kitora Skrevet January 30, 2008 Rapporter Share Skrevet January 30, 2008 Jeg er ved at købe et nyt hus, og jeg vil gerne have IHC. Byggefirmaet har lovet at stå for autorisationen hvis jeg selv vil lave installationen, så det er en fin løsning. Jeg er uddannet elektriker for 17 år siden, men arbejder ikke med el, men mon ikke jeg kan finde ud af at stykke sådan en installation sammen alligevel.Jeg vil gerne have IHC i huset så alarm og installation kan blive integreret i samme system.Spørgsmålet er hvordan griber man opgaven an ?Jeg er startet med at skrive en kravspecifikation som beskriver de krav jeg har til installationen. Den vil jeg senere kunne bruge til at programmere ud fra, og desuden kunne bruge som en del af dokumentationen.Det næste jeg vil gøre er at bestykke de enkelte rum et efter et med el-tegninger. Ud fra dette vil jeg lave en kabelliste som viser hvordan nettet skal trækkes rundt i huset, samt nøgleskemaer til de elektiske forbindelser i tavlerne.Gruppefordelingen bliver lavet så der er 3 grupper i underetagen og 2 grupper i overetagen. Tanken er at placere en IHC tavle på hver etage til at dække behovet på den aktuelle etage. Tavlerne vil hver især blive koblet op mod gruppetavlen i underetagen.Alle udtag i vægge og lofter vil blive trukket ud i klemrækker ved IHC tavlen, og klemmerne vil her blive forbundet til IHC in- og outputtene. På den måde kan jeg flytte rundt på tingene ved bare at flytte en ledning i klemmerne.Tanken er at placere IHC tavlerne inde i et skab, men jeg er i tvivl om det er tilladt. Er der nogen der kan svare på det ?Hvis der er nogen der har nogle tips, ideer, programmer, tegninger osv. vil jeg meget gerne høre nogle inputs omkring projekteringen. Link til kommentar Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts