Kandersen Skrevet November 16, 2017 Rapporter Share Skrevet November 16, 2017 Ved godt det er noget uden for forumets emne, og måske også bedre rettet mod tømre. Men det kunne jo være en elektriker havde lidt erfaring med dette alligevel. Bemærk - Langt og til tider sure opstød indlæg. Sagen er: Vi har 8 stk Velux elektriske ovenlys vinduer af typen, GGU M06, integra. Dette er hvad der står på mærkepladen (samt lidt andre info), som Velux påstår er dokumentation for ethvert vindue de har produceret. (De sidder i ca. 5 meters højde, så det er ikke et sted man lige kommer såen hver eneste dag). Da vi købte huset for 1 år siden, der var der monteret et elektrisk rullegardin af typen DML, på det ene vindue. Dette rullegardin har vi aldrig fået til at virke med fjerbetjeningen. Og søger jeg efter det, så finder fjernbetjeningen det heller ikke. Heller ikke efter strømafbrydelse. Ved siden af har vi 7 stk elektriske rullegardiner type DML liggende i kasser. Altså nogen som aldrig blev monteret på de resterende vinduer. Jeg gik for et stykke tid siden i gang med at finde ud af, hvordan jeg får dem monteret, samt hvorfor det ene ikke virker. Her starter et reelt kaos. Når man kigger på monteringsvejledningen for rullegardinet (taget fra Velux hjemmeside, under Professionel og Monteringsvejledninger), http://weshare.velux.com/A/We Share/86620?encoding=UTF-8 Så er det vist på side 2-3 at der éen helt bestemt ting der adskiller, om gardinet skal monteres direkte, eller om der skal trækkes ledninger til det. Hvis der på skiltet på vinduet står ´Integra´ så skal der IKKE trækkes ledninger, men kan bare klikkes på, når man har fjernet dækslet. Og omvendt, står der IKKE ´Integra´, så skal der trækkes ledning. Vores vinduer står der ´Integra´ på. Dvs. jeg skal følge side 4-16. Det her kan selv en amøbe forstå. Allerede på side 5 går det galt. Det stik der vises på ydersiden. Det sidder ikke på vores Integra vindue. Side 6 går det galt igen. Det dæksel man skal pille af, der står dels ikke ´24 v dc´ på, og dækslet ligner noget der er limet fast. Jeg kan ihvertfald ikke få det af såen umiddelbart, uden at skulle bruge hård vold, og sandsynligvis ødelægge det. Så begynder tingene altså at blive lidt vanskelige. Jeg går i gang med at grave dybere i det her, hvilket jeg nok aldrig skulle have gjort. Inde på Velux´s gardinshop, der ligger også monteringsvejledning til DML rullegardinet. http://weshare.velux.com/A/We Share/63596?encoding=UTF-8 Og nu bliver det først rigtig mystisk: For nu er det ikke længere mærket ´Integra´ der er afgørende, men derimod dækslet (24v dc/ikke 24v dc), der er afgørende for, hvordan det skal monteres og forbindes. Javel så.. Altså 2 forskellige monteringsvejledninger for præcis det samme produkt, på præcis samme vindue. Det går sørme godt, Velux! Jeg går skridtet videre, og nu tager jeg vejledningen for selve vinduet. Så kan det for fanden da ikke være mere klart: http://weshare.velux.com/A/We Share/63946?encoding=UTF-8 På siden 16 opstår problemet. Det udvendige stik skal/burde være der, (det er det som føder de 24v dc op til stik under dækslet hvorpå rullegardinet skal monteres, altså når man kan få dækslet af vel at mærke). Det er der bare ikke på vores såkaldt ´Integra´ vinduer. Bemærk hvad jeg skrev i starten. Velux har via deres unikke mærkeplade 100% dokumentation for vinduet. Det er altså en produktion hvor man præcist ved, hvad det er man har bygget. Alligevel ramler jeg ind i det her problem. Det burde simpelthen ikke være muligt! Konklusion: Vi har altså 8 stk Velux vinduer som ikke eksistere og som Velux tilsyneladende ikke dokumentere Nå, Velux gider åbenbart ikke besvare nu efter 7 dage. Så i går ville jeg prøve at gribe det an på en lidt anden måde ved at afmontere det gardin der allerede sidder, for at se hvad hulen der er inde bag ved det. Men også her ryger jeg ind i problemer. Velux har lavet en(2) (u)fin(e) monterings vejledning(er). Men ikke éen eneste beskrivelse af, hvordan hulen man får det af igen. Og det er ikke umiddelbart til at gennemskue ud af monteringsvejledningen. Men hvor svært kan det være.. Jeg googler det da bare.. Hmm, nej heller ikke. Og ikke een eneste Youtube video om, hvordan man fjerner sådan et gardin. Det er altså bygget til at blive siddende for tid og evighed, når først det er monteret! Det her skal åbenbart være raketvidenskab. Et simpelt vindue, et simpelt rullegardin, af en stor Dansk virksomhed med temmelig mange år på bagen, som bryster sig af at have fuld dokumentation og unikke mærkeplader Min foreløbige konklusion er: Vores vinduer er en slags "overgangs" vinduer mellem ´integra´ og ´ikke-integra´ konceptet. Det skulle nok have heddet ´Næsten-Integra´ Det er bla derfor at man i vejledningerne til gardinet har to måder. En uden og en med ledninger. At Velux så åbenbart ikke kan finde ud af at forklare, hvornår man skal bruge den ene metode eller den anden. Det er skandaløst! Anyway - Mine spørgsmål er så: 1. Er der nogen der har erfaring i at montere sådanne gardiner, hvor man selv skal installere det medfølgende ledningsæt? Når jeg kigger på den vejledning, så må jeg erkende, at jeg simpelthen ikke formår at forstå de tegninger ordentlig. Det er ikke så meget den første del som er problemet, (montering på selve gardinet). Det er tilslutningen til motorstyringen som sidder i toppen af rammen, som jeg ganske enkelt ikke kan få til at passe med tegningen og som virkeligheden ser ud. Muligheden er selvfølgelig, at jeg heller ikke kan bruge den medfølgende dokumentation til vores vinduer. 2. Er der nogen der ved, hvordan man afmontere sådan et gardin? Hvis jeg beslutter mig for at lave dette ledningstræk, så skal jeg have afmonteret det gardin som allerede er monteret, da det sandsynligvis ikke er monteret med ledning, og derfor det aldrig har virket. Alternativ er at droppe disse gardiner og købe deres Solcelle versioner. Meeeen hos Velux har de en pris på ca. 3200,- stk. De er dog fundet ned til omkring 2000,- stk andet sted. Det er en samlet pris på 16.000,-. Uanset pris så er jeg dog noget utryg ved disse solcelle styret gardiner, for 2 vinduer vender mod nord/nordvest og 4 andre vender nord/nordøst. Jeg kan godt frygte at de ganske enkelt ikke vil få sol nok, og batteriet med tiden vil løbe tør i løbet af kort tid, da planen er at de skal køre mindst 2 gange om dagen i vinterperioden. De skal automatisk lukke om aftenen/solnedgang, og åbne ved solopgang, (pga kulde nedfald). Håber nogen kan hjælpe eller guide mig i den retning der kan give lidt svar, for det her driver mig simpelthen til vanvid! PS. Beklager støvet på billedet. Det er som sagt ikke hver dag man kommer op i de højder. Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
HenrikThomsen Besvaret August 23, 2019 Rapporter Share Besvaret August 23, 2019 Fandt du nogensinde en vejledning på hvordan strømmen skal monteres til dine elektriske gardiner? Jeg har nemlig også et elektrisk velux vindue, der ikke er integra. Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Kandersen Besvaret September 6, 2019 Forfatter Rapporter Share Besvaret September 6, 2019 På 23.8.2019 at 16:18 , HenrikThomsen skrev: Fandt du nogensinde en vejledning på hvordan strømmen skal monteres til dine elektriske gardiner? Jeg har nemlig også et elektrisk velux vindue, der ikke er integra. Nix, for det er ikke så vigtigt, når man har Integra vinduer. I dag bruger jeg en Velux KLF200 gateway. Med den kan jeg styre Integra vinduer alle steder fra, (fjernstyringen, computer osv.. ). Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Thomas Fabricius Strømlund Besvaret July 12, 2020 Rapporter Share Besvaret July 12, 2020 På 6.9.2019 at 16:07 , Kandersen skrev: Nix, for det er ikke så vigtigt, når man har Integra vinduer. I dag bruger jeg en Velux KLF200 gateway. Med den kan jeg styre Integra vinduer alle steder fra, (fjernstyringen, computer osv.. ). Hej Kandersen, Jeg var bare lige nysgerrig på din erfaring med KLF200.. Fungerer det godt via IHCen? Kan man åbne vinduerne/markiser på en hvis procentdel som man kan med den medfølgende touchskærm?Vh Thomas Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Kandersen Besvaret July 13, 2020 Forfatter Rapporter Share Besvaret July 13, 2020 Jeg har ikke prøvet det direkte sammen med IHC, da det kun virker med de eksterne input/output blot, som er puls. Jeg bruger KLFén via openhab2. Og der kan jeg netop fyre en procentvis indstilling afsted. Jeg får også tilbagemelding fra vinduerne´s position i procent. Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Streamline Besvaret July 13, 2020 Rapporter Share Besvaret July 13, 2020 Jeg regner også med at få en homeassist ind over, jeg skal bare lige finde ud af hvilken platform jeg vil bruge.. Har du det inde over et tryk eller er det kun via en ipad eller etc..? For at kunne få feedback og procentsats.. Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Kandersen Besvaret July 13, 2020 Forfatter Rapporter Share Besvaret July 13, 2020 Bruger ikke IHC tryk, men derimod stemmestyring og automatisering via openhab2 rules Jeg kunne godt have kørt et par IHC tryk ind over, som fx aktiverede bestemte scenarier. Men det er nemmere at bare bruge stemmestyring. Problemet med stemmestyring (Google Assistent) er desværre, at Google endnu ikke fatter, når jeg fx siger jeg vil åbne et bestemt vindue 50%. Men jeg kan godt åbne helt og lukke helt. Hvor årsagen præcis ligger det ved jeg ikke. Google bør kunne gøre det i dag, uden problemer, for det virker fx med rullegardiner (som principielt er det samme). Og det er lidt irriterende, når man har 8 stk ovenlys vinduer, som alle er placeret i stuen, køkken og køkken-alrum, som nærmest er et stort åbent rum. Så det er lidt et tåget problem lige pt, som jeg ikke har fået dyrket til bunds. Måden jeg kører det på er, at jeg som default kører det hele via openhab2 automatisering. Jeg har et enkelt IHC tryk (også styret via stemmestyring), hvor jeg kan stoppe automatiseringen og dermed gå over til manuel betjening (stemmestyring og fjernbetjening). Årsagen til jeg bruger et tryk, det er fordi automatikken ikke lige er helt optimal i alle situationer, endnu. Det er et diodetryk, så når automatiseringen er slået fra, så lyser dioden, (fordi det er uden for normal stilling, da automatiseringen er default). Lige præcis denne automatisering er brugbar som den er lige pt. Men i bestemte tilfælde er den ikke optimal nok, og det forsøger jeg at arbejde lidt på i ny og næ. Det er bare ekstremt svært, når man har: 4 stk Nordøst, 2 stk Sydvest, 2 stk Nordvest, som alle nærmest skal betragtes som siddende i samme rum, fordi der er åbent mellem stue og køkken/køkken-allrum.. (se plantegning herunder). Det har den betydning, at når temperaturen stiger, så åbner vinduerne. Alt afhængig af vindretning/hastighed og udendørs temperatur, så kan de lukke hurtigt igen, hvis de når at køle rummene ned hurtigt. Det får man kuk i hovedet af at høre på. Så det gælder om at enten åbne få vinduer ad gangen, eller åbne dem trinvis individuelt, så de ikke kører op/i hele tiden. Det er en kunst at finde det niveau, skal jeg lige hilse at sige Halvt så mange vinduer havde været rigeligt. Men dem der byggede huset synes åbenbart lyset og symmetrien var vigtigere. EDIT - Glemte at sige. Automatiseringen gør også, at når vi slår alarmen til, så lukker alle vinduer. Enten helt eller på ventilation, alt afhængig af temperaturen. Når det bliver aften/mørkt, (via skumringsrelæ) så lukker vinduerne også, enten helt eller på ventilation, igen afhængig af temperaturen. Det er primært for at holde myg osv ude om aftenen. Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Thomas Fabricius Strømlund Besvaret July 14, 2020 Rapporter Share Besvaret July 14, 2020 Jamen hvis stemmestyringen er så pålidelig, at man ikke behøver tryk, så er det vel helt perfekt.. Men har du indtryk af at det kun er google assistent der ikke magter en 50% kommando, og at de andre evt. kan det? Jeg skal have styret mine over ihcen, og så nogle wireless tryk, men jeg må stadig have en app eller klr200 ind over få at kunne få feedback.. Men i teorien burde det vel ikke være nødvendigt at have en home assistent ind over, medmindre jeg selvfølgelig vil have det stemmestyret. For jeg burde vel kunne få det til at lykkedes med en visual 3, en 400/8, en klf200 og så ellers de wireless tryk jeg vil have på?! Men det er smart det du har lavet med alarmen, det må jeg arbejde lidt med når anlægget er helt færdigt Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Kandersen Besvaret July 14, 2020 Forfatter Rapporter Share Besvaret July 14, 2020 1 time siden, Thomas Fabricius Strømlund skrev: Jamen hvis stemmestyringen er så pålidelig, at man ikke behøver tryk, så er det vel helt perfekt.. Men har du indtryk af at det kun er google assistent der ikke magter en 50% kommando, og at de andre evt. kan det? Jeg har ikke rigtig haft tid til at bore så meget i det. Jeg tror det er Google eller måden jeg siger det på når det er vinduer. Men som sagt så giver det ikke mening, for vinduerne er principielt det samme som fx rullegardiner. Så der burde ikke være forskel. Rullegardiner virker fint i procent (Siger andre.. Jeg har ingen rullergardiner). Jeg kan snildt sige til Google, "åben vindue X", og så åbner den vindue X 100%. Og det samme med "luk vindue X", så lukker det. Men hvis jeg siger til Google, "åben vindue X 50%", så melder Google tilbage, at det forstår "hun" ikke. Og der gik jeg så i stå, foreløbig. 1 time siden, Thomas Fabricius Strømlund skrev: Men i teorien burde det vel ikke være nødvendigt at have en home assistent ind over, medmindre jeg selvfølgelig vil have det stemmestyret. Nej så skal du bare bruge de begrænset ind/udgange på KLFén. (mener kun der er 5 indgange og udgange). Tilbagemeldingen kan du kun se på fjernbetjeningen (hvis det er en KLR200, touch fjernbetjening). Men det burde virke som en hvilken som helst anden styring til rullegardin/vindue osv, som styres via et tryk. Jeg bruger det bare ikke selv, ikke mindst fordi jeg har 8 vinduer :-) 1 time siden, Thomas Fabricius Strømlund skrev: Men det er smart det du har lavet med alarmen Både den og den med de automatisk lukker når det bliver mørkt udenfor, de er to helt uundværlige funktioner, efter min mening. Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Thomas Fabricius Strømlund Besvaret July 15, 2020 Rapporter Share Besvaret July 15, 2020 Jeg skal bare lige være helt med på det med stemmestyringen.. Du siger jeg er begrænset af de 5 ind- og udgange der er i KLF200'en hvis jeg vil køre det direkte på IHC'en (400/8), det er jeg helt med på.. Men er du ikke også det hvis du kører det via stemmestyring? Skal alle kommandoer stadig ikke ind over KLF200 hvor de skal have en specifik ind- og udgang, så du også via stemmestyring er begrænset af de ind- og udgange der er i KLF200? Men ret ærgerligt google ikke gør det nemmere at få det kørt procentvis, så håber da det er noget der kommer.. Ellers må jeg nok vælge en anden udbyder når jeg engang skal vælge setup.. Ja, det er egentlig også fint nok i mit tilfælde kun at få tilbagemelding via KLR200, da det nok bare skal køre automatisk og med mulighed for flere tryk f.eks. 1 på hver side af sengen så KLR200 bare kan lægge et sted.. Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Kandersen Besvaret July 16, 2020 Forfatter Rapporter Share Besvaret July 16, 2020 15 timer siden, Thomas Fabricius Strømlund skrev: Men er du ikke også det hvis du kører det via stemmestyring? Skal alle kommandoer stadig ikke ind over KLF200 hvor de skal have en specifik ind- og udgang, så du også via stemmestyring er begrænset af de ind- og udgange der er i KLF200? Nej ikke helt. Indgangene har ikke noget med stemmestyringen at gøre. Du skal skelne mellem indgangene. Der er de 5 til de fysiske tryk, og så er der mulighed for at styre KLFén via netværk (ethernet). Stemmestyringen kommer via openhab. Openhab er forbundet til KLF200 via netværk. Dvs kommandoen fra min stemme bliver omsat i openhab, og sendt direkte til KLFén. Indgangene på KLFén har noget at gøre med, hvor mange fysisk tryk/relæer du kan koble på. KLFén i sig selv kan styre 32 enheder, (så vidt jeg husker). Så hvis du har fyldt op, så kan du fx have 32 vinduer, som du kan styre manuelt via 5 tryk/relæer. Hvordan du så vælger at gruppere dem, det afgøre du inde i KLFén´s software. Når man bruger ethernet interfacet, så er det lidt anderledes. KLFén kan statdigvæk styre 32 enheder. Men via netværket er det det som er koblet på, der afgøre hvordan. En switch i openhab kan jeg sagtens sætte til at køre alle 32 vinduer, eller bare et af vinduerne. Eller jeg kan lave 32, 50 eller 500 switches i openhab, som styre hver deres vindue individuelt. Her er det ren software baseret, så er der ikke den samme fysisk begrænsning. 15 timer siden, Thomas Fabricius Strømlund skrev: Men ret ærgerligt google ikke gør det nemmere at få det kørt procentvis, så håber da det er noget der kommer.. Det burde som nævnt også virke. Jeg kan bare ikke finde årsagen til, at det ikke gør. Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Thomas Fabricius Strømlund Besvaret July 17, 2020 Rapporter Share Besvaret July 17, 2020 Okay, så blev jeg det klogere på KLF'en.. For jeg troede den var begrænset til de 5 udgange uanset om det var direkte via IHC'en eller via stemmestyring.. Så det var rigtig rart at vide at jeg har de ekstra muligheder.. Jeg må hellere få købt en hjem så jeg kan få det op at køre.. Nej, det var da også irriterende at det ikke bare virker Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Kandersen Besvaret July 19, 2020 Forfatter Rapporter Share Besvaret July 19, 2020 På 17.7.2020 at 20:50 , Thomas Fabricius Strømlund skrev: For jeg troede den var begrænset til de 5 udgange uanset om det var direkte via IHC'en eller via stemmestyring Husk der er forskel på udgange og indgange Udgangene bruges til vinduer, som fx ikke er fjernstyret. (de fjernstyret kommer automatisk ind i KLFén via fjernbetjeningen, fx via KLR200 (den med touch display)). Indgangene bruges til de fysisk tryk du vil styre vinduerne i KLFén fra (uanset om de er fjernstyret eller ej). Citér Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.