Hop til indhold
  • 0

TERMIHC 1.3c på Windows 10


Finn Ritslev
 Share

Spørgsmål

Dette er ikke et spørgsmål, men hjælp til andre med behov for at bruge nyere bærbar med 64-bit Windows og uden RS232 i stedet for en ældre DOS-baseret PC :)

Jeg har to tavler hver med IHC 120B1003 Controller. Jeg benytter det DOS baserede TERMIHC 1.3c til vedligehold af begge.

Jeg har gennem mange år benyttet en gammel bærbar med 32 bit Windows XP til at vedligeholde IHC systemerne med. Jeg benytter ikke denne PC til andet, men det er ikke holdbart i længden. På et eller andet tidspunkt dør den.

Jeg har fået følgende til at virke med 64-bit Windows 10 babare, hvor der ikke er nogen RS232 port, men kun USB porte.

1.) Installeret DOSBox.
      DOSBox software placeret i en dedikeret folder C:\DATA\IHC\DOSBox-0.74

2.) Oprettet to underfoldere i den dedikerede DOSBox folder kaldet IHC_C, henholdsvis IHC_B.
      Heri findes kopi af TERMIHC.EXE programmet sammen med de til den pgælden controllers hørende projektfiler og tekstfiler. 

3.) Benytter Tronicore XS8801 USB to Serial Adapter - Professional XS8801.
     Denne USB-RS232 adapter benytter FT232R processor from FTDI as USB to serial UART interface.

4.) DOSBox's standard konfigurationopsætning tilpasset som følger i dens [autoexec] sektion:

serial1=directserial realport:COM1

MOUNT I C:\DATA\IHC\DOSBox-0.74
I:
CHDIR IHC_C
TERMIHCC

Erfaringer
USB-RS232 adapteren skal være monteret på PCem, ellers fejler DOSBox under opstarten.Følgende virker/virker ikke:

1.) Ingen problemer med at programmere i TERMIHC og se tilstand af input/output, osv..

2.) TERMIHC F10>Overfør virker delvis. 
     WORKAROUND: Angiv et projektfilnavn,der skal findes i folderen allerede (ellers dør TERMIHC).

3.) TERMIHC F10>Udskriv>Normal virker delvis.
     WORKAROUND: Angiv et projektfilnavn,der skal findes i folderen allerede (ellers dør TERMIHC).
                                  Filens navn skal ende på .TXT

Jeg får nogle underlige fejl:
serial1: Errors: Framing 0, Parity 0, Overrun RX:83 (IF0:0), TX:0, Break 0
Serial1: Desired serial mode not supported (9600,5,n,1),
Men ingen af disse synes at skade hovedfunktionen.

For en god ordens skyld skal nævnes, at jeg paster TXT filernes indhold ind i et MS Word dokumentation sammen med øvrig dokumentation af mit anlæg.

Jeg prøvede i øvrigt først at få vDos til at virke på min 64-bit Windows 10 bærbare sammen med USB-RS232 adapteren, men det opgav opgav jeg. Måske fordi jeg kun forsøgte at gemme projekter under nyt navn. Da jeg nu har en løsning, der virker, gider jeg ikke prøve at få vDos til at virke med TERMIHC.

Håber andre kan få gavn af mine erfaringer.

Link til kommentar
Del på andre sites

9 svar på dette spørgsmål

Recommended Posts

  • 0

1AD7D666-3320-4820-BD30-BB5E3DE98C24.thumb.png.8329cb8f41bd1a723d1ad86e755d90b7.pngA76364D4-431C-44E6-909C-2E9650FC2AEE.thumb.png.0f708ca634e63b3801ddb793eac7e683.png

Jeg forsøger at gøre jer kunsten efter på Windows 11. Selve terminal emuleringen virker fint. Men det kunne jeg i forvejen fra minicom på en Raspberry Pi. Det jeg var ude efter er Overfør og Udskriv funktionaliteten.

TermIHC sletter den fil, jeg har anbragt (efter anvisningen ovenfor) og viser derefter denne dialogboks uden at skrive en ny fil. Jeg kan godt oprette en tekstfil fra DOS prompten med “copy con a.txt”.

Kan det tænkes, at TermIHC 1.3C er for ny? Det var 1.2D, der blev brugt i 1997 til at programmere systemet op. Men hvordan skaffer man den version for at prøve efter?

 

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Har du prøvet at afvikle TermIHC programmet med "run as administrator" eller tilsvarende? Derudover kan jeg ikke huske om fil navne må indeholde mellemrum, special tegn m.m. Prøv med et fil navn uden.

Jeg har ikke nogensinde hørt at LK IHC softwaren kan være for ny, medmindre controlleren er bagud på firmware. Problemmerne her plejre dog at være at de nye funktion og produkter i LK IHC programmet ikke virker/kan uploades til controlleren. Der plejre ikke at være problemer med download fra controlleren.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Jeg bruger filnavnet abcd. Uden efternavn.

Jeg har prøvet min reservecontroller version 6.03. Dvs. en del nyere. Samme resultat.

Jeg har også prøvet at køre DosBox som administrator. Samme resultat.

Jeg tror, at problemet er, at jeg ikke har en backup fil i forvejen. Jeg har mest forsøgt mig med tomme filer. Og så er det, at TermIHC brokker sig over, at den ikke kan læse fra filen, selvom jeg prøver at hente data fra controlleren og gemme dem på PCen. Så hvorfor skal den læse filen på PCen? 

Jeg har også prøvet med et Word dokument, som jeg omdøbte til abcd. Og så brokker den sig i stedet over, at filen er ugyldig.

Begge fejlmeddelelser er vel for så vidt forståelige nok: Man kan ikke læse fra en tom fil. Og et Word dokument er næppe en gyldig backup fil.

Er der nogen, der ved, hvordan man kommer i gang uden at have en rigtig backup fil i forvejen? Eller kender formatet af filen? Eller kan fortælle mig, hvor jeg kan downloade en?

Jeg har en diskette (formentlig fra 1997), hvorpå der står “backup”. Men dels har jeg ingen diskettedrev og dels er sandsynligheden for at en 25+ år gammel diskette kan læses vel ikke overvældende stor.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Hvad med stien til hvor filen skal gemmes. Er den også uden mellemrum m.m.? Bortset fra det synes jeg at kunne huske at TermIHC kan tilgåes med et alm. terminal program. Jeg mener vi brugte hyperterm da jeg sidst havde en TermIHC controller i hånden for over 20 år siden. Idag vil jeg forsøge med Putty eller tilsvarende.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Min DosBox er installeret i C:\DosBox Og TermIHC ligger samme sted. 

Så min [autoexec] sektion ser således ud:

MOUNT C C:\DosBox

C:

TermIHC

 

Jeg har i øvrigt fundet ud af, at der findes en videreudvikling af DosBox (på GitHub). Den hedder DosBox-X. Med den kan man redirecte udprintninger til parallelporten til en fil. Derved har jeg fået Udskriv->Kvik til at virke. Dvs. IHCTerm kan sagtens læse hele konfigurationen og DosBox-X kan sagtens skrive filer.

Men IHCTerm vil stadigvæk ikke lave en backup.

Putty virker i øvrigt udmærket til programmering, tvangsstyring osv. Ligesom jeg i årevis har brugt minicom på en Raspberry Pi til at lave små ændringer på min IHC controller.

Og når man bruger Putty eller anden terminalemulering, dukker der en Hent funktion op i service menuen, som burde kunne det samme som den i IHCTerm. Jeg har oven i købet en beskrivelse i en IHC manual anno 1997, hvor der står en anvisning i at trykke PgDown, 1, Enter osv. osv. Der sker bare ikke noget. Og jeg forstår heller ikke, hvordan IHC Controlleren skal kunne gøre en dum terminal emulator begribelig, at den skal modtage en fil.

Så summa summarum, så har jeg nu en frisk beskrivelse af indholdet i min controller. Bare ikke i et format, hvor det kan restores.

Og jeg mangler stadigvæk en backup fil i det rigtige format eller en beskrivelse af selvsamme format for at kunne tage en backup.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Hmmmm. Jeg nærlæste den gamle manual igen. De nævner ikke en hvilken som helst terminal emulator. De specificerer Procomm. Og det med PageDown osv. er for at vælge XMODEM protokollen.

Altså søgte jeg efter gratis terminal emulator programmer, der understøtter XMODEM. Og det gør Tera Term 5, som jeg straks har prøvet af mod min “nye” opgraderede reserve IHC controller.

Og hvis jeg i Tera Term først vælger menupunktet (i IHC controlleren service menu) “Upload (gem) data” og dernæst går ind i File menuen i Tera Term og vælger Transfer->XMODEM->Receive… og angiver et filnavn, så får jeg sørme en backup.

Dernæst lavede jeg en ændring i controlleren, hvorefter jeg restorede vha. “Download (hent) data” og tilsvarende at sende filen fra Tera Term, hvilket fjernede min ændring. Så det virker rent faktisk.

MEN: IHCTerm er ikke tilfreds med filen. Den påstår stadigvæk, at filen er forkert. Den nægter derfor stadigvæk at lave en ny backup. Den vil dog godt restore - efter at have advaret mig om, at filen er uægte.

Jeg vil prøve at tage en backup af min kørende controller i morgen, og se om den kan restores på reserve controlleren. Det er sådan set det hele min øvelse går ud på.

Derudover har jeg også tænkt mig at installere Windows XP i VirtualBox på Windows 11. Hvis TermIHC virker der, så pyt med DosBox. Og ydermere kan det i så fald måske også hjælpe dem med Visual 1 controllere, hvor softwaren mig bekendt ikke kører på noget nyere end XP.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
17 timer siden, kjl skrev:

Og jeg forstår heller ikke, hvordan IHC Controlleren skal kunne gøre en dum terminal emulator begribelig, at den skal modtage en fil.

Som du selv har opdaget, så et terminal service ikke bare det man ser på skærmen. Der ligger også en række protokoller og funktioner bagved som man kan aktiver på forskellig måde. XModem er en af dem.

TermIHC programmet er mig bekendt ikke meget andet end en terminal emulator tilpasset specifikt til LK IHC TermIHC controlleren. Det benytter fortsat de alm. standard protokoller som findes i standard terminal service.

15 timer siden, kjl skrev:

MEN: IHCTerm er ikke tilfreds med filen. Den påstår stadigvæk, at filen er forkert. Den nægter derfor stadigvæk at lave en ny backup. Den vil dog godt restore - efter at have advaret mig om, at filen er uægte.

Nu ved jeg ikke hvad det er for en fejl du får præcist, men såvidt jeg husker advare Visual 1, 2 og 3 også om at projektet ikke matcher det i controlleren, hvis vil uploade et program fra en ny fil eller forbindelsen mellem Visual og controlleren har været afbrudt mellem du downloadede og uploader programmet. Det kan også være at IHC term programmet tilføjer en checksum til filen når den gemmer den. Dette er dog næppe sandsynligt, da det langt fra var standard da TermIHC kom på marked.

 

Men det var da godt du fik løst dit problem.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Nu har jeg prøvet VirtualBox med Windows XP. Det virker så langt, at jeg kan få forbindelse fra IHC controlleren til TermIHC. Men ikke den anden vej. Dvs., at jeg kan bruge menuen i TermIHC til at vælge COM port osv.. Men jeg kan hamre løs på ESC tasten uden virkning, og jeg kan starte en backup, som bare timer ud.

Og så var det, at jeg fandt ud af, at man også kan installere MS-DOS (6.2) i VirtualBox. Og der virker TermIHC perfekt. Med kundenavn, navne på ind- og udgange og det hele. Det eneste, jeg mangler, er en parallelport i min PC, så Kvik udskriften ville kunne fungere. Men det fungerer til gengæld under DosBox-X, hvor man som nævnt kan omdirrigere LPT1 til en fil. Nu fungerer det i øvrigt også at lave backup i DosBox-X. For nu har jeg (takket være VirtualBox+MS-DOS) en ægte TermIHC fil.

Jeg har tænkt mig at skrive lidt flere detaljer på min hjemmeside https://lisby.dk/wordpress/?p=3259

Tænk i øvrigt 20 år frem i tiden. Hvad vil da være mest tilgængelig - en Windows version, hvor man kan køre den software, der hører til Visual 2 og 3 eller en terminalemulator med XMODEM? Så hvilken controller skal man i virkeligheden satse på? Jeg smider ikke en første generation controller ud.

I øvrigt er jeg ved at studere det filformat, jeg får via en XMODEM overførsel. Det vil være rimelig enkelt at lave en editor, så man kan lave en backup, ændre i filen og sluttelig proppe den tilbage i controlleren. Og den editor kan man lave så grafisk sofistikeret eller så tekstuel og simpel, som det skal være. Og i et sprog, hvor man ikke gør sig afhængig af Windows. Hermed en opfordring/udfordring til dem, der måtte have mod på at gå sammen om et open source projekt.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette spørgsmål

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loader...
 Share

×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok