Hop til indhold
  • 0

Eltavle "klikker" og lys i loftet slukker/tænder

Mikkelch
 Share

Spørgsmål

Hej,

Jeg er i tvivl om mit spørgsmål er OK her på jeres forum, men nu giver jeg det et skud:

Jeg har købt et hus med IHC styring som er tilbage fra ca. år 2000. Jeg har vedhæftet et billede af eltavlen.

Min udfordring er, at noget i tavlen klikker jævnligt (flere gange i minuttet), og når tavlen klikker slukker lyset i loftet i nogle af rummene i huset. Ikke i alle rum, men altid de samme rum.

Udover udfordringen med klik, har jeg også bidt mærke i, at IHC controlleren er ekstremt lang tid om at "starte op" efter den har været slukket. Når IHC controlleren har været slukket, går der op mod en dag, hvor tavlen klikket rigtig meget og lyset i loftet ikke fungerer.

Hvis jeg mærker på output enhederne når der "klikkes", så kan jeg mærke at der sker noget i output enhed 5 og 2. Og jeg kan se over output enhed 5, at der er en lyseblå/grå ledning som ikke går ned i enheden men i stedet hænger løs over.

Jeg har forsøgt at ringe rundt til elektrikere for at finde en løsning, men deres svar er stort set det samme: de har ikke udstyr som er "gammelt nok" til at arbejde med min gamle IHC controller, så deres model er at købe en ny controller og programmere forfra. Nogle enkelte snakker om at hente programmeringen ud fra eksisterende controller og så importere programmeringen ind i den nye controller.

Har I andet input, eller er I enige med elektrikerne jeg har talt med? Og i så fald, kender i så til en dygtig person i Aalborg området som kan hjælpe? Jeg forestiller mig, at der kan gå mange dyre timer til/fra, alt efter om man finder en person, som er mere eller mindre kyndig i sådan en operation.

De overslag jeg har fået fra elektrikere er 20-25.000 for udskiftning af controller. Og det er da godt nok en slat penge!

På forhånd mange tak for enhver hjælp I måtte have.

Mvh Mikkel

PS nu hvor jeg lige er kommet hjem og har tændt lyset i et af de rum der er påvirket, så er det som om problemet virkelig er accelereret. Lyset er nu mere slukket end tændt, og klikkes kun ganske kortvarigt til igen, faktisk så kort at jeg ikke kan nå at slukke lyset på kontakten.

Håber meget nogle af jer har lidt input!

A3.jpg

A4.jpg

A1.jpg

A2.jpg

Closeup løsthængende ledning.jpg

Overblik.jpg

Link til kommentar
Del på andre sites

8 svar på dette spørgsmål

Recommended Posts

  • 0

Der kan være mange årsager, og der skal nok en systematisk fejlsøgning til for at isolere selve årsagen og kilden til problemet.

Da der er tale om en ældre controller og strømforsyning, vil jeg starte med 2 ting.

1) kontroller der er 24V ud af strømforsyningen og på indgangene af alle moduler.

2) få hentet Visual 1 softwaren fra LK’s hjemmeside og installeret på en PC, og så få koblet på og download/hente projekt filen fra controlleren. Til det skal der så nok benyttes en USB-RS232 dongle, se andre tråde her på sitet om det.

Hvis du skal ud i en udskiftning vil det alligevel være guld og brugbart med det gamle projekt.  Det er der også lidt tråde omkring, så her vil jeg ikke gentagne processen. Det er ikke helt “bare lige” men heller ikke noget der bør tage mere end 1 dag for en erfaren IHC elektrikker. Altså at lave udskiftningen og få den op at køre med basal kip tænd/sluk funktion.

En spritny IHC controller koster ca. 6.000 så kommer montering og programmering oveni. En ny PSU bør man nok også installere, eller ihverttilfælde være forberedt på at skulle skifte inden længe.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Jeg er grundlæggende enig med Lars Jacobsen, Køb en USB-RS232 adaptor, download Visual 1 softwaren og få lavet en kopi af programmet. Når det er på plads kan du lade elektrikerne bruge din computer. Programering i Visual 1 er ikke så forskellig fra Visual 2 og 3.

Jeg har også et par ekstra tips.

Hyppig klikken og blinkende lys tyder på en løs forbindelse eller lav spænding. Det bør selv en elektriker uden IHC erfaring kunne fejlsøge. Den langsomme opstart kan skyldes lav spænding. Er det alt lyset som er ikke virker eller kun de samme lamper som blinker?

Den grå ledning som ikke er monteret betyder ikke noget i forhold til dit problem. Den er slet ikke monteret. Det ligner mest at installationen er ændret på et tidspunkt, og så skulle den ikke bruges længere. Der burde dog være sat en muffe på. På samme billed kan man også se en hvid ledning som er klippet. Der er også andre løsninger i tavlen som peger i retning af at det ikke er en autoriseret elektriker som har lavet alt.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
15 timer siden, Lars Jacobsen skrev:

Hej Lars,

Mange tak for dit grundige svar, det sætter jeg stor pris på!

Jeg vil få købt den USB-RS323 dongle og hente projekt filen ud. (jeg har 0 forstand på el selv, så det med at kontrollere 24V ind og ud kan jeg ikke rigtigt gøre noget ved, tror jeg). Et par opfølgende spørgsmål du måske vil svare på også:

1) Alle elektrikere jeg har talt med siger , at man skal have en gammel PC fx med windows XP for at kunne komme i kontakt med controlleren. Men det lyder ikke til du ser et problem her?

2) En "erfaren IHC elektriker" nævner du - kender du tilfældigvis sådan en i Nordjylland?

Mvh Mikkel

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
7 minutter siden, Lars1 skrev:

Jeg er grundlæggende enig med Lars Jacobsen, Køb en USB-RS232 adaptor, download Visual 1 softwaren og få lavet en kopi af programmet. Når det er på plads kan du lade elektrikerne bruge din computer. Programering i Visual 1 er ikke så forskellig fra Visual 2 og 3.

Jeg har også et par ekstra tips.

Hyppig klikken og blinkende lys tyder på en løs forbindelse eller lav spænding. Det bør selv en elektriker uden IHC erfaring kunne fejlsøge. Den langsomme opstart kan skyldes lav spænding. Er det alt lyset som er ikke virker eller kun de samme lamper som blinker?

Den grå ledning som ikke er monteret betyder ikke noget i forhold til dit problem. Den er slet ikke monteret. Det ligner mest at installationen er ændret på et tidspunkt, og så skulle den ikke bruges længere. Der burde dog være sat en muffe på. På samme billed kan man også se en hvid ledning som er klippet. Der er også andre løsninger i tavlen som peger i retning af at det ikke er en autoriseret elektriker som har lavet alt.

Hej Lars,

Også stor tak til dig for dit svar, det er jeg glad for!

Det er alt loftslys i udvalgte rum (bryggers, toilet, entre, kontor + loftsventilator i toilet 2), som går helt ud når tavlen "klikker". Derefter tænder lyset helt igen når tavlen klikker "tilbage" i tændt funktion. Jeg har en video som viser det både med klik-lyd og hvordan lyset er slukket indtil ca. 30 sekunder inde i videoen, hvor tavlen klikker tilbage i "tændt" mode og derefter hurtigt klikker i slukket mode igen. Den video har jeg vedhæftet.

Et par opfølgende spørgsmål, du måske også vil svare mig på:

1) Alle elektrikere jeg har talt med siger , at man skal have en gammel PC fx med windows XP for at kunne komme i kontakt med controlleren. Men det lyder ikke til du ser et problem her?

2) Kender du til en erfaren IHC elektriker i Nordjylland, som jeg kan forsøge mig hos?

Mvh Mikkel

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Kender ikke en elektrikker på de kanter, men et par af brugerne herinde f.eks. MikkelS og Solvyant kommer fra de kanter (Aalborg/Frederikshavn.)

Måske de har mod på at hjælpe med det der ikke lige er ren elektrikker arbejde. Eller må du se om der er andre der byder sig til. Var det på Fyn er vi et par stykker der kunne træde til.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
9 timer siden, Mikkelch skrev:

1) Alle elektrikere jeg har talt med siger , at man skal have en gammel PC fx med windows XP for at kunne komme i kontakt med controlleren. Men det lyder ikke til du ser et problem her?

2) Kender du til en erfaren IHC elektriker i Nordjylland, som jeg kan forsøge mig hos?

1. Min erfaring med Visual 1 er små 20 år gammel, så jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Men Visual 1 softwaren kan downloades gratis fra LK's support site. Så du kan jo hurtigt prøve om det virker. En USB-RS232 adaptor kan fåes for et par hundre kr. men den er ikke nødvendig for at kunne teste om du kan installer Visual 1 softwaren på din egen PC.

2. Bor desværre på Sjælland og har ikke umiddelbart nogle kontakter i den nordjyske. Men her på Sjælland er der indtil flere elektriker som reklamer med IHC på deres website.

ps. Din video får jeg ikke tid til at kigge på før end i løbet af weekenden.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0
11 hours ago, Mikkelch said:

1) Alle elektrikere jeg har talt med siger , at man skal have en gammel PC fx med windows XP for at kunne komme i kontakt med controlleren. Men det lyder ikke til du ser et problem her?

Man kan godt få det til at virke med en nyere version af Windows. Det har virket for mig da jeg for 3-4 år siden havde en visual 1 controller og en PC der kørte Windows 10. Og nej ... jeg kan desværre ikke huske hvad jeg gjorde. Men hvis du højre klikker på programmet i Windows så er der en tab der hedder "Kompatibilitet" og under den kan man vælge at køre programmet som om det var på Windows XP (og Windows 95, 7, 8, etc.). Jeg gætter på at det var noget i den retning.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 0

Visual 1.32 virker fint på nyere maskiner. Udfordringen er oftest serielporten... Her kan man være heldig at en usb til seriel dongle virker, men det er lidt som at vinde i lotteriet.

Jeg var ude ved en af mine gamle installationer i forrige uge, hvor deres gammel pc var blevet stjålet. Heldigvis havde de ikke taget donglen og seriel-kablet. Installere Visual 1.32 på den nye maskine, i med donglen og wupti så havde vi fat i controlleren..

Jeg bor midt i Vendsyssel, så kan godt hjælpe lidt. Er dog ikke aktiv elektriker længere og mangler seriel-kablet... 

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette spørgsmål

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loader...
 Share

×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok