Hop til indhold
  • 0

Uni400 dimmere (igen igen)

Kandersen
 Share

Spørgsmål

Hvad faen sker der lige for de her dimmere Uni400 IHC/SA, (og hvad sker der i øvrigt for LK. Deres hjemmeside svare slet ikke, og har ikke gjort det siden i forgårs)..

Nu fik jeg pludselig problemer med udendørs lyset i vores indgangsparti. Lyset tænder på PIR eller tast, men det er ekstremt svagt lys. Jeg kan ikke regulere det (dimme op/ned)..

Det "eneste" jeg har lavet de to sidste dage, det er opsætning af en ny tavle til alarm, alle moduler til brug for alarmen, (2 x input 24/3, 1 x output 24 og alarm backup) sidder i denne nye tavle. Tavlen er fysisk placeret på bagsiden af den væg som de tre IHC hovedtavler sidder. Så det eneste jeg har jeg imellem den nye tavle og den gamle, det er strømforsyning og data ledninger til den nye tavle. Ellers har jeg intet rørt i de gamle tavler :wacko:

Nu har jeg gennemgået controller programmet 117 gange, og jeg kan simpelthen ikke se der er noget galt. Burde der heller ikke være, da jeg intet har ændret, udover tilføjet ny lokation (Alarm), hvor hele alarm styringen ligger in. De rum der har Alarm PIR, de selvfølgelig fået tilføjet Alarm PIR. 

Jeg mistænker lidt at det måske kan hænge sammen med, at jeg slukkede for alt (inkl 230volt) til installationen i går, da jeg skulle lave strømforsyningen til den nye tavle og controlleren. Dvs alt til dimmerne bliver jo også slukket. 
Kan det tænkes at denne Uni400 dimmer nu er defekt? Eller skal den resettes, eller hvad f**** er der galt?

Jeg har været rundt og tjekke de andre rum der ligeledes har Uni400 dimmere. De fungere fint. 

Hvordan tjekker man nemmest om sådan en dimmer er defekt? Det er jo dybt underligt at jeg kan tænde og slukke, men ikke skrue op/ned. Jeg havde lidt samme problem forleden, da jeg skulle have denne type dimmer til at vise sig i Ihcremote (i et andet rum). Det måtte jeg opgive, for der begyndte lyset også at té sig ret underlig, selvom det var fuldstændig efter LK´s foreskrift. 

Nogen der har noget bud på, hvad jeg gør.. For jeg er sgu noget lost her. Og jeg er mildest talt lidt træt af det. Det er jo for f*** ikke raketvidenskab at få en skide dimmer til at virke.
 
Link til kommentar
Del på andre sites

Recommended Posts

  • 1

Fik lige set på det nu.. Den ser lidt simplere ud, og egentlig som jeg forventede det burde være. Men lige nu bliver det uden mem, for jeg har ikke trukket ledning endnu. Skal have fundet ud af hvordan alt det der memory fungere, for det er noget med at man skal "kode" den Uni dimmer med det niveau man vil gemme. En memory funktion betyder vel også, at det skal have et tryk, eller skal den bare have en udgang? 

34 minutter siden, TorbenSørensen skrev:

Mht. til de 2 lamper på din facade og lys postkasse, ser det ud til, at de bare bliver styret af den samme funktionsblok på den samme udgang, men altså har hver deres udgang. Derfor er de også begge som produkter i installationssiden af visual. Hvis du tvangsstyrer den ene i serviceview, kan det måske godt give de problemer du beskriver, da "logikken" så ikke vil passe ovre i funktionsblokken, når den ene er tændt og den anden slukket. Man kan derved tænde/slukke den anden udgang baglæns gennem funktionsblokken, da de jo her er forbundet.

Ja, det er rigtig mystisk det er lavet sådan, for der er ikke nogen lampe ved postkassen. Eller så ligger der et kabel et sted som er forberedt til brug.  Men selv hvis der var, så er det da mega mystisk at lade dem have hver sin udgang, for at så køre dem sammen. Det er en af de ting jeg må gå til bunds i, når jeg skal i gang med projekt "forårs rengøringen/oprydning efter en imbecil elektriker" i tavlerne.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Men jeg har jo ikke rørt ved det overhovedet.. Det er det som er vildt underligt.
Omvendt har jeg ikke haft genstartet/slukke controlleren, siden jeg fik lagt den funktionskblok ind som Allan hjalp med for et par uger siden (tror jeg det var), i forbindelse med styringen af PIR. Kan det tænkes at den controller den "husker" noget, som så tilfældigvis først blev korrekt (eller nu forkert) efter jeg havde controlleren slukket i går? Man bliver jo lidt vanvittig i hovedet, hvis man kan ændre FB, og alting virker som det skal, lige indtil controlleren slukkes eller restartes. 

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Lysdæmperen burde huske sine indstillinger ved strømafbrydelse, så hvorfor den pludselig har skruet ned for lysstyrken ved jeg ikke. På en eller anden vis, må den jo have lavet en længere puls på touch, så den har reguléret ned.

Som jeg lige husker den ændring du fik lavet, kunne den kun sende en puls til touch på lysdæmperen, uanset om det var PIR eller tryk som blev aktiveret. Derfor var der ikke mulighed for at regulére lysstyrken. Du kan evt. prøve at udskifte den med 1.2.05.f., som vil give mulighed for at regulére lysstyrken fra trykket også. Uden memory tilkoblet lysdæmperen, vil PIR dog altid tænde på sidste niveau, så hvis man regulérer lysstyrken ned, vil PIR altså tænde på det niveau næste gang.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Det er det jeg siger.. det virkede i går (eller i forgårs) Og det eneste jeg har lavet imellemtiden, det er alarm, og ellers haft slukket for det hele.. Vildt underligt, men rart at vide at det "kun" er Fbén.

Jeg skal simpelthen have strikket hele det her udendørslys helt forfra, for jeg fatter nada af den måde det er lavet på. Der burde kun være 3 lampeudtag i alt på hele lokationen. 

1. Til halogenspotsene i udhæng rundt om hele huset. Dette kører igennem en 1-10volt og 1000LR dæmper, sikkert pga det er 22 stk 20watt halogenspot.
2. Til 10 stk 20watt halogenspot i udhænget/indgangspartiet (inkl 2 spot i udhænget over garageporten), som sidder på en Uni400 IHC/SA dæmper.
3. De to lamper på facaden. Disse to kører ikke på nogen dæmper. (4 stk 20watt halogen spot).

Det er de tre lampeudtag/udgange der burde være. Thats it, nix mere!!
Men ihc programmet er simpelthen noget rod at finde rundt i. Produkterne der er indsat giver ingen mening mht navngivningen af dem, " 2 lamper på facaden" og "postkasse" er samme lys, men det har to forskellige udgange og tænder samtidig. Det burde reelt ikke virke, medmindre det er sat op til at køre en slags "slave". Hvis jeg slukker den ene i serviceview, så kan den anden enten ikke tænde eller den slukker også den anden. Jeg fatter det simpelthen ikke den måde det er lavet på. Oven i det havde jeg alt det rod med at få en simpel PIR til at styre udhæng/indgangsparti, (nu virker det så heller ikke mere). Den der 1-10volt udgang, den fungere egentlig okay. Men nogle gange når jeg tænder, så kan jeg ikke slukke det igen, og slet ikke hvis jeg tænder det fra garagen.

Man bliver virkelig træt af den måde det er lavet på. Enten skal man besidde en hel del viden omkring det, eller så er det strikket sammen på en så idiotisk måde som overhovedet lader sig gøre. 
Når jeg tænker på hvor nemt det gik med hele alarm installationen, som bare virkede i første hug. Så er det mig en gåde, at jeg skal have så store problemer med noget så simpelt som lysstyring med PIR og med/uden dæmper. Det burde jo være så simpelt, så det bør kunne laves med bind for øjnene! Hvilket bare gør det endnu mere frustrerende. Selvfølgelig gør noget af det, at jeg ikke er så stærk i det her IHC endnu. Men jeg synes nu heller ikke jeg er lallende dum. Det meste af det er jo simpel logik!

Jeg har i øvrigt slet ikke den Fb der hedder 1.2.05.f. Jeg opdaterede ellers Fbérne forleden ved at hente den exe fil fra LK.  :angry:
 
Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Angående 1.2.05.f., er det en ældre funktionsblok, men den er velegnet til styring af sådan en uni400. LK har fjernet den i nyere udgaver af visual, hvilket de har gjort med en del funktionsblokke. Dem som ligger i nyeste visual, til styring med PIR, er vist mere velegnede til at styre wireless dimmere samt alm. 230V udgange.

Hvis du vil prøve 1.2.05.f., havde jeg i din tidligere tråd, indsat den i dit projekt. Både i en version uden memory, og hvis du valgte at fortråde en memory på den uni400.

Mht. til de 2 lamper på din facade og lys postkasse, ser det ud til, at de bare bliver styret af den samme funktionsblok på den samme udgang, men altså har hver deres udgang. Derfor er de også begge som produkter i installationssiden af visual. Hvis du tvangsstyrer den ene i serviceview, kan det måske godt give de problemer du beskriver, da "logikken" så ikke vil passe ovre i funktionsblokken, når den ene er tændt og den anden slukket. Man kan derved tænde/slukke den anden udgang baglæns gennem funktionsblokken, da de jo her er forbundet.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
9 timer siden, Kandersen skrev:

Skal have kigget på det memory, men LK´s www1 sider er nede, så jeg kan ikke få fat i nogle tekniske informationer eller vejledninger. Underligt de er nede. 

Har vedhæftet manualen til UNI400 IHC/SA

9 timer siden, Kandersen skrev:

Skal have fundet ud af hvordan alt det der memory fungere, for det er noget med at man skal "kode" den Uni dimmer med det niveau man vil gemme. En memory funktion betyder vel også, at det skal have et tryk, eller skal den bare have en udgang? 

Du behøver ikke et tryk til mem. funktionerne, med mindre at du også vil fremkalde mem. på et tryk. Niveauerne kan bare indstilles og gemmes fra serviceview. Hvis ikke de har været i brug før, er mem1 som standard ca ½ lysstyrke og mem2 fuld lysstyrke. Til udendørs lys, hvor din PIR skal give en puls til mem2 for at tænde/skrue op for lysstyrken, ser jeg ingen grund til at have tryk på mem. også. Hvis du bruger både mem1 og mem2, kan du lave det sådan at der er svagt blus på lyset om aftenen (mem1), og når PIR så aktiveres, sættes lyset på fuld styrke (mem2). Når der så ikke har været aktivitet i et valgt tidsrum, skrues der ned på lavt blus igen med en puls på mem1.

Sådan har jeg det selv herhjemme, bortset fra at det er lavet med en wireless dimmer, som yderligere giver muligheden for at justere lystyrken via en rampetid, så der bliver skruet langsomt ned for lysstyrken når f.eks. PIR-tiden er udløbet.

9 timer siden, Kandersen skrev:

Ja, det er rigtig mystisk det er lavet sådan, for der er ikke nogen lampe ved postkassen. Eller så ligger der et kabel et sted som er forberedt til brug.  Men selv hvis der var, så er det da mega mystisk at lade dem have hver sin udgang, for at så køre dem sammen. Det er en af de ting jeg må gå til bunds i, når jeg skal i gang med projekt "forårs rengøringen/oprydning efter en imbecil elektriker" i tavlerne.

Ja mon ikke der ligger et kabel i jorden ved din postkasse så, når der ikke er en lampe på postkassestanderen. Det kan jo være at den er blevet udskiftet på et tidspunkt, hvis den har været udsat for sabotage en nytårsaften. Hvis ikke det er noget du vil bruge, kan du bare slette linket mellem funktionsblokken og udgangen til det ikke eksisterende lys på postkassen. 

Manual til dimmer >>> 9894722_04.pdf

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
1 time siden, TorbenSørensen skrev:

Har vedhæftet manualen til UNI400 IHC/SA

Fantastisk.. Tak for det.

1 time siden, TorbenSørensen skrev:

Du behøver ikke et tryk til mem. funktionerne, med mindre at du også vil fremkalde mem. på et tryk. Niveauerne kan bare indstilles og gemmes fra serviceview. Hvis ikke de har været i brug før, er mem1 som standard ca ½ lysstyrke og mem2 fuld lysstyrke. Til udendørs lys, hvor din PIR skal give en puls til mem2 for at tænde/skrue op for lysstyrken, ser jeg ingen grund til at have tryk på mem. også. Hvis du bruger både mem1 og mem2, kan du lave det sådan at der er svagt blus på lyset om aftenen (mem1), og når PIR så aktiveres, sættes lyset på fuld styrke (mem2). Når der så ikke har været aktivitet i et valgt tidsrum, skrues der ned på lavt blus igen med en puls på mem1.

Sådan har jeg det selv herhjemme, bortset fra at det er lavet med en wireless dimmer, som yderligere giver muligheden for at justere lystyrken via en rampetid, så der bliver skruet langsomt ned for lysstyrken når f.eks. PIR-tiden er udløbet.

Ahh, så "koder" man niveauet fast i dimmeren (mem 1 eller 2) , og forbinder dem til output modulet, hvorefter man fortæller i Visual, hvad der skal aktivere mem1/2 ? (fx PIR)?

Jeg har læst om den måde du styre lyset før, og jeg er ikke sikker på jeg forstår meningen med det. Det betyder jo at der altid er tændt lys (dog på svagt niveau. Evt styret af skumringsrelæ/Fb)? Er det korrekt forstået?

Sådan som vi bruger det, så er det som udgangspunkt slukket helt, med mindre PIR aktivere det eller vi trykker knappen for at aktivere det, (og skumring tillader det). Tryk på knappen betyder dog, at vi så skal manuelt slukke det igen, da det eller står konstant tændt. Men det er jo noget nær almindelig manuel brug af en lampe, uanset om det er inde eller ude. Ikke dermed sagt at almindelig tænd/sluk ikke kan gøres bedre.

Da det er udendørslys, som er PIR styret, så skal jeg til gengæld ændre lidt i det. For een ting er at lyset tænder ved ankomst (udefra). Men det skulle også gerne tænde når man kommer inde fra og fx tager afsted. Der nytter manuelt tryk ikke, for så brænder det bare hele tiden, og det er spild. Derfor overvejer jeg pt endnu en PIR der reagere, når vi går ud. 

2 timer siden, TorbenSørensen skrev:

Ja mon ikke der ligger et kabel i jorden ved din postkasse så, når der ikke er en lampe på postkassestanderen. Det kan jo være at den er blevet udskiftet på et tidspunkt, hvis den har været udsat for sabotage en nytårsaften. Hvis ikke det er noget du vil bruge, kan du bare slette linket mellem funktionsblokken og udgangen til det ikke eksisterende lys på postkassen. 

Jeg ved ikke om der ligger et kabel i jorden. Jeg kan se output er lavet fysisk i IHC tavlen, hvilket er det der bekymre mig mest, når ikke der umiddelbart er noget fysisk at finde i den anden ende. Det er jo ikke meningen man skal rive hele loftet fra hinanden for at finde et kabel. (Det er dog ikke atypisk for det her hus, skal jeg lige hilse at sige. Jeg har fundet indtil flere af disse særheder, inkl kabler (svagstrøm) som bare er muret inde i væggen og dækket til i forbindelse med det halvt opsatte Jablotron alarm system. Det kan virkelig drive mig til vanvid, når såkaldt håndværkere laver sådan noget klamp. 

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Nå Torben.. Du fik mig trikket.. Så nu har jeg lige været på loftet og montere begge mem ledninger, (både mem1 og mem2.. Man skal jo ikke gå ned på udstyr og funktioner :D).
I Visual har jeg ført begge mem over på udgangene, og sat PIR til at tænde dimmer på mem2. Nu får vi se hvad standard instillingerne er. Og ellers må jeg se om jeg kan finde ud af at justere niveau i serviceview ;)

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
3 timer siden, Kandersen skrev:

Da det er udendørslys, som er PIR styret, så skal jeg til gengæld ændre lidt i det. For een ting er at lyset tænder ved ankomst (udefra). Men det skulle også gerne tænde når man kommer inde fra og fx tager afsted. Der nytter manuelt tryk ikke, for så brænder det bare hele tiden, og det er spild. Derfor overvejer jeg pt endnu en PIR der reagere, når vi går ud. 

Typisk vil man bruge magnet kontakter på døren, til at tænde lyset på MEM 2. De fleste udendørslys blokke har indgang for magnetkontakt, tror jeg. Jeg har ikke selv magnet kontakter, men har et tryk inden for døren, som er linket til PIR indgangen på min udendørslys blok. Så et tryk tænder lyset i de 5 minutter som er sat i blokken. Derudover har jeg en hustilstandsblok, som når Ude-trykket bliver aktiveret, også sender en puls til PIR indgangen på udendørslys blokken. Så mon ikke du kan få lavet noget der virker.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Den del havde jeg tænkt på. Men det er lidt et prioriterings spørgsmål. For hvad nu hvis jeg skal bruge lyset i længere tid end PIR er sat til. Så skal jeg alligevel enten ind og trykke på knappen igen, eller jeg skal hen og danse fandango foran PIR på facaden.
Selvfølgelig vil det i de fleste tilfælde kun være tale om den korte tid man forlader huset på, så det andet vil nok være i meget sjældne scenarier. Omvendt koster en ekstra pir ikke alverdens, og jeg har rimelig nemt ved at sætte den til, (bortset fra jeg er ved at løbe tør for input :wacko: på controlleren, men det kan nok fixes på andre måder). Så jeg tror jeg går efter den løsning med 2 PIR, og så med en servodan 41-440 PIR siddende i udhænget tæt på døren. Det ændre selvfølgelig ikke et hak mht til PIR tiden, men omvendt hvis jeg har brug for lys i indgangspartiet, så er det nok fordi jeg opholder mig der, og så vil Servdan PIRén fange mig. Hvor imod den PIR på facaden, den vil ikke fange mig.. 

Det er fordi den PIR der sidder på facaden, den sidder så den dækker ankommende til indgangen og garagen ud mod vej/sti. Selve indgangspartiet er 180 grader i den anden retning. Det giver nok mere mening hvis man ser et billede af den måde huset er bygget på. Skal se om jeg kan lave en tegning senere.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
6 timer siden, Kandersen skrev:

 Og ellers må jeg se om jeg kan finde ud af at justere niveau i serviceview ;)

Det er ret nemt. Du tænder dimmeren indefra serviceview, via touch indgangen Dæmper den til det niveau du ønsker på din mem2, og så markerer mem2, og holder mellemrums knappen nede indtil lyset der er tilkoblet dimmeren begynder at blinke, så er mem2 kodet. Det foregår ovre i venstre vindue.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
1 time siden, Bjarne Sørensen skrev:

Det er ret nemt. Du tænder dimmeren indefra serviceview, via touch indgangen Dæmper den til det niveau du ønsker på din mem2, og så markerer mem2, og holder mellemrums knappen nede indtil lyset der er tilkoblet dimmeren begynder at blinke, så er mem2 kodet. Det foregår ovre i venstre vindue.

Det var edder satme (undskyld sproget) nemt!! Fantastisk, og tak for det Bjarne.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
1 minut siden, Kandersen skrev:

Det var edder satme (undskyld sproget) nemt!! Fantastisk, og tak for det Bjarne.

Det var skam så lidt :-)

Men ja, skide nemt. 

Det samme hvis du har tryk til memniveau i stuen, så kan du sætte niveaut direkte fra dit tryk hvis du lige vil lave det om, og ellers bruge en One shot blok hvis folk ikke lige skal kunne ændre det ved en fejl. 

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
7 timer siden, Allan Nissen skrev:

Typisk vil man bruge magnet kontakter på døren, til at tænde lyset på MEM 2. De fleste udendørslys blokke har indgang for magnetkontakt, tror jeg. Jeg har ikke selv magnet kontakter, men har et tryk inden for døren, som er linket til PIR indgangen på min udendørslys blok. Så et tryk tænder lyset i de 5 minutter som er sat i blokken. Derudover har jeg en hustilstandsblok, som når Ude-trykket bliver aktiveret, også sender en puls til PIR indgangen på udendørslys blokken. Så mon ikke du kan få lavet noget der virker.

Fandt lige en plantegning jeg har lavet i forbindelse med al halogenlyset (eller det mest af det). Der kan du også fornemme, hvorfor den nuværende PIR ikke rigtig er så brugbar når man skal forlade huset og/eller operere i området ved indgangspartiet.

Plantegning m halogen og 80mm lampe lys.jpg

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
7 timer siden, Kandersen skrev:

Jeg skal lige hitte ud af, hvordan jeg forbinder et tryk til en mem,for mht udendørslyset, så kan jeg godt nok tænde/slukke for det manuelt.. men det der med niveauet, det er vist lidt som den selv har lyst til. Nu har jeg jo smidt en ledning på mem1, så kunne den passende styres af trykket.

Du bruger bare en følg blok og forbinder den. 

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
15 timer siden, Kandersen skrev:

Fandt lige en plantegning jeg har lavet i forbindelse med al halogenlyset (eller det mest af det). Der kan du også fornemme, hvorfor den nuværende PIR ikke rigtig er så brugbar når man skal forlade huset og/eller operere i området ved indgangspartiet.

Plantegning m halogen og 80mm lampe lys.jpg

Lækkert stort hus du har købt.

Det er en voldsom mængde spots du har udendørs. 

Jeg har dog også selv en del. Jeg kørte med halogen det første år, indtil jeg blev ruineret i el. Så jeg har kørt med LED i 9 år fra Jem og Fix, ok hvidt lys, men har nu skiftet alle 31 stk på hus og garage til dæmpbare Osram så det ikke er så heftigt, andet end når man ønsker det.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Tak for det. Små 296kvm inkl den lukkede dobbelt garage.
Det er bestemt heller ikke min kop the, at huset nærmest er klistret til med 20watt 12volt halogenspot (gu5.3), både indendørs og udendørs. Det koster en krig i unødig energi, end hvis man skiftede det hele til LED. Det er helt sikkert et projekt jeg har i sinde at gå i gang med at få bygget om til LED meget snart. Problemet er bare al det ballade der er med dæmperne og LED og IHC. Jeg er møg træt af at købe ting, som ikke fungere efter hensigten, så derfor vil jeg være 110% sikker.. 

Indendøre er problemet lidt mere vanskeligt eller anderledes, for der sidder spots mange steder med downlight lamper i lofterne (109x109mm i sølv). Egentlig ville jeg godt have skiftet dem ud med nogle små 80mm runde. Men dælme om jeg gider reparere hele loftet bagefter. Så nu går den foreløbig ide på at skifte soklerne fra gu5.3 til gu10. (gu10 spots kan godt være der, så længe de ikke er meget længere end 7cm), og så må vi leve med de sølfarvet firkantede downlight kasser/rammer.
Så er der selvfølgelig lige alle de spots under overskabene i køkken og bryggers, der skal have deres egen driver. Jeg tror de kommer til at vente til aller sidst. 

Det kræver også lidt gennemtænkning mht 230volt installationen. Loftet er klistret til med jernkerne trafoer, (en for hver rum, plus en 4-5 stykker til udendørsbelysningen). 230volt kablerne (med mellemledningen) kommer fra IHC tavlen og ender i en loft-rosette skruet fast på spæret. Derfra går en alm lampeledning til trafo, som ligeledes er skruet fast på spæret lige over rosetten, Fra trafo går en lampeledning ud til hver eneste lampe/spot. :unsure:
Min tanke er at opsætte 80mm wireless dimmer i den loft-rosette, (hvis den kan), og så en samledåse lige under hvor alle ledningerne til spotsene bliver samlet i en klemrække. På den måde kan jeg genbruge kabler og ledninger, og skal egentlig bare:

1. Fjerne trafo 
2. Montere lampeudtag og samledåse 
3. Skifte spotsene i udhæng og sokler i indvendige downlights.

Men det kommer til at koste kassen i 80mm wireless dimmere. Måske kan jeg nøjes med 2 wireless udtag til alle de udvendige spots. (indgangspartiet og de 2 spot foran garagen kører ikke sammen med resten af af de udvendige spots der er rundt om huset). Så skal jeg bare strikke sammenlægningen sammen i IHC tavlen. Det burde kunne lade sig gøre. Men så langt er mine tanker ikke nået at blive omsat til praksis endnu :D Pt sidder jeg bare og planlægger materialer og ændringer til IHC tavlerne, oven i de ca 117 andre projekter jeg også gerne vil have lavet, og det hele skal helst være færdigt i går ;) 
 
Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
11 minutter siden, Kandersen skrev:

Tak for det. Små 296kvm inkl den lukkede dobbelt garage.
Det er bestemt heller ikke min kop the, at huset nærmest er klistret til med 20watt 12volt halogenspot (gu5.3), både indendørs og udendørs. Det koster en krig i unødig energi, end hvis man skiftede det hele til LED. Det er helt sikkert et projekt jeg har i sinde at gå i gang med at få bygget om til LED meget snart. Problemet er bare al det ballade der er med dæmperne og LED og IHC. Jeg er møg træt af at købe ting, som ikke fungere efter hensigten, så derfor vil jeg være 110% sikker.. 

Jeg ville overveje at droppe dimmere til udv lys og så bare bruge nogle pærer der ikke er kraftigere end det er nødvendigt.
Wireless dimmerer er ikke begejstret for mere end 10 lyskilder, eller ca 1/10  LED effekt ift. dens mærkeeffekt, så du har helt ret du vil blive ruineret!

11 minutter siden, Kandersen skrev:

Indendøre er problemet lidt mere vanskeligt eller anderledes, for der sidder spots mange steder med downlight lamper i lofterne (109x109mm i sølv). Egentlig ville jeg godt have skiftet dem ud med nogle små 80mm runde. Men dælme om jeg gider reparere hele loftet bagefter. Så nu går den foreløbig ide på at skifte soklerne fra gu5.3 til gu10. (gu10 spots kan godt være der, så længe de ikke er meget længere end 7cm), og så må vi leve med de sølfarvet firkantede downlight kasser/rammer.
Så er der selvfølgelig lige alle de spots under overskabene i køkken og bryggers, der skal have deres egen driver. Jeg tror de kommer til at vente til aller sidst. 

Det er dog ikke en lovlig løsning at ombygge et 12V armatur til 230V. Man gør sig selv til fabrikant. Jeg ville nok finde nogle lyskilder med driver i GU 5.3 og så bibeholde jernkernetrafo'en. På den måde slipper du også for at ændre i en spotinstallation med lidt år på bagen der muligvis ikke er lovlig at udføre i dag. Bonus er at dimmeren efter min overbevisning har meget lettere ved at håndtere en jernkernetrafo med LED end hvis den skal dæmpe LED direkte.

Du kan evt hive lamperne med til en autolakker og give den en gang maling i samme farve som loftet så springer de ikke sådan i øjnene.

11 minutter siden, Kandersen skrev:

Det kræver også lidt gennemtænkning mht 230volt installationen. Loftet er klistret til med jernkerne trafoer, (en for hver rum, plus en 4-5 stykker til udendørsbelysningen). 230volt kablerne (med mellemledningen) kommer fra IHC tavlen og ender i en loft-rosette skruet fast på spæret. Derfra går en alm lampeledning til trafo, som ligeledes er skruet fast på spæret lige over rosetten, Fra trafo går en lampeledning ud til hver eneste lampe/spot. :unsure:
Min tanke er at opsætte 80mm wireless dimmer i den loft-rosette, (hvis den kan), og så en samledåse lige under hvor alle ledningerne til spotsene bliver samlet i en klemrække. På den måde kan jeg genbruge kabler og ledninger, og skal egentlig bare:

1. Fjerne trafo 
2. Montere lampeudtag og samledåse 
3. Skifte spotsene i udhæng og sokler i indvendige downlights.

Det lyder faktisk til at være en rigtig fin udført installation af trafo'er og dåser. Det er sådan man normalt laver det.

Lavvolt halogen bliver altid udført i stjerneforbindelse pga spændingsfald i kabler, og ville være umuligt at udføre med for store tværsnit.

De Ø80 dimmere passer ikke i udløbsroset/clipsroset, kun i de nye underlag eller i orange PL-dåser.

Igen, jeg ville droppe dæmper på udv lys. Jeg har haft mine i 9 år hvor jeg ikke havde bohov for det, det var første generation af LED så de lyste ikke meget. Det er bare de nye jeg har købt der lyser vildt meget og så vil jeg have dimmere på og PIR så lyset er dæmpet og kører op på fuld hammer ved bevægelse.

Ledningerne er måske kun til 12V og måske ikke varmefast. Jeg ville nok også bruge 12V LED. Og skal de ikke kunne dæmpes ville jeg måske forsøge mig med nogle Kina LED i en ordentlig farve for GU 5.3 er ikke billig her hjemme pga de ikke bliver brugt så meget.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
2 timer siden, Bjarne Sørensen skrev:

Jeg ville overveje at droppe dimmere til udv lys og så bare bruge nogle pærer der ikke er kraftigere end det er nødvendigt.
Wireless dimmerer er ikke begejstret for mere end 10 lyskilder, eller ca 1/10  LED effekt ift. dens mærkeeffekt, så du har helt ret du vil blive ruineret!

De lampeudtag burde da kunne dæmpe op til 250watt? Med de spots lamper jeg har udvendig (rundt om huset) så er det kun ca. halvdelen, hvis det er 5watt LED.

Egentlig synes jeg der er noget praktisk i at have dæmpere på, da jeg har 100% kontrol over lyset på den måde, bla også ved indikering af alarmen, som jeg havde tænkt mig skulle kobles på udendørslyset. På den måde gør jeg mig ikke afhængig af kilden, men kan styre lysstyrken fra dæmperen. Det synes jeg er en fleksibel løsning. Jeg behøver derfor heller ikke tænke over, om det er 3, 5 eller 7 watt LED. 

Det lovlige i den ombygning, den må jeg erkende at jeg tager såen lidt med ro. Det er samme ledning som sunflux sælger til deres 230volt gu10 fatninger. Og såvidt jeg husker, så er 230volt præcis det samme, om det er mine firkantet downligt med gu5.3 halogen, eller mine firkantet downligt med gu10 :D Faktisk ville jeg være mest bekymret den anden vej med 12volt og 35watt halogen (som lampen tillader). Men det er en helt anden snak.
Lakering af lamperne er en mulighed, men der er dælme mange af dem. Sidder alle steder indendøre, inkl på badeværelserne. Det er 15 stk mere end dem du lige ser på tegnigen herover, for der har jeg slet ikke fået sat dem ind. Hurtigt talt, så får jeg det til 39 lamper. Der er 7 på det ene badværelse og 8 på det andet.

Men hvis jeg kan finde nogle trafoer der kan køre LED med gu5.3 fatning og en IHC dæmper, så jeg slipper for en hel del arbejde, så er det langt mere at foretrække. Men så er vi tilbage til problematikken med dæmpere, driver/trafo og IHC, som nok er det spørgsmål der mere eller mindre er standard fx her på forumet.
En anden årsag til at komme væk fra gu5.3 er, at jeg mener gu10 er langt mere fleksiblet (flere forskellige lyskilder). Fx Sunflux har 4, hvoraf tre af dem er 5 watt. Og så skal jeg lige finde en driver som jeg ved passer til den dæmper jeg har/får, uden at jeg skal lege prøveklud. Det er egentlig ikke så meget det økonomiske, det er spildtiden jeg ikke gider/orker mere. Så hvis du har et bud på dæmper, driver og lyskilde, som du VED virker, til det antal lamper jeg har, så er jeg mere end lydhør?? ;)

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
2 timer siden, Kandersen skrev:

Den effekt dæmperne er mærket duer bare ikke til LED, da det er en hård capasitiv belastning for dem. Der er stor startstrøm, så tommelfingerreglen siger 10 lyskilder eller 1/10 af dens mærkeeffekt. Du kan også se i LK's dimmerguide at de sjældent er over 10 lyskilder på en dimmer.

Du har helt ret i det med udvalget af lyskilder er meget større og med langt bedre priser på GU10.

Jeg har ikke selv erfaring med GU5.3 og trafo vs. driver og dæmper. Der er du nødt til at købe noget og prøve.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette spørgsmål

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loader...
 Share

×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok