Hop til indhold
  • 0

Ny potentiel IHC bruger


Nbech
 Share

Spørgsmål

Hej 

Jeg er i gang med en til- og ombygning, hvor alle installationer skal lægges om, herunder opbygning af helt ny tavle.

Jeg overvejer derfor - naturligvis - om jeg samtidig skal opdatere installationen til en IHC løsning - og har derfor en million spørgsmål, da jeg er helt grøn på området.

Motivationen for IHC er først og fremmest at få fleksibilitet i den almindelige el-installation, men på sigt kunne det også være relevant at kunne styre varmepumpe/gulvvarme, Sonos og tyverialarm.

For at opnå optimal fleksibilitet forestiller jeg mig at føre direkte kabler til stort set alle udtag og stikkontakter, bortset fra f.eks. udelys som altid vil skulle tændes sammen. Desuden tænker jeg at alle afbrydere skal være kablede svagstrømsafbrydere, da det ser ud til at være en del billigere end wireless.

Det allerførste, og helt afgørende spørgsmål, er prisen! 

Jeg har fået et tilbud i omegnen af 275.000 kr incl. moms, som jeg umiddelbart lyder som helt hen i vejret - havde nok forestillet mig noget der maks lå på det halve. Men jeg ved ikke om det er mig der er helt urealistisk, eller elektrikeren bare ikke er interesseret i opgaven :-)

Det skal siges at huset ender på 170 m2. Det er et træhus, så der skal ikke fræses kabler ind eller lignende, og alle installationer føres i et 10 cm. 'installationslag' inden den nye vægbeklædning sættes op - så elektrikeren har forholdsvis nemme arbejdforhold.

Størrelsen af installation ligger på noget der ligner 30 vægudtag, 50 stikkontakter og 20 svagstrømskontakter.

Så spørgsmålet er: Hvad kan jeg gøre for at få prisen ned ? Udover at få et tilbud fra en anden elektriker ?

  • Bør jeg lave en del af installationen som konventionel ? (og hvilken ?)
  • Vil det være bedre/billigere at lave wireless kontakter, så kabelmængden bliver begrænset, og installationen forenklet ?
  • Må jeg selv opbygge det meste af tavlen - der er jo primært tale om svagstrøm ?
  • Må jeg selv trækker kabler til, og installere svagstrømsafbrydere ?
  • Kan nogen anbefale en elektriker med erfaring på området og rimelige priser, som opererer i Nordsjælland ?

Jeg kan godt lave elarbejde selv, men vil ikke lave noget jeg ikke må, eller ikke kan få en autoriseret til at godkende - er også vant til at programmere i mange forskellige sprog og miljøer, så programmeringen af controlleren er jeg heller ikke bekymret for at kaste mig over.

Håber ikke at skulle opgive 'drømmen' på forhånd, når nu chancen er der for at installere noget helt fra bunden, så alle gode råd er meget velkomne :-)

Link til kommentar
Del på andre sites

6 svar på dette spørgsmål

Recommended Posts

  • 0

Velkommen til...

Du skal altid indhente tilbud fra flere..

jeg kan ikke udtale mig om priser, da jeg ikke arbejder med priser til dagligt.. 

Du kan ikke styre så meget mere end LK produkter med IHC´en. det vil sige, du kan feks, godt styre dit tyverialarm, hvis du bare vil styre den med et sluttet / bryde signal fra IHC´en, varmepumpe og sonos kræver et mellemled, såsom Home Assistant, Openhab, IHC captain olign. men her er mulighederne uendelige, hvis du gider sidde og nørde med det...

Der er ikke mange ting du selv må i forhold til el-installationer, ved faktisk ikke om du overhovedet må trække svagstrøm selv. men mener ikke du må.. men hvis jeg var dig, så ville jeg tage ud og snakke med et par elektrikere, om dit projekt, og forklare dem, at du gerne vil trækker alle kabler selv, bore ud til forfradåser osv. nogle elektrikere, vil ikke være med til det. men andre vil gerne, det er altid en god måde at handle prisen lidt ned på... og så køb materialerne af elektrikere, de koster måske lidt mere, men så er der også mere service fra elektrikerens side, frem for at du kommer med alle materialer fra Bauhaus, og sørg så for at få en god snak med elektrikeren om hvordan kablerne skal trækkes, og det rigtige kabel til hvad, og få det hele på en tegning, og mærket op.. det værste jeg ved er at komme ud til noget hvor kunden selv har hevet kabler, og der er ikke en skid der er mærket op, og der er for mange kabler i dåserne, og kabler er ikke afisoleret inden de er stoppet i dåsen.. så kan du jo evt også høre om det er i orden med elektrikerne at du selv monteret alt svagstrøm, både i svagstrømstryk og i tavle, så han kun skal monterer svagstrøm. 

Wireless tryk ville jeg holde mig fra, hvis jeg skulle bygge nyt.. de virker fint.. men kablet er nu det bedste.

Hvis du skal have dimmere, så vælg wireless, dem kan du styre procentvis fra andre systemet, det kan du ikke med fortrådet IHC dimmere.. 

Hvis der er flere spørgsmål, så fyrer du bare løs...

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Det er jo meget afhængig af hvor meget du kan aftale dig frem til at udføre selv. En god tommelfingerregel, er at det tager max ca. 10 minutter at montere et svagstrømstryk, vægudtag eller stikkontakt. Det burde give max 20 timer eller 3 dages arbejde. 3-4 dage yderligere til at opsætte tavle om montere tavler og 2-3 dage til programmering. Så ca. 9-10 dages arbejde af ca 5.000 kr. pr dag - giver det ca. 50.000 kr. max. Så kan du næsten selv regne dig frem til komponentprisen herunder kabler. Tænker du sagtens kan finde en elektriker hvor du kan trække kabler ud til udtag og tavle.

Lav en opstilling inden og vis elektrikerne, så i er enige om kvaliteten af dit arbejde er godt nok - og mærk det op! Burde ikke give problemer med at installere svagstrømstryk selv - så er der lidt besparelse der. 

Udfordringen er næsten altid dårligt opmærkede ledninger. 

Tænker det vil være at foretrække at lave en aftale på timebasis, så har elektrikerne ingen risiko. 

Hvis I aftaler du trækker kabler selv, så aftale også hvad krav er til træk, og få elektriker til at godkende trækket.

 

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Også velkommen herfra.

Jeg kan som Brian ikke kommaterer på prisen, det afhænger også af hvad der er indregnet - er det "kun" en simpel lysstyring eller er varme, røg- og tyverialarmen, garageporte, ovenlysvinduer, ventilationen, gardinerne, SMS moden, haven, iPad opsætning mm. med i prisen.

Med andre ord - en IHC installation kan være mange ting.

Hvis du har bedt installatøren give pris på kabeltræk til alle komponenter - ja så ryger prisen opad. Der er dog ingen grund til at trække kabler til alle udtag. Ligesom huset bliver smart med IHC, handler det om at trække kablerne smart. Alt efter hvor meget du vil have automatiseret, så bliver der desuden hurtigt behov for 2 controllere i en bolig på 170 m2.

Lidt svar på dine ?.

  • Hvis du vil have adgang til alle komfort mulighederne med IHC så kan jeg IKKE anbefale at lave noget af installationen med "gammeldaws" afbryder.
  • Wireless bør kun anvendes til lysdæmperer, IKKE til tryk. Med ledninger får du mulighed for dioder der kommunikerer tilbage til dig.
  • Mig bekendt må du ikke montere noget som helst i den faste installation. Du må gerne trække kablerne, hvilket bør gøres i samarbejde med elektrikeren. Bruger du forkerte/ulovlige kabler er han i sin gode ret til at nægte at monterer dem.
  • Jeg samarbejder med mange installatører, men kender ikke deres priser.

Bonusinfo:

Mange begår den fejl at de først trækker alle kablerne, inden de gennemtænker deres ønsker og krav til de enkelt rum og installationen som helhed - dette resulterer typisk i at ønsker og krav ikke kan opfyldes.

Arbejdsgangen bør derfor være:

  • 100% afklaring af krav og ønsker til den færdige installation - hvilket ofte kræver hjælp.
  • Udfærdigelse af kabelplan. Hvilke kabler skal trækkes hvorfra og hvortil.
  • Udfærdigelse af monteringsplan. Hvordan skal alle ca. 6-800 ledningsender monteres.
  • IHC program som opfylder alle ønsker og krav.

Selvfølgelig skal du ikke opgive drømmen på forhånd. For ikke at starte helt på bar bund vil jeg anbefale dig at besøge på min hjemmeside www.i-bi.dk, hvor du kan finde inspiration til mange smarte funktioner, du er også velkommen til at ringe hvis du har yderligere spørgsmål.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
45 minutter siden, Henning Pedersen skrev:

Også velkommen herfra.

Jeg kan som Brian ikke kommaterer på prisen, det afhænger også af hvad der er indregnet - er det "kun" en simpel lysstyring eller er varme, røg- og tyverialarmen, garageporte, ovenlysvinduer, ventilationen, gardinerne, SMS moden, haven, iPad opsætning mm. med i prisen.

Med andre ord - en IHC installation kan være mange ting.

Hvis du har bedt installatøren give pris på kabeltræk til alle komponenter - ja så ryger prisen opad. Der er dog ingen grund til at trække kabler til alle udtag. Ligesom huset bliver smart med IHC, handler det om at trække kablerne smart. Alt efter hvor meget du vil have automatiseret, så bliver der desuden hurtigt behov for 2 controllere i en bolig på 170 m2.

Lidt svar på dine ?.

  • Hvis du vil have adgang til alle komfort mulighederne med IHC så kan jeg IKKE anbefale at lave noget af installationen med "gammeldaws" afbryder.
  • Wireless bør kun anvendes til lysdæmperer, IKKE til tryk. Med ledninger får du mulighed for dioder der kommunikerer tilbage til dig.
  • Mig bekendt må du ikke montere noget som helst i den faste installation. Du må gerne trække kablerne, hvilket bør gøres i samarbejde med elektrikeren. Bruger du forkerte/ulovlige kabler er han i sin gode ret til at nægte at monterer dem.
  • Jeg samarbejder med mange installatører, men kender ikke deres priser.

Bonusinfo:

Mange begår den fejl at de først trækker alle kablerne, inden de gennemtænker deres ønsker og krav til de enkelt rum og installationen som helhed - dette resulterer typisk i at ønsker og krav ikke kan opfyldes.

Arbejdsgangen bør derfor være:

  • 100% afklaring af krav og ønsker til den færdige installation - hvilket ofte kræver hjælp.
  • Udfærdigelse af kabelplan. Hvilke kabler skal trækkes hvorfra og hvortil.
  • Udfærdigelse af monteringsplan. Hvordan skal alle ca. 6-800 ledningsender monteres.
  • IHC program som opfylder alle ønsker og krav.

Selvfølgelig skal du ikke opgive drømmen på forhånd. For ikke at starte helt på bar bund vil jeg anbefale dig at besøge på min hjemmeside www.i-bi.dk, hvor du kan finde inspiration til mange smarte funktioner, du er også velkommen til at ringe hvis du har yderligere spørgsmål.

20 stk svagstrømstryk a 10 stk parsnoede ledninger giver 200 ledningsender - eller 100 parsnoede. 80 stk vægudtag/stikkontaker af max 3 ledere hvis 240 ledningender. Ville nok selv anvende 5 leder kabel og sløjfe hvert kabel til 3 - så er det 27 kabler af 5 ledere i alt 125 ledningsender. Så der er meget langt til 800 ledningsender. 

Men enig i at dimensioneringen er afgørende. Der har en alm bruger behov for hjælp. Fx til følere på vinduer om de er lukkede, følere på dør om de er låst. Pir og temperatur, fugtighed, CO2, lækagesensorer, flow målere.

Vi har selv et hus på 230 m2, der er 140 lampeudtag/stikkontaker, 35 svagstrømstryk - og stadig har vi for få visse steder. 

 

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

275.000 lyder dyrt, men som de andre har været inde på er det svært at vurder når vi ikke kender detaljerne i tilbudet. Peters pris overslag giver jeg ikke meget for. Han har glemt en hel del.

Jeg har selv været indblandet i en del renoveringer efterhånden, og en ting har jeg da lært. Ligegyldigt hvor lang tid du bruger på planlægning, hvor mange fagfolk du snakker med og hvor grundig du er i din krav spec. Den dag du er færdig har verden ændret sig, der er kommet nye muligheder, og du er blevet kloger, så der er ting du ønsker at gøre anderledes. Derfor er der 3 grundregler som jeg siger til alle som beder mig hjælpe dem med en renovering. Mer prisen er ofte under 10% alt efter installations størrelse, men er ofte tjent ind første gang man skal ændre noget.

  1. Alt skal trækkes i rør (både svag og stærkstrøm) så installationen kan ændres uden man skal have fat i en maler eller murer etc.
  2. Alle tryk, stikkontakter etc. skal føres direkte tilbage til hoved tavlen. Der bliver ikke sløjfet noget sted. Eneste undtagelse er stikkontakter som ikke sidder ved en dør. Dem aksepter jeg man sløjer samme, da man kan erstatte en stikkontakt med en wireless stikkontakt hvis man ønsker den styret med IHC. 5 leder er noget skrammel til stikkontakter. Det bruger jeg kun i køkken, hvor jeg sætter 3 stikkontakter ved siden af hinanden på hver sin fase.
  3. Alt lys skal kobles op på IHC. Ikke noget med at droppe en værksted, pulter kammer eller tilsvarende, som ikke bruges så tidt. Sluk alt har speciel høj værdi her.

Derudover anbefaler jeg at man lægger ekstra tomme rør til alle stikkontakter som ikke sidder ved en dør. Derved kan man nemt etabler et netværks eller antenne udtag senere. Tom rør koster ikke ret meget, og du kan selv etabler dem.

Vedr. lovgivningen omkring IHC arbejde.

  1. Du må gerne selv trække kabler, rør etc. Dette arbejde kræver ikke autorisation
  2. Du må ikke monter andet end stikkontakter uden jord. IHC er godt nok svagstrøm, men en 72W IHC strømforsyning levere 3A, og det er hele installationen dimmensionert til. Man skal have autoritation til at arbejde med mere end 30mA. Den elektriker som du hyre til arbejdet kan dog godt lade dig lave det hele selv. Du vil i såfald udføre arbejdet under hans autoritation med hans accepts.
Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette spørgsmål

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loader...
 Share

×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok