Hop til indhold
  • 0

Jeg kan simpelthen ikke komme ind og rette i min opsætning


⚡️ Mark Buskbjerg ⚡️
 Share

Spørgsmål

Halløj

Jeg er helt ny herinde. Selvom jeg faktisk har været ejer af et IHC anlæg i noget tid. Men jeg håber, at jeg har postet det rigtige sted. Og at nogen har mod på at hjælpe.

Vi købte for to år siden et hus med IHC. Og det lød jo mega fedt. 

Men vi kunne ikke lige komme ind og justere med IHC Visual. Vi prøvede en del. Blandt lavede jeg lige en firmware opdatering sammen med min far, der betød at alt lys i huset (undtagen køkken) bare slog fra. Og nå ja, det var den 23. december, så vi var ikke ligefrem populære :)

Vi fik det dog op at køre igen. Og firmware er opdateret efter alle kunstens regler (eller i hvert fald i forhold til, hvad der står på LKs hjemmeside).

Men jeg kan altså stadigvæk ikke - her mere end to år efter huset er købt - komme ind og rette i noget som helst.

Jeg har lånt den tidligere ejers computer, som han har brugt løbende til at justere. Og den kan jeg heller ikke komme ind med.

Jeg kan stadig ikke komme ind og få fat på noget som helst med IHC Visual Studio. Og dermed kan jeg ikke rette noget. Så i to år har vi faktisk haft en lampe i stuen, som vi tænder og slukker ved at skrue pæren. Ikke særlig home-automation-agtigt.

Men nu skal det være. Nu vil jeg simpelthen knække den her nød. Og jeg håber, at der måske er nogen herinde, der kan hjælpe mig.

Min første tese er, at jeg skal downgrade min firmware, så den matcher huset, da vi købte det. Og dermed matcher den tidligere ejers computer. Hvis jeg bare kan komme ind med den, så kan jeg få en backup af husets program ud. Og så er det måske heller ikke så sårbart. Kan det være værd at prøve?

Min anden tese er, at vi simpelthen har kokset i opgraderingen af firmware. Jeg mener, at vi brugte 2.7.199 som bridge til firmware version 2.7.220. Men kan det måske være derfor, at jeg ikke kan komme ind og rette i opsætningen? Kan jeg tjekke nogen steder om jeg har opgraderet korrekt? Eller kan jeg re-opgradere på nogen måde?

Min tredje tanke er, hvad det mon koster at få en ud og bare fejlfinde og komme med prisoverslag på at løse hele baduljen for mig ;)

Hvis I har brug for at vide mere om versionsnumre og så videre, så har jeg indtil videre noteret følgende i det nuværende setup:

- Firmware: 2.7.220

- Jeg er ret sikker på at det må være HW6.1 på min 82B1400 (hvordan finder jeg helt præcis ud af om det er HW6.1 eller HW6.2?)

Hvis der er andet, som jeg kan oplyse, der kan hjælpe jer til at hjælpe mig, så må i endelig sige til! Så finder jeg det frem.

 

På forhånd tusind tak for hjælpen.

 

Link til kommentar
Del på andre sites

14 svar på dette spørgsmål

Recommended Posts

  • 0

Velkommen til...

Jeg går ud fra at du forbinder via USB..? (og at der er USB stik i fronten af controlleren)

Det burde ikke være nødvendigt at skulle downgrade firmware i IHC for at få forbindelse, hvis der er sket en fejl i firmwaren, så vil huset sansynligvis ikke fungere.. det er nok blot et spørgsmål om at få forbindelse med det rigtige software, 

B nummeret på din controller fortæller ikke om det er HW 6.1 eller 6.2, men et hint kan være at HW6.1 er produceret fra 2006-2012 og HW6.2 er produceret fra 2012-2017

Jeg kunne forestille mig at du skal bruge softwaren IHC Visual 2.7.349 (hentes fra LK´s hjemmeside)

softwaren installeres på computeren, og computeren tilsluttes controlleren med USB (lige nu glemmer vi alt om java problemer og hvad der ellers diskuteres på højtryk) øverst i menulinien i softwaren står der kommunikation, her skal vi ind og vælge usb, og klikke anvend, så vil programmet forsøge at forbinde til controlleren, enten er der forbindelse, eller også er det ikke, eller også får du at vide at den ikke kan få forbindelse, men controlleren svarer på ping...  hvis sidste er tilfældet, så er det nok forkert software version.

Hvis der ikke er forbindelse, tjek da om computeren har fundet noget på usb porten via enhedshåndtering, hvis der ikke er noget registreret, kan usb porten i controlleren være brændt af.. (sker sjælden, men er oplevet før) i givet fald kan vi kontakte den via ethernet, men det er en længere historie..

Hvis det ellers glipper med softwaren, prøv da at starte firmware loaderen, (kommer sammen med softwaren) og klikke på forbind, kan den få forbindelse? hvis ja, står der hvilken firmware, osv der ligger i controlleren, så ved vi om der er kommunikation på porten...

Nu har du lidt at starte op med....

Med hensyn til prisoverslag, så er det svært at sige, men hvis du var i mit lokal område, så ville det sansynligvis ikke tage mig mere end 1-2 timer på adressen at, enten finde ud af om controlleren er defekt, eller forbinde til den, og løse lidt små problemer.... men pas på.. for det er ikke alle el-firmaer der er lige skarpe til IHC..

 

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

@BrianPedersen Tak for den grundige handleplan. Jeg har prøvet det hele. En del gange før. Og jeg har fint forbindelse alle steder. Det eneste jeg ikke kan er at loade de indstillinger der er inde i anlægget ud på computeren. Men @Tonny Nymanns tip med at søge den på ip virkede. 

Så jeg er simpelthen inde og kan justere i min opsætning. Det er for fedt. Tænk at det skulle tage mig to at komme på den idé, at der nok var et forum et sted, hvor jeg kunne spørge om hjælp.

Nu skal jeg bare have adgang via wifi, så jeg ikke skal stå nede i kælderen og fryse :P Og så skal jeg ellers i gang med at føre de store forkromede planer ud i livet.

 

Tusind tak for hjælpen begge to. Jeg skriver nok igen en dag. Enten med flere noob spørgsmål eller med et virkelig awesome ninja-setup.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Ja. Det virker skørt.

Jeg har dog stadig lidt problemer med lige netop IHC Visual.

Når jeg tilgår på IP, så får jeg mulighed for at åbne med:
- Administrator

- ServiceView

- SceneView

- SceneDesign

- Onlinerapporter

- WebSceneView (virker ikke)

Og der kan jeg ikke rigtig lave noget om i min opsætning. Jeg kunne justere tidspunktet hvor lyset udenfor tænder og slukker. Men ikke så meget mere end det.

Skal jeg have IHC Visual til at køre og trække programmet ud i den for at kunne justere i mit program?

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Status:

Jeg har fået IHC Visual startet. Og jeg har forbindelse til min controller.

Nu prøver jeg så at klikke på: "Hent projekt fra..."

Den får tilsyneladende fat i en fil og begynder at hente den ned. Der er flueben ved "Henter projekt fra controller."

Men så bremser den ved "Klargører projekt fil"

Den skriver: "Projektet kunne ikke indlæses. Projektet er korrumperet eller ikke et LK IHC Visual projekt."

Hvad kan der være gået galt?

 

PS: Jeg kan se i IHC Visual, at det er HW6.1 jeg har.

 

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
1 minut siden, ⚡️ Mark Buskbjerg ⚡️ skrev:

Status:

Jeg har fået IHC Visual startet. Og jeg har forbindelse til min controller.

Nu prøver jeg så at klikke på: "Hent projekt fra..."

Den får tilsyneladende fat i en fil og begynder at hente den ned. Der er flueben ved "Henter projekt fra controller."

Men så bremser den ved "Klargører projekt fil"

Den skriver: "Projektet kunne ikke indlæses. Projektet er korrumperet eller ikke et LK IHC Visual projekt."

Hvad kan der være gået galt?

 

PS: Jeg kan se i IHC Visual, at det er HW6.1 jeg har.

 

1. Du kan ikke se i Visual hvilken hw version du har, det kan du kun se, når du går på controlleren via en browser..

2. Hvis din fil er korrupt, og du ikke har en backup, så er du på skideren.... hvis du har en lokal gemt kopi af projektet, evt fra tidligere ejer, så åbner du det projekt i Visual, og sender det til controlleren...

Hvis du ikke har en lokal gemt kopi, så skal der laves et nyt program og ligges op i controlleren... har du noget dokumentation?

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Okay. Det var det med at være på skideren, jeg har frygtet :)

Jeg har umiddelbart hverken backup eller dokumentation af opsætningen.

Jeg mener, at jeg på et tidspunkt har fundet en fil med projektet som var hentet ned. Så må jeg da være i stand til at finde frem igen.

Er der ikke andre veje til at hive den fil ud?

Jeg kan ikke downgrade hele vejen rundt til et tidspunkt, hvor den her konflikt ikke opstod (jeg kan se andre steder på forum, at det sker omrking en bestemt opdatering)

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

jeg har ikke kendskab til at du skulle kunne downgrade noget, og redde dit projekt på controlleren.. der er nok kun den hårde vej... det er klart en fordel at du har adgang til service view, så kan det lade sig gøre at lave et nyt program, som kan uploades til controlleren...  men det er nok lidt omstændigt at forklare her, hvordan det skal gøres, kan du evt selv se dig ud af det ? du er også velkommen til, når du har fået lavet det nye projekt, at maile det til mig, inden du ligger det i controlleren, så kan jeg prøve at se om det ser "rigtigt" ud.. bare så du ikke lige pludselig står uden lys i hele hytten...

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Jeg skal da i hvert fald give det et forsøg :)

Har lige prøvet. Jeg synes ikke, at jeg altid kan finde produkter med præcis samme navne. Eksempelvis skal jeg bruge en "Lampeudtag dimmer touch", men jeg kan kun finde en "lampeudtag dimmer".... Kan det være noget rename i softwareopdatering, eller er det bare mig, der simpelthen ikke formår at finde det helt rigtige produkt at sætte ind?

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
15 timer siden, ⚡️ Mark Buskbjerg ⚡️ skrev:

Jeg synes ikke, at jeg altid kan finde produkter med præcis samme navne. Eksempelvis skal jeg bruge en "Lampeudtag dimmer touch", men jeg kan kun finde en "lampeudtag dimmer".... Kan det være noget rename i softwareopdatering, eller er det bare mig, der simpelthen ikke formår at finde det helt rigtige produkt at sætte ind?

Det lyder som om det er to forskellige versioner af Visual som programmet er lavet med. 
Den ene er vist den gamle til HW 6.1 controlleren. Og den Visual du sidder med nu er nyere til HW 6.2 controlleren. Selvom de kan køre med samme Visual, så er der netop forskel i produkterne for lampeudtag med dimmer. (har jeg selv bemærket, da jeg i min HW 6.2 controller har program i som er lavet i en tidligere Visual version). 
Den bør dog ikke gå i stå, når du forsøger at hente programmet ned. 

Har du evt prøvet med et andet USB kabel? (kortere og med støjfilter (klods) på kablet).
Træk LAN stikket ud, når du forsøger med USB. 

USB bør altid virke uden problemer. 
Har du prøvet LK´s Javastarter program?

Jeg ville fokusere på at få "ordentlig" forbindelse til controlleren, inden jeg ville begive mig i krig med at hente en kopi af programmet. Men jeg har forståelse for din frustrationer. 

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
6 timer siden, Kandersen skrev:

Det lyder som om det er to forskellige versioner af Visual som programmet er lavet med. 
Den ene er vist den gamle til HW 6.1 controlleren. Og den Visual du sidder med nu er nyere til HW 6.2 controlleren. Selvom de kan køre med samme Visual, så er der netop forskel i produkterne for lampeudtag med dimmer. (har jeg selv bemærket, da jeg i min HW 6.2 controller har program i som er lavet i en tidligere Visual version). 
Den bør dog ikke gå i stå, når du forsøger at hente programmet ned. 

Har du evt prøvet med et andet USB kabel? (kortere og med støjfilter (klods) på kablet).
Træk LAN stikket ud, når du forsøger med USB. 

USB bør altid virke uden problemer. 
Har du prøvet LK´s Javastarter program?

Jeg ville fokusere på at få "ordentlig" forbindelse til controlleren, inden jeg ville begive mig i krig med at hente en kopi af programmet. Men jeg har forståelse for din frustrationer. 

@Kandersen

Jeg har også fået adgang til controlleren via USB nu. Men det er samme problematik og fejlbeskrivelse den kommer med, når jeg har forsøger at hente programmet ned.

Jeg har hentet IHC Visual 2.7.349, som det er angivet på LKs side: http://www.lk.dk/mit-lk/ihc-software - burde det ikke være korrekt til HW6.1?

Kan det være lavet med en endnu ældre udgave?

 

Jeg har set, at der er andre, der har haft problematikken før mig med at den siger projektet er korrumperet. Og de har så været heldige at have en back-up, som de med en xml validator har renset og kørt ind på ny.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette spørgsmål

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loader...
 Share

×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok