:

men det burde vel kunne forebygges ved at øge ventilationshastigheden når du sætter huset i gæste mode - eller det sker måske allerede.

Pt kører det ret manuelt (fordi jeg ikke har haft tid til det gøre det automatisk). Når Co2 niveauet når over 1000ppm, så får jeg en melding på min mobil. Og så gør jeg manuelt noget derfra. Jeg har prøvet at skrue anlægget op på fuld skrald når niveauet når dertil. Det tager simpelthen for lang tid at få Co2 niveauet ned på den måde. Og har vi "nok" gæster, så hjælper det ikke en tøddel. 

Jeg kunne meget nemt øge hastigheden på ventilationsanlægget i takt med Co2 niveauet stiger. Jeg har bare ikke haft tid til at gøre det. Dels fordi andre ting har været prioriteret, men også fordi jeg faktisk slet ikke er imponeret over vores Nilan anlæg, faktisk tværtimod synes jeg det er noget bras. Og jeg er ret overbevist om, at noget er helt galt med det!.
Jeg har haft kontaktet til et par firmaer mht at få lavet en komplet gennemgang af det, inkl indregulering. Men firmaerne har "imponeret"  ved at brænde mig af. 
Det gør, at jeg er lidt varsom med at skrue op for ventilationen, (udover pga fugt), fordi hvis anlægget ikke kører optimalt, så vil det sandsynligvis resultere i, at en masse energi går spildt i ingenting. 
Men hvis det en dag lykkes mig at finde et firma der gider tage det seriøst, så er det helt klart en funktion jeg skal have lavet. 

Det ændre dog ikke ved, at det overordnet set er komplet idiotisk, at man skal øge hastigheden (og dermed energi forbruget) på et centralt ventialtionsanlæg, fordi Co2 niveauet er blevet for højt i eet rum.  
Fugten er faktisk det største problem, og præcis det samme. Der hvor fugten er værst, det er på badeværelserne under/efter et bad. Men igen, det er hele huset som bliver ekstra ventileret, når man styre ud fra fugten. Det kan faktisk være rigtig slemt, når/hvis den generelle luftfugtighed simpelthen bliver for lav i det meste af huset.

Det er en skidt løsning, sådan et centralt anlæg. Og helt galt, hvis det ikke er indreguleret korrekt.  
 
Link til kommentar
Del på andre sites

4 minutter siden, Kandersen skrev:

men også fordi jeg faktisk slet ikke er imponeret over vores Nilan anlæg, faktisk tværtimod synes jeg det er noget bras

Ikke for at være flabet, men du har husket at efterse dine filtre. Havde en kunde for nogle år siden som klagede over at træværket i specielt kælderbadeværelset blev dårligt pga manglende ventilation, og han HAVDE haft et ventilationsfirma ude og gennemgå anlægget, dermed mente han at det var mit problem. Da elektrikeren trak filtrene blev han meget stille.

Hvordan med dine døre til de våde rum, er der fri passage under dem alle. Passagen skal minimum være på samme størrelse som dine rør. Hvis ikke, så suger anlægget kun fra det ene rum, og ikke hele huset, som så selvfølgelig trænger til udluftning.

Link til kommentar
Del på andre sites

Skifter selv filtre hver 3. måned. Fra mit tidligere arbejde ved jeg hvor vigtigt det er. Selvom Nilan foreskriver mindst et par gange om året, så vil jeg hellere skifte dem og være sikker på, at det ihvertfald ikke skal være en årsag. Det koster så lidt og tager ca 2 minutter hver gang. 
 
4 minutter siden, Henning Pedersen skrev:

Hvordan med dine døre til de våde rum, er der fri passage under dem alle. Passagen skal minimum være på samme størrelse som dine rør. Hvis ikke, så suger anlægget kun fra det ene rum, og ikke hele huset, som så selvfølgelig trænger til udluftning.

Det er jo svært at sige.. Som udgangpunkt, så er der den fri passage, som er i ganske almindelige indvendige døre. Vi holder dog altid dørene åbne til badeværelserne, fordi de kun kan suge. Og det giver ikke meget mening at lukke dørene og så forvente at de kan suge noget som helst andet end de få mm mellemrum der måske kan være i en lukket dør-karm. 
 
Link til kommentar
Del på andre sites

5 minutter siden, Kandersen skrev:

Skifter selv filtre hver 3. måned. Fra mit tidligere arbejde ved jeg hvor vigtigt det er. Selvom Nilan foreskriver mindst et par gange om året, så vil jeg hellere skifte dem og være sikker på, at det ihvertfald ikke skal være en årsag. Det koster så lidt og tager ca 2 minutter hver gang. 

:D

6 minutter siden, Kandersen skrev:

Vi holder dog altid dørene åbne til badeværelserne, fordi de kun kan suge.

Så lyder det som et forkert indreguleret, eller underdimensioneret anlæg, - og dermed er vi tilbage ved dit udgangspunkt. Men det var da forsøget værd.

Link til kommentar
Del på andre sites

@Kandesen: Du skal ikke være bekymret om energiforbruget ved den øgede ventilationsmænge. Der sker trods alt varmegenvinding og den ligger helt sikkert over 80%. Så ifht til at lufte ud ved at åbne vinduer/døre er det altså en fordel - energimæssigt.

Ifht effektiviteten, hvor hurtig dit CO2 /fugt niveau falder så er det nok knap så effektivt, men ifht bare at styre det manuelt, så vil simpel tidsstyring med niveau 3-4 mens i er hjemme være et must - også for at opfylde BR’s krav om luftskifte. Alt for mange lukker bare ned for anlæggene, og så sker der ikke det fornødne luftskifte i moderne tætte boliger.

Link til kommentar
Del på andre sites

17 minutter siden, Henning Pedersen skrev:

Så lyder det som et forkert indreguleret, eller underdimensioneret anlæg, - og dermed er vi tilbage ved dit udgangspunkt. Men det var da forsøget værd.

Helt sikkert.. 
Undedimensioneret er også noget jeg har luret lidt på. Faktisk er det lige på grænset. Nilan foreskriver 250m2 for et Komfort 300LR. Vores hus er 246m2. Men tosserne som har lavet det, har også lavet ventilation i garagen. Det er 50m2 mere. Så reelt er det 296m2.
I garagen har jeg dog lukket for udsugningen. Jeg skal dælme ikke have suget derfra. Dels er det ikke specielt sundt det som suges derfra. Og dernæst så er det jo et relativt koldt rum, hvilket slet ikke giver mening med en modstrømsveksler. Så det eneste som er aktivt i garagen, det er indblæsningen. Men det er sundt nok at få noget frisk luft derud, selvom garageporten nok skal sørge for det ellers. Jeg har overvejet at få fjernet det helt fra garagen. 
 
Og så er vi tilbage til dimensioneringen. Er anlægget så underdemensioneret? ;)

Når/hvis det engang lykkes mig at "overtale" et firma til at tage imod mine surt optjente penge :blink: mod at de gennemgår anlægget, og optimere det. Så er det muligt det hele kommer til at se anderledes ud. Indtil da, så er Nilan/ventilationsanlæg ikke det der står øverst på min ønskeseddel, hvis jeg en dag skulle bygge nyt hus. Ikke med de løsninger jeg har set indtil videre.. 
Jeg kan fx ikke forstå, hvorfor man ikke har både indsugning og udblæsning i vådrum.
Jeg kan heller ikke se fidusen i, at man ikke kan justere decentralt. Men det skyldes nok mest, at det bliver temmelig dyrt at lave, samt at hele indreguleringen skal gennemtænkes på en anden måde, da det vil ødelægge en samlet traditionel indregulering. 
Og så mener jeg der skal være varmeplade i som standard. Eller hele anlægget skal isoleres på en langt mere effektiv måde, end det jeg oplever med vores. Der er simpelthen for meget kulde fra indblæsningerne, som i vintermånederne gerne ligger omkring 10-12 grader. Men selvfølgelig, det er komfort, og komfort koster. I vores tilfælde er det bare prisen på opvarmningen :unsure:

Link til kommentar
Del på andre sites

3 minutter siden, Lars Jacobsen skrev:

Du skal ikke være bekymret om energiforbruget ved den øgede ventilationsmænge. Der sker trods alt varmegenvinding og den ligger helt sikkert over 80%. Så ifht til at lufte ud ved at åbne vinduer/døre er det altså en fordel - energimæssigt.

Jeg tvivler ærlig talt på de der 80% effektivitet.
Men det er jo mere end bare energimængden. Det er både driften (strøm) og øget varmetab i sådan en fætter. Hvis noget er galt, så er det næppe noget der resultere i et bedre energiforbrug.
 
6 minutter siden, Lars Jacobsen skrev:

Ifht effektiviteten, hvor hurtig dit CO2 /fugt niveau falder så er det nok knap så effektivt, men ifht bare at styre det manuelt, så vil simpel tidsstyring med niveau 3-4 mens i er hjemme være et must - også for at opfylde BR’s krav om luftskifte. Alt for mange lukker bare ned for anlæggene, og så sker der ikke det fornødne luftskifte i moderne tætte boliger.

Jeg kunne ikke finde på at lukke det ned. Det står som udgangspunkt på trin 1. Og så benytter vi meget ofte brugerfunktion til trin 4 som er sat til fuld skrald i 30 minutter.   
Niveau 3-4 mens man er hjemme, er efter min mening helt galt og unødig meget strøm, (anlægget bruger 250watt på trin 4). I øvrig er det langt fra lydløs på trin 4. Og luftfugtigheden vil falde helt enormt, som faktisk er et velkendt problem, hvilket bare giver andre problemer. (Luftfugtigheden er allerede meget lav selv ved trin 1).

Link til kommentar
Del på andre sites

Dimensionering er et must. Og ja Nilan 300 kan godt klare at ventilere dit hus efter foreskrifterne - hvis det kører på niveau 4  24/7. Og det gør det næppe. Valgte selv modellen strørre af samme grund - bare for at være sikker på at have kapaciteten. 

Et større anlæg har godt nok mere kapacitet, men er ikke så driftsøkonomisk under dellast som et mindre under fuldlast. 
mht hvilke rum der suges og indblæses i så har du helt ret, det er pga økonomi at de fleste bygherrer bare nøjes med at overholde  minimum i BR. Der er ikke ret mange privat hjem der har individuel styret ventilation i hvert rum. Men det ville da være at foretrække og kan sagtens lave, men det koster mere end de fleste vil betale.

Link til kommentar
Del på andre sites

3 minutter siden, Lars Jacobsen skrev:

Nilan 300 kan godt klare at ventilere dit hus efter foreskrifterne - hvis det kører på niveau 4  24/7

Hvad skal vi så gøre ved den ekstrem lave luftfugtighed? (ligger ofte omkring 30% og under).
 
4 minutter siden, Lars Jacobsen skrev:

Der er ikke ret mange privat hjem der har individuel styret ventilation i hvert rum. Men det ville da være at foretrække og kan sagtens lave, men det koster mere end de fleste vil betale.

Men så er det jo bare en "halv" løsning, der i mange tilfælde måske slet ikke kan hænge sammen. Jeg undre mig fx over, at i alle værelser har vi kun indblæsning. Men hvis man lukker døren dertil (hvilket fx mange teenagere helst gør i adskillige timer ad gangen), så får man jo nærmest aldrig suget derfra. Hvordan kan man "regulerer" sig ud af sådan noget, når man skal indregulere et anlæg? 

Link til kommentar
Del på andre sites

3 minutter siden, Kandersen skrev:

Og derfor er alle indvendige døre i dag ca. 1 centimeter "for kort" i bunden.

11 minutter siden, Lars Jacobsen skrev:

Nilan 300 kan godt klare at ventilere dit hus efter foreskrifterne - hvis det kører på niveau 4  24/7

Er ventilationsanlæg ikke dimensioneret efter trin 2? eller middel hastighed? med mulighed for forceret hastighed ved fugt fra badeværelser og evt. emhætter.

Link til kommentar
Del på andre sites

Luftfugtigheden står der ikke rigtig så meget om i BR og selvom den er under 30 er det ikke et “problem” bygningsmæssigt. Hvis du vil have den forhøjet findes der aggregater dertil. Ja det koster så også noget, men som du selv er inde på så er komfort ikke gratis. Hvis man vil have “ideelle” forhold med meget lille hystere/fluxuatio året rundt så koster det.

BR siger stiller som sagt kun krav om udsugning fra “forurende” rum. Og så til luftskifte/balance. Der er ikke krav om seperat indblæsning i sove/opholdsrum, men det vil ofte give god mening. Sker der indblæsning og ikke udsugning i rummet vil der være overtryk og det skal nok forplante sig til de rum med undertryk/udsugning. 

Link til kommentar
Del på andre sites

1 minut siden, Henning Pedersen skrev:

Er ventilationsanlæg ikke dimensioneret efter trin 2? eller middel hastighed? med mulighed for forceret hastighed ved fugt fra badeværelser og evt. emhætter.

Nope. Det kan det være og det vil være god karma/rådgivning, men i praksis skal du lede længe efter det.

Link til kommentar
Del på andre sites

12 minutter siden, Henning Pedersen skrev:

Og derfor er alle indvendige døre i dag ca. 1 centimeter "for kort" i bunden.

Ikke hos os :unsure:

11 minutter siden, Lars Jacobsen skrev:

Luftfugtigheden står der ikke rigtig så meget om i BR og selvom den er under 30 er det ikke et “problem” bygningsmæssigt. Hvis du vil have den forhøjet findes der aggregater dertil. Ja det koster så også noget, men som du selv er inde på så er komfort ikke gratis. Hvis man vil have “ideelle” forhold med meget lille hystere/fluxuatio året rundt så koster det.

Under 30% er bestemt ikke sundt for helbredet. Man mærker det dog mest på huden og slimhinder. Jeg tror nu heller ikke bygningen har specielt godt af det. Det er muligt fagmænd taler imod dette, men det er/var da tydeligt at se her hos os, at mange steder er malingen og samlinger i væggene sprunget/revnet. Det er oftest et udtryk for "tørhed". Om det så også er i kombination med dårligt byggeri, det har jeg ingen ide om.
At tilføre fugt fordi man ventilere mere, det lyder som en rimeligt usikkert skråplan. Så er man nok bedre tjent med elektriske vinduer, hvor man trods alt får både luft og fugt med ind :)
 
9 minutter siden, Lars Jacobsen skrev:

Det kan det være og det vil være god karma/rådgivning, men i praksis skal du lede længe efter det.

Virker meget lidt smart og uigennemtænkt.. Men det bunder nok i det sædvanlige, økonomi :wacko:

Link til kommentar
Del på andre sites

På 23/2/2020 at 06:50 , Per-Michael Poulsen skrev:

Hej Jacob,

jeg bruger disse: https://www.elsag.dk/co2-foeler-til-kanalmontering-0-10v som så er monteret direkte i kanalen (jeg aflæser den så med en arduino) og styrer på det. De ar ikke helt gratis men fungerer perfekt. Hvis jeg læser på KDC-AN300 så ser det ud til at den køre 4..20mA currentloop (har ikke checket hvad Nilan skriver dog). Ovennævnte kan også fås i 0..20 mA udgave, så den virker måske.

Men hvorfor ikke finde en modbus variant? de findes også hos aliexpress til rimelig penge og så sende det til HomeAssistant og lave reguleringen der?  Jeg bruger dette interface til modbus https://www.aliexpress.com/item/32918557291.html?spm=a2g0s.9042311.0.0.a1864c4dZra0Rp som jeg så henter data på direkte i HomeAssistant for temperatur og luftfugtighed. ( https://www.aliexpress.com/item/32966097805.html?spm=a2g0s.9042311.0.0.4d4f4c4d1PHRBH

Jeg skal til foråret have udskiftet min gamle Nilan VPL15 til en nyere model som jeg kan få på modbus og ind i HomeAssistant, så jeg vil bestemt lade mig inspirere af dit fine arbejde. Det kan være at jeg vender tilbage med et par spørgsmål.

Venlig hilsen

Per

Hej Per . Tak for dit svar - lidt sent - men så ikke st der var blevet svaret :( rigtig fine sensorer du har der - men de er for dyre til hvad jeg vil gi. Tror sgu jeg går vejen mht mh-z19 sensoren og så koble den op på en esp8266 med tasmota og så vil jeg hive data ind den vej . Modbus kunne være sjovt at prøve men jeg er mere tryg ved esp8266 enheder. Der er også et væld af muligheder med dem når du kører tasmota på dem. Du spørger bare når du får dit nye anlæg. Vær opmærksom på at koden primært er til en comfort 300 . Jeg har lagt kode på min git som også kan bruges til vpl15 - om det er et nyere anlæg ved jeg så ikke. Der er en ved navn Martin skeem som har lavet lidt tilføjelser til den oprindelige kode for at få det til at virke :)

Link til kommentar
Del på andre sites

På 23/2/2020 at 12:36 , Kandersen skrev:

Jeg har et Nilan Comfort 300LR som jeg kører via modbus til en Rpi med openHAB2. Funger perfekt.. 

Mht Nilans Co2 løsning, så har jeg direkte fravalgt dette af flere årsager. 
Den oplagte årsag, prisen.. Det er himmelråbende idioti at betale 4K for det her. Nok er Co2 følere rimelig dyre, men den pris er bare vanvittig. 

En anden årsag er - Hvad når man nu har Co2 føler.. Hvad så?
Her mener jeg man lige skal gøre sig nogle tanker om, hvad det er man vil. Nilans løsning med en Co2 føler i aggregatet, det er efter min mening ikke helt gennemtænkt. Når Co2 indholdet stiger, så sættes hastigheden op.. Fair nok, men spørgsmålet er, hvorfor Co2 indholdet stiger, og om det er hele boligen eller kun dele af boligen. Og her kommer et ventilationsanlæg som Nilan (og andre lign løsninger) faktisk til kort. Det giver ingen mening at sætte hastigheden op på anlægget, og dermed få ventileret (samt nedkølet) hele boligen, hvis det kun er et enkelt rum som har et højt Co2 niveau. Men det er den eneste måde disse anlæg kan fungere på, desværre. 

Derfor har jeg bevidst fravalgt den løsning. Den vil efter min bedste overbevisning bare give anledning til en del frustrationer men også rent økonomisk forværre alt. 

I stedet vælger jeg at fokusere på decentrale løsninger med Co2 følere i så mange rum som mulig, (foreløbig 1 rum). Når Co2 niveauet er for højt, så kunne en alarm, lampe eller lign. tænde i det pågældende rum, for at gøre opmærksom på, at der bør ske noget. 
Vi har fx en Netamo vejrstation, hvor indedelen har Co2 føler. Den er placeret i vores stuen. Når Co2 niveauet er for højt, så får jeg en melding (på mobilen). Hvis jeg ikke havde Netamo forbundet til openHAB2, så kunne jeg istedet vælge at gøre noget manuelt. Men nu er vi heldigvis så priviligeret, at vi har 4 stk elektriske Velux ovenlys vinduer i stuen, som også er styret af openhab2. Og det er derfor oplagt at simpelthen åbne disse automatisk, for på den måde at få luftet ud i stuen, mens resten af huset ikke behøver at "lide" af dette. 
Men hvis jeg ikke havde disse vinduer og dermed denne smarte/automatiske løsning, så kunne en anden løsning være, at man lige manuelt åbner en terrassedør/vindue eller lign og igen får luftet ud. 
Min erfaring med at skrue ventilationsanlægget op på fuld skrue viser, at det tager simpelthen enormt lang tid at få luftet ud på den måde. (mindst ½-1 time). Hvorimod det at åbne et par vinduer i 5-10 minutter bringer Co2 niveauet lyn hurtigt ned. Og det sker dermed kun i det rum, hvor Co2 niveauet er for højt. 

Derfor mener jeg, at man skal lige tænke over, hvad det er man vil med de målinger man får og hvor man får dem fra. 

En Netamo vejrstation kan erhverves for relativ få penge, ca 1200,-. Og ekstra indedele kan tilføjes for ca. 500,- stk. 
Alternativ er det som Claus (Zigza) laver med Fuga co2 sensorer, hvis man har pladsen/muligheden for det. Jeg ville ønske jeg havde den mulighed, for så skulle det da helt klart laves i alle rum. Men jeg har ikke et ekstra 1-modul i hvert rum til dette. Men det ville være vanvittigt optimalt og langt mere meningsfyldt i forhold til Nilans (og andre ventilationsanlæg) centrale løsning. 

Det er ihvertfald min mening. Jeg hører gerne hvis nogen har en anden mening.

Tak for svar :) du har sat dig mere ind i det end jeg har og kan godt se dine synspunkter :) vi har faktisk en Netatmo i stuen også. Den giver også besked og iprincippet kunne jeg faktisk bare sætte home assistant op til at reagere på den. Jeg tror jeg prøver at købe en lille CO2 sensor fra Kina land og smide den i indsugningen oppe i anlægget sammen med en esp8266 for at se hvad den giver af data om de er noget der kan bruges til noget. 

Jeg kan forstå du ikke er ret tilfreds med dit anlæg. Jeg har i lang tid oplevet at vores indblæsnings temperatur var lav . Da je s rev krydseklseren ud - for at rengøre den under en lun bruser , så bemærkede jeg at gummiet på bypass spjældet var faldet nærmest helt af . Så i lang tid har der bare feset kold luft forbi selvom den var lukket :( skiftede til et nyt og nu er indblæs temp steget med ca. 3-4 grader !  Det er ihvertfald værd lige og tjekke! Det originale spjæld var designet virkeligt dårligt da blikkets skarpe kanter simpelthen har skåret gummiet af . 

Link til kommentar
Del på andre sites

49 minutter siden, Jacob JS skrev:

Jeg tror jeg prøver at købe en lille CO2 sensor fra Kina land og smide den i indsugningen oppe i anlægget sammen med en esp8266 for at se hvad den giver af data om de er noget der kan bruges til noget. 

Det er altid sjovt at tilføje nye sensorer hist og pist :)

50 minutter siden, Jacob JS skrev:

Da je s rev krydseklseren ud - for at rengøre den under en lun bruser , så bemærkede jeg at gummiet på bypass spjældet var faldet nærmest helt af . Så i lang tid har der bare feset kold luft forbi selvom den var lukket :( skiftede til et nyt og nu er indblæs temp steget med ca. 3-4 grader !  Det er ihvertfald værd lige og tjekke! Det originale spjæld var designet virkeligt dårligt da blikkets skarpe kanter simpelthen har skåret gummiet af . 

Hmm, helt sikkert værd at undersøge, specielt hvis det kan gøres og ses fra forsiden?

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loader...
 Share

×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok