Hop til indhold
  • 0

Min IHC installation


Kandersen
 Share

Spørgsmål

Jeg er blevet en del klogere på IHC installationen i huset som vi overtager her pr. 1 december.. Det er heldigvis nogle uhyre flinke ejere, som nærmest åbner døren for alt hvad vi se nærmere på.

IHC installationen er "kun" en installation til lyset. Dvs der er ingen IHC net, og heller ingen TV-løsning. Mht TV så er samtlige coax kabler dog trukket op til IHC tavlerne på loftet. Men det er coax og derfor ikke IHC kabling. (Æv!). Der er 3 tavler i alt, som sidder ved siden af hinanden på loftet (se vedhæftet billeder).

Første prioritet, (Som jeg ser det).
Der sidder en IHC controller Visual 820BA202. Dette er en trådløs controller, version 1 (tror jeg) uden Viewer. Jeg VIL have med Viewer. Jeg vil ikke gå ned på udstyr her :-) Så controlleren skal altså skiftes.. Og så kommer det første spørgsmål.
1. Hvordan udskifter man en controller fra en Visual til en Visual/Viewer ver. 2? Her er det programmeringen jeg vil vide, om jeg bare kan tage en backup på den gamle, og smide ind i den nye controller.  Hvis ikke, betyder det så at jeg skal helt forfra med programmeringen?

Der sidder en del dimmere i tavlerne. Jeg må erkende, jeg er sgu ikke helt med på det der dimmere. Der er spot (Halogen) lys i store dele af huset. Og det virker som om der på loftet er trukket 230volt kabler fra IHC tavlerne og ud til nogle udvendige 80mm lampeudtag (fordelt på loftet i nærheden af hvor spotsene er/skal bruges). Fra lampeudtag går 1 ledningen til en trafo hvor flere spots er hægtet på. Spotsne kan alle dæmpes. Jeg går ud fra det er en 230volt trafo, som er dæmpbare via IHC. Sådan er hele installationen lavet. Der er ingen 230volt stikkontakter som er koblet til IHC installationen.
2. Min plan er at få udskiftet disse Halogen til LED spots.. Men det er vist afhængig af hvilke dimmer der bruges. Hvilken type dimmer skal bruges?  

Oven over tavlerne kommer et ordentligt vred af ledninger som ifølge nuværende ejer er til alarmerne (sidder følere i alle rum). Men de har aldrig været tilsluttet..
3. Hvad skal der bruges for at få det integreret? Nuværende ejer mener ikke det er IHC kompatible, men han ved det ikke. Jeg synes jo omvendt ikke det giver mening at trække alle ledningerne til tavlerne, hvis de alligevel ikke kan bruges til resten. (det ligner tele ledninger, 4 par eller noget i den stil). Jeg tog selvfølgelig ikke billeder af rumfølerne. Men der sidder en hvert rum oppe i et hjørne. 

4. Hvad skal der helt præcist ske, for at få opgraderet til IHC NET? Formoder samtlige coax kabler til udskiftes til IHC kabler?
 
Det er vist foreløbig det.
Jeg tænker denne tråd skal være en langvarig "historie" om mit møde med IHC. 
 
Mvh
Kim
 

DSC_0001.JPG

DSC_0002.JPG

DSC_0003.JPG

DSC_0004.JPG

DSC_0005.JPG

DSC_0006.JPG

Redigeret af Kandersen
Ændret overskrift
Link til kommentar
Del på andre sites

Recommended Posts

  • 0
1 time siden, Bjarne Sørensen skrev:

Du kan uploade projektet her, så kommer vi gerne med indspark. 

Mange gange bruger man en funktions blok som har flere funktioner. Feks bruger jeg altid avanceret kip så er der muligheder for timer osv. 

Og det er præcis sådan det ser ud. Også med timere osv.. 
Jeg havde nok håbet at jeg via projektet kunne finde ud af mere omkring installationen. Men jeg synes umiddelbart der er rigtig meget i, som slet ikke eksistere i huset. Og så prøvede jeg simuleringen på nogle af trykkene, men synes ikke lige det er dem alle jeg kunne se at der skete noget med. Det var primært omkring de udvendige spot i udhæng.

Projektet er her:

test projekt.vis

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Du kan skrive lidt af dokumentationen ud fra menu'n i Visual, eller benytte Mikkes dokumentations generator:

http://jemi.dk/ihc/docs/

mht LK/Nilan så prøv at markere FB'n med rød tekst og tast F1. Så er der oftes lidt hjælp, vejldning mm. Mener også det er vist hvorledes det laves, men det er i bund og grund kun at koble 4 ledninger til. Du kan kun overfører signaler ikke setpunktet og værdier, så jeg ville gå en anden vej med en 3. part løsning på en RasPi.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Jeg får nogle fejl når jeg kører projektfilen ind i det link, Lars. 
Ydermere får jeg praktisk talt intet brugbart ud af det, muligvis fordi projektet nærmest er tom for informationer. Man bliver nærmest mere deprimeret, da man nu rigtig ser hvor galt dokumentationen i projektfilen er.
Det lader vist til, at jeg skal den tunge vej, hvor jeg skal lave dokumentationen for den spade af elektriker. Genialt at sætte en kunde eller en rookie til sådan noget, der ved nada om IHC :-( 

Tror jeg bliver nødt til at investere i sådan en RasPi. Ikke fordi jeg ligefrem synes det er sjovt at have flere servere stående og køre. Jeg hader Linux, men jeg kender ikke så meget til softwaren bag RasPi, så måske er det ikke så slemt igen..

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Nej har ikke spurgt dem om andet. Mest fordi jeg troede filen kunne give mig mere indblik i installationen og IHC. Jeg spurgte om jeg kunne få en kopi af projektfilen, hvorefter ejeren forwardet mig en email han fik fra elektrikeren tilbage i 2011 med en backupfil i. Der er i følge ejeren ikke ændret noget i installationen eller projektet siden 2011, hvorfor projektfilen burde være identisk med projektet som ligger i controleren i dag.

Som det ses i projektfilen, så er den altså ikke så meget til gavn, udover den fortæller mig, hvor og hvilke tryk og lampeudtag der sidder. Altså alt det som umiddelbart er visuelt i forvejen.. (Vi siger pænt tak til elektrikeren for denne ualmindelig "brugebare" oplysning).

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere dokumentationen i Visual. I og med jeg samtidig skal bruge det til at lære IHC, så skal jeg finde en måde at kæde ledningerne fra fx et tryk sammen med et modul i tavlen. Og på samme måde mht lampeudtag, spots osv.. Tavlen skriger heller ikke ligefrem på en brugbar dokumentation. Der sidder, for mig, en flok tingester (moduler) og så er der en helvedes masse ledninger af forskellige typer, farver osv som går på kryds og tværs i en stor redelighed. (Det er vist opskriften på en nål i en hø-stak. Sjovt nok er det også nogenlunde sådan jeg pt. opfatter det :-) ). Det er muligt der findes et logisk system i det. Men så langt er jeg bare ikke nået i forståelse af en IHC installation, endnu. 

Der er meget, rigtig meget jeg skal have fundet ud af, kan jeg mærke. Selvfølgelig kan man sige, at det virker jo fint som det virker i dag. Og umiddelbart kan jeg da også se, princippet, et rum, et tryk og noget lys der kan tændes/slukkes. Uhyre simpelt og til at forstå.
Men der er da lidt jeg gerne ville have ændret på, fx skal den PIR der sidder uden på huset ved garageporten aktiveres. Ifølge sælger er den aldrig blevet tilsluttet, fordi de ikke ville have at lyset i udhænget tænder, hvergang nogen går forbi ude på vejen. Men den sidder altså et eller andet sted i tavlen (eller ligger løst), så den skal jeg da have tilslutte, og så må jeg dreje vinklen eller andet.
I forældresoveværelset er der et tryk (4 slutte) hvor nederste højre bruges som en meget kontant "sluk alt" i hele huset. Den skal jeg nok også lige have ændret på. Ungerne er så store så de sagtens selv kan styre lyset på deres værelser.
Og så skal jeg have gennemskuet det der udendørs lys der sidder hele vejen rundt om huset i udhænget, specielt hvilke grupper de er inddelt i og evt timerstyringen på dem. Selve projektet virker måske logisk på en der har meget forstand på IHC.
Det sidste jeg sad og kiggede på i går, det var noget med noget bit styring eller lign.. Der er jeg helt lost. Kan ikke gennemskue hvad det er til eller hvorfor det er til noget i det hele taget. 

Så ja, det er en stor mundfuld, som jeg selvfølgelig håber jeg pludselig indser den røde tråd i. Elektricitet er jo ikke ligefrem et ukendt fænomen for mig.. så hvor svært kan det være :-)

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Nu siger jeg det med et glimt i øjet:

RTFM

Der er mange der "bare lige" og så tonser de derudaf når de får ny mobiltelefon eller anden gadget, og prøver sig frem efter trial and error metoden. Hvis man lige gad skimme den manual og de vejledninger der følger med produkterne er man tit meget bare stillet, og får ofte svar på sine umiddelbare spørgsmål. OK Jo klogere man bliver, des mere ved man også man ikke ved. Det afføder så nye spørgsmål, men så er de på et andet niveau.

Desværre er der ikke så meget "how to guide" til IHC, så der er kun een vej. Det er at lære det efterhånden som behovet opstår. Tror vi alle har været der. 

Mht til funktioner på 4 tast tryk ved dør er er en uskreven regel om de øverste tryk benyttes til loftslys i hver sin retning alt efter lokale og placering. Kort tryk på nederst til højre er sluk rum, og langt tryk Sluk alt. Nederst til venstre benyttes tit til styrede stikkontakter langs paneler. Men alt er selvfølgelig konfigurerbart, men som udgangspunkt skal tryk viirke naturligt for gæster at betjene, uden den de behøver instruktion for at tænde lyset på gæstetoilettet. Eller i gangen derud.

Mht identifikation af i/o og tryk så findes der et dedikeret program til dette som man midlertidigt kan ligge i controlleren, hvis man er helt på herrens mark. Super sammen med Serviceview. 

Og så til sidst, lad være med at se en RasPi som en "server" mere man skal have kørende. Jo jo der er operativsystem på og den kan en masse, men den bruger næsten ingen strøm. Slet ikke set ifht. alt muligt andet man har siddende. Og er man nørd så er den et dejlig hobbyprojekt der kan okupere alt ens fritid.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
På 11/11/2016 at 13:04 , Kandersen skrev:

Og så skal jeg have gennemskuet det der udendørs lys der sidder hele vejen rundt om huset i udhænget, specielt hvilke grupper de er inddelt i og evt timerstyringen på dem. Selve projektet virker måske logisk på en der har meget forstand på IHC.
Det sidste jeg sad og kiggede på i går, det var noget med noget bit styring eller lign.. Der er jeg helt lost. Kan ikke gennemskue hvad det er til eller hvorfor det er til noget i det hele taget. 

Nu har jeg kun lige kigget kort i det program du har vedhæftet, men det ser ud til at det "bare" består af simple kipfunktioner og 2-tast styring af de fleste lysdæmpere, og så en sluk-alt funktion i soveværelset.

Det du har fundet med bit-styring på noget af det udvendige lys, er formentlig 1-10V styring af den store 1000W lysdæmper (halogen i udhæng)

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
På 11/11/2016 at 17:07 , Lars Jacobsen skrev:

Nu siger jeg det med et glimt i øjet:

RTFM

Der er mange der "bare lige" og så tonser de derudaf når de får ny mobiltelefon eller anden gadget, og prøver sig frem efter trial and error metoden. Hvis man lige gad skimme den manual og de vejledninger der følger med produkterne er man tit meget bare stillet, og får ofte svar på sine umiddelbare spørgsmål. OK Jo klogere man bliver, des mere ved man også man ikke ved. Det afføder så nye spørgsmål, men så er de på et andet niveau.

Desværre er der ikke så meget "how to guide" til IHC, så der er kun een vej. Det er at lære det efterhånden som behovet opstår. Tror vi alle har været der. 

Mht til funktioner på 4 tast tryk ved dør er er en uskreven regel om de øverste tryk benyttes til loftslys i hver sin retning alt efter lokale og placering. Kort tryk på nederst til højre er sluk rum, og langt tryk Sluk alt. Nederst til venstre benyttes tit til styrede stikkontakter langs paneler. Men alt er selvfølgelig konfigurerbart, men som udgangspunkt skal tryk viirke naturligt for gæster at betjene, uden den de behøver instruktion for at tænde lyset på gæstetoilettet. Eller i gangen derud.

Mht identifikation af i/o og tryk så findes der et dedikeret program til dette som man midlertidigt kan ligge i controlleren, hvis man er helt på herrens mark. Super sammen med Serviceview. 

Og så til sidst, lad være med at se en RasPi som en "server" mere man skal have kørende. Jo jo der er operativsystem på og den kan en masse, men den bruger næsten ingen strøm. Slet ikke set ifht. alt muligt andet man har siddende. Og er man nørd så er den et dejlig hobbyprojekt der kan okupere alt ens fritid.

Hej Lars.
Jeg er skam ved at knokle mig igennem manualen. Det er dog langt fra løsningen, at bare henvise til den. Synes den på visse punkter er ret overfladisk eller skrevet indforstået, måske pga dem som den reelt henvender sig til, de lærer det via deres uddannelse (eller har gjort). Eller de er specialiseret på en anden måde.
Jeg er ikke grøn når det kommer til almindelige el-installationer. Men IHC er ret ukendt fænomen for mig. Derfor skal jeg først og fremmest finde hoved og halen i det, fx dokumentationen i forhold til det anlæg jeg står foran (og relativ få dage). 

Jeg vil ikke afvise et an RasPi kan komme på tale. Men set i relation til, at jeg har een stor windows server kørende i forvejen, så er det lidt såen.. hmmm, at man ikke bare lige kan smide det over på den.  

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
På 12/11/2016 at 21:53 , Torben S. skrev:

Nu har jeg kun lige kigget kort i det program du har vedhæftet, men det ser ud til at det "bare" består af simple kipfunktioner og 2-tast styring af de fleste lysdæmpere, og så en sluk-alt funktion i soveværelset.

Det du har fundet med bit-styring på noget af det udvendige lys, er formentlig 1-10V styring af den store 1000W lysdæmper (halogen i udhæng)

Du har sandsynligvis ret. Men alle spotséne ligner hinanden. Så det forklarer ikke umiddelbart forskellen, som er den jeg hæftede mig ved :-)

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
36 minutter siden, Kandersen skrev:

Jeg vil ikke afvise et an RasPi kan komme på tale. Men set i relation til, at jeg har een stor windows server kørende i forvejen, så er det lidt såen.. hmmm, at man ikke bare lige kan smide det over på den.  

Kan du ikke bare smide en virtual Linux server på den Windowsmaskine du har? Der er også nogle der har haft held med at køre IHC-Captain på en allerede kørende NAS. Det kræver at man er lidt ferm til opsætning osv for at få det til at spille i første hug.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
2 minutter siden, Bjarne Sørensen skrev:

Kan du ikke bare smide en virtual Linux server på den Windowsmaskine du har? Der er også nogle der har haft held med at køre IHC-Captain på en allerede kørende NAS. Det kræver at man er lidt ferm til opsætning osv for at få det til at spille i første hug.

Vil tro det kræver noget vmware eller lign, Men det er da en mulighed. Så dog lige at RasPi 3 B er jo frygtelig billig i forhold til hvad jeg troede. 599,- inkl boks hos komplett.dk
Har også en NAS boks stående. En ældre Qnap TS110, der går i knæ hvis man presser den til at downloade med mere end 2.5Mbyte/sek.. Så den tror jeg ikke skal foretage sig ret meget andet end at bevæge sig tættere på skraldespanden. Vil tro den RasPi 3B overgår Qnapén med flere længder alene i simple processor kræfter.
Min windows server en en HP mediasmartserver, som jeg bruger windows homeserver, WHS2011 og som mail server. 

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Jeg er nået en hel del videre i min installation, men der er stadigvæk en del forståelsesproblemer med IHC. Men det går da fremad. Desværre også på en sådan måde, så jeg begynder at indse, hvor underligt (idiotisk) den tidligere elektriker har lavet installationen. Men det er nok en af de bedre måder at lære det på (lære af andres fejl).

Pt harjeg 2 helt store problem. Det første er stadigvæk udendørslyset og den PIR der sidder ude på gavlen. Det er ikke så meget selve den PIR, men mere programmeringen bag som volder mig problemer. (Fik Torbens eksempel i en anden tråd, og den hjalp lidt på den generelle forståelse). Men problemet er i en lidt anden kaliber end jeg egentlig forventede.

Det andet problem er den satans PIR, som skal være i garagen, men som rent fysisk ikke er der. (mere om det længere nede).

Udendørslyset:
Efterhånden som jeg begynder at forstå det her, så ryger jeg samtidig ind i nogle problemer. 
Jeg ved præcis hvilke tryk der tænder de 3 forskellige lysgrupper I 4 sl trykket i entre/bryggers ved indgangsdøren: 
1. Spot i udhæng (halogen) rundt om huset, minus to spot foran garageporten. (de kan dæmpes)
2. Spot i udhæng (halogen) i indgangsparti og de to spot foran garage porten.  (de kan dæmpes)
3. To lamper ude på facaden på hver sin side af garageporten. (det er halogen, men der er vist ikke dimmer på dem.

I Visual er der tre lampeudtag. 
1. Unidimmer
2. Lampeudtag
3. Lampeudtag
(de sidder ikke nødvendigvis i den orden). 

Problemet er, at under produkter i Visual, der har elektrikeren kaldt det de tre lampeudtag noget forkert, og det forvirrer virkelig, for det virker som om der er byttet rundt på dem i forhold til hvad han har kaldt dem.
Og det undre mig at der er en unidimmer og to lampeudtag, når alle spot i udhæng er præcis de samme, og de kan dæmpes. Så havde jeg nok forventet at se to unidimmer og et lampeudtag. 
Oven i det, så sker der altså noget med de lys. Det er ikke altid jeg kan slukke dem, efter jeg har tændt dem. Det er sandsynligvis noget programmering der er forkert eller blokere. 

Derfor overvejede jeg lidt at slette det hele og lave det hele om.. Jeg skulle bare lige finde ud af, hvad den unidimmer og de to lampeudtag helt konkret er.

Herfra gik jeg den stik modsatte vej. Jeg startede nemlig med at flå dækslerne af de tre tavler, for at få et overblik over, hvad pokker der egentlig sidder af ledninger på hvad. Og så gik det hele ligesom op i hat og briller.
Den første tavle jeg flå dækslet af på, der springer et kabel lige i øjnene på mig, hvorpå der står, "Pir Garage".. (se vedhæftet billede 0125, kablet helt til højre). Og det passer fint med ledningen som også angivet i Visual. Min logiske sans siger mig, at når jeg kan se den ene ende af et kabel, så må der også være en anden ende. Så der er vist kun een vej, og det er at forsøge følge kablet, hvilket bare ikke er skide nemt. Pir i garagen må altså vente.. Så tilbage til udendørs lyset.

Jeg håbede jeg ved at flå dækslerne af kunne blive lidt klogere på, hvordan det her udendørslys hænger sammen. Men nej.. Jeg må erkende, at min tro på bare en anelse dokumentation, den eksisterede tilsyneladende ikke hos den elektriker der har lavet det her rod, (bogstavlig talt noget rod, se blot billederne). De forskellige ting er mærket, sådan da, men opmærkningen passer ikke. Så bliver man altså pludselig rigtig træt med en anelse morderiske tendenser!!!

Så griber jeg i stedet fat i Serviceview, Der må jeg for pokker da kunne tænde og slukke de 3 lampeudtag (produkter) individuelt, og på den måde se hvilke der er hvad. Men også her røg jeg ind i problemer.
Dels kunne jeg ikke tænde dem via Serviceview, og jeg aner ikke hvorfor. Men når jeg prøvede at aktivere de udgange med datalinje 2.06, så aktivere den også 2.05 samtidig. Lyset tænder dog ikke.
Jeg kan godt aktivere (og tænde) lyset, hvis jeg aktivere trykket i entre/bryggers ved indgangsdøren, i serviceview.  Og så er jeg pludselig tilbage til scratch og min manglende viden om IHC :angry: Hvis jeg når det i morgen, så vil jeg fjerne alle FBére på udendørslyset, og sætte et simpelt kip ind på de tre udgange i et midlertidigt test program.. Så kan jeg for pokker vel finde ud af, præcis hvilken udgang der er hvad. Lyder det ikke som den rigtige løsning?

DSC_0125.JPG

DSC_0123.JPG

DSC_0124.JPG

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Vil lige komme med en lille opdatering her snart 2 mdr efter vi er flyttet ind, og jeg startede på dette "projekt nyt hus med IHC". 

Er efterhånden blevet en hel del klogere, har rodet og reageret en del med det, ændret lidt hist og pist, samt opsat IHC alarm. 
IHC alarm:
I huset vi overtog, der var der delvist installeret en Jablotron alarm. Delvist fordi tastatur ved døren var opsat. Pir i alle rum var opsat, og alle kablerne trukket op til IHC tavlerne på loftet (på bagsiden). Det var så der tidligere ejers projekt alarm gik i stå, tror jeg. For når man ser på ledningerne, så ser det faktisk ud som om, at nogle af dem har været monteret. Men hele Jablotron JA-60 styringen den manglede.
JA-60 er en udgået model. Så i stedet for at søge efter et alternativ til selvstændig alarm, så droppede jeg hele ideen med en selvstændig alarm, indkøbt en UG12, 2 stk input moduler, 1 output modul, IHC kodetastatur, samt alarm backup. Og så satte jeg det hele op til IHC alarm i stedet. Det var en kæmpe success, i og med det hele virkede i første hug. Det største problem i dette projekt, det var at finde ud af, hvorfor faen jeg havde 13 kabler på loftet, men kun 9 PIR, og 3 kabler hvor det ene var til tastaturet ved døren. Det andet fandt jeg indmuret i spartlemasse i en ydervæg i garagen. Det tredje fandt jeg bag et overskab som tidligere ejer har opsat i garagen :angry: Alle kablerne var mærket, men de hieroglyffer som spaden til elektriker havde skrevet på dem, de kan vist kun læses af ham selv. Det kabel jeg fandt indmuret i garagen, det udskiftede jeg med et IHC link kabel. Og det er så her at kodetastaturet sidder nu .
Tilbage i dette bundt sidder jeg nu med et IHC link 10 kabel, hvorpå der står "alarm garage". Det er endnu ikke lykkedes mig at finde den anden ende af det. "Alarm garage" giver ingen mening, for der er ingen alarm i garagen. Jeg har en lille mistanke om, at den anden ende af kablet ligger ude i udhænget over garageporten, og muligvis tiltænkt en udvendig sirene. Men det giver ingen som helst mening, at det er et IHC link kabel, da alle de andre (12 andre kabler i samme bundt), de er 3x2par kabler. Så pt ligger dette Link kabel bare og venter på bedre tider.

Udover det, så har jeg snuset lidt til IHC wireless. I december måned købte jeg 3 stk 2tast wireless tryk. Det var min mening at jeg dels ville teste det wireless-sjov-noget, men også, hvis det virkede, så ville jeg placere wireless tryk sådan mere strategisk. Så langt kom jeg ikke med dem, endnu. Jeg fik testet wireless signalet i hele huset, og umiddelbart er der ingen problemer nogen steder. Så på den måde var det en success. 

Til gengæld gik jeg i krig med at trække netværkskabler, og er næsten blevet færdig med den grove del af installationen, samt ændret hele min lokale netværkskonfiguration, så jeg nu i stedet for at bruge Fibia´s skod router, og have div Apére stående hist og pist på loftet, er gået over til at bruge Ubiquiti Unifi gateway og AP, foruden det som er kablet. Jeg mangler endnu at trække 2 netværkskabler til kontoret.. pudsigt nok var det ellers der jeg helst ville have haft det gjort først..

I forrig uge fik vi skiftet ventilationsanlægget. Jeg synes bestemt ikke om de tal jeg kunne aflæse fra det gamle Nilan comfort 300 anlæg. Eksempelvis havde det en indsugning på 18 grader, udblæsning på 16 grader, men et afkast på 27 grader. Det er jo helt galt med 27 grader i afkast. Anlægget bar klart præg af, at vedligehold og udskiftning af filtre, det er vist ikke blevet prioriteret i anlæggets levetid. Så løsningen blev totalt udskiftning til et nyere Nilan Comfort 300LR anlæg.. Dette anlæg har CTS602 styring, som skulle være noget nemmere at få ind over IHCén.. Men så langt er jeg ikke endnu nået med det. 

Siden sidst har jeg også rodet en del med IHC Captain, Rasberry Pi osv. Og foreløbig resultat er, at det virker, og jeg har sågar fået mine Hue lamper med ind over, og kan tænde/slukke dem på scenarie niveau. Men det er så også det. De kan ikke dimme, endnu.

I weekenden fik jeg købt 2 stk wireless uni250 dimmer af Bjarne. Meningen var egentlig ikke at jeg allerede skulle opsætte dem nu. Men jeg kunne ikke nære mig. Så lige nu sidder den ene og dingler i den ene tavle, og styre udendørsbelysningen i indgangspartiet (10 stk Halogen spot). Det funger også helt perfekt, selvom jeg lige skal have rettet lidt Fbére til, er jeg blevet belært om :D Den anden Uni250 dimmer skal jeg have indsat i en række spots vi har indvendig i huset. Og her skal jeg så lave om i spotsene, så jeg kan få LED i dem. dvs jeg skal have skiftet soklen (jeg ved godt jeg ikke må) til GU10 i stedet for den idiotiske og begrænset GU5.3. Jeg har opgivet at finde nogle nye lamper jeg kan udskifte det hele med som dækker de allerede eksisterende firkantet 10.5 x 10.5cm downlight.

Projekt "oprydning af IHC tavlerne".
Oven i alt det her, så har jeg hele tiden den store akilleshæl hængende i baghovedet, nemlig projekt "oprydningen af IHC tavlerne". Det bliver bestemt ikke sjovt, ikke mindst fordi det hele skal ske med spænding på, eller i det mindste i begrænset slukket perioder. Og det stiller større udfordringer til planlæggelse og håndteringen af opgaven.
Pt har jeg endnu ikke nogen fix og færdig plan til, hvordan hulen jeg starter det her. Mit fokus ligger på dimmerne, da det primært er omkring dem at det tunge arbejde skal foregå, da jeg påtænker at udskifte de fleste med wireless Uni250 dimmere. Men fordi tavlerne er strikket sammen som de er, specielt i og omkring videre sløjfning af fase/nul igennem flere dimmere og 230 output moduler, for flere forskellige sikringsgrupper (5 stk), så skal man dælme holde tungen lige i munden, når det er en stor rotterede med et hav af samlemuffer og ledninger der ikke er nogen som helst former for struktur i, hverken på lav-spænding eller 230volt siden. Plus at jeg kan ikke bare gøre det i etaper, uden at gribe ind i andet. Det gør det ikke bedre, at arbejdshøjden er fra fod til hofte højde :wacko: 
Jeg har en ide om at sætte en stribe klemmerækker op, og så på en eller anden måde lave noget struktur i det. Men de kommer til at sidde i bunden, dvs under knæhøjde, da alle kabler kommer ind i bunden. Og så frygter jeg lidt, at jeg ikke har plads til det antal klemmer jeg skal bruge i tavlerne.

Et spørgsmål:
Er det ikke muligt at købe det ledning som trækkes mellem modulerne løst? Som det er nu, så skræller jeg et Link 10 kabel, hvergang jeg skal bruge noget ledning. Og det er dælme et lorte kabel at skrælle. 1.5mm2 har jeg massere af, men det er spild at bruge på 24volt siden. Og i værste fald har jeg også massere af samlemuffer, og ingen tålmodighed :D 

Det er vist foreløbig det som er sket de sidste 2 måneder. 

Et billede af tavlerne, (hold på hat og briller) taget inden jeg begyndte at lave noget om. 
 

Billede 06-01-2017 22.02.43.jpg

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
På ‎11‎-‎11‎-‎2016 at 17:07 , Lars Jacobsen skrev:

Mht til funktioner på 4 tast tryk ved dør er er en uskreven regel om de øverste tryk benyttes til loftslys i hver sin retning alt efter lokale og placering. Kort tryk på nederst til højre er sluk rum, og langt tryk Sluk alt. Nederst til venstre benyttes tit til styrede stikkontakter langs paneler. Men alt er selvfølgelig konfigurerbart, men som udgangspunkt skal tryk viirke naturligt for gæster at betjene, uden den de behøver instruktion for at tænde lyset på gæstetoilettet. Eller i gangen derud.

Lars, du skrev det ovenfor nævnte i sin tid. Angående de øverste tryk, så mener du tænd samt dæmp/skrue op ikke? ^_^

Hilsen Torben

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Ja, kort tryk på de øverste tangenter er tænd/sluk eller evt. dæmp/reguler med langt hvis man har dimmer på. Det kan selvfølgelig konfigureres anderledes.

Idag findes der jo også 6 tast tryk. Så er det måske ikke så entydig hvilken man skal benytte for loftslys. Og man kan jo vælge at få symboler graveret på tangenterne Men er de blanke og man skal stå og fumle/gætte sig til hvilken taste man skal trykke på og hvor længe, så bliver man nok lidt træt af det moderne fis i længden og ønsker sig tilbage til en god gammeldags vippe kontakt, som man altid kunne finde i mærke i mørke og man (såfremt der er lyst nok) kunne se om den er on/off.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette spørgsmål

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loader...
 Share

×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok